Selv når vi går i mørkets dal, er Gud hos os

På vores rejse igennem livet vil vi møde bump på vejen. Vi vil komme til en afspærring og være nødt til at finde en anden vej. Bilen skal repareres og fornyes en gang imellem. Vi kan alle snuble og slå os, forstuve noget eller brække noget. Der kan ske ulykker og sygdomme. Lidelser er en del af tilværelsen, og der er ikke nødvendigvis en mening med dem.
Den eneste årsag jeg kan finde til livets forhindringer er syndefaldet, og det skete for meget længe siden. Jeg kan spørge mig selv, hvorfor skete syndefaldet? Det kan jeg ikke svare på. Vi kan ikke finde en årsag eller en forklaring på alt.

Jeg griber ud efter håbet og glæder mig over, at når vi er i Himmeriget hos Gud, så er der ingen kræft, depressioner, dødsfald, stress, skæld ud, bilulykker, brækkede knogler, mord eller vold (Joh åb 21:3-4).
Indtil da er vi her i verden, i livet, og kan ikke undgå at møde forhindringer.
Det gode er at vi ikke skal gå igennem trængslerne alene. Familie og venner kan være der for hinanden, lytte til hinanden og hjælpe hinanden. Mennesker kan vise hinanden omsorg og nærvær, og en anden, som også er os nær, er Gud. Du kan måske ikke føle det lige nu, men Gud er hos os. Han har lovet os at være med os alle dage. Når vi søger ham, skal vi finde ham. Selv når vi går i mørkets dal, skal vi intet ondt frygte, for Gud er hos os (Sl 23:4). Han vil give os kraft på ny og lede os ad de rette stier (Sl 23:3). Gud vil at vi skal have det godt, at vi er sunde, raske og er lykkelige. Han har “planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb” (Jer 29:11).

Jesus forstår os

Gud kender os, han kendte os før vi blev født, før vi blev dannet i vores mors mave. Guds tanker om os er dyrbare, han har skabt os underfuldt, og han ved om vi sidder eller står (Sl 139).
Uanset hvad vi går igennem, så ved Jesus, hvordan vi har det, for han har selv oplevet lidelser og smerte på sin egen krop. I evangelierne kan vi læse om, at Jesus har prøvet at sulte, at blive fristet til at følge ondskaben (Matt 4:1-11), han har følt hjerteknusende sorg (Joh 11:33-36), han har mødt hård modstand fra både venner og fjender, er blevet forladt, svigtet, ladt i stikken, forrådt, anklaget, truet, fordømt, spottet, mobbet, ydmyget, været ensom, været fortvivlet og dødsensangst (Matt 26:37.38). Han har prøvet at være et hjælpesløst, afmægtigt og afhængigt spædbarn, og han har prøvet at dø en pinefuld død på korset.
Samtidig er Jesus Gud, og han er derfor uden synd og gør altid Gud Faders vilje. Jesus forstår os bedre, end vi nogensinde kan forstå os selv. Af kærlighed til os valgte Gud at blive menneske, være i lidelserne og ofrede sin søn Jesus, for at vi kunne blive frie, tilgivet for vores synder, blive Guds børn og få evigt liv.
Jesus døde på korset, men døden var ikke endestationen. Han genopstod og lever også i dag. På korset sejrede Jesus over ulykker, sygdomme, synd, ondskab, djævel og død. Uanset hvilke lidelser vi står i eller kommer til at stå over for for, så er Jesu kærlighed og magt stærkest.

“Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – som der står skrevet:
På grund af dig dræbes vi dagen lang,
vi regnes for slagtefår.
Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” (Rom 8:35-39)