To mennesker dræbt. Politibetjente sårede. En befolkning i chok.
Hvordan kunne dette ske? Det er vanskeligt at forstå, hvorfor den 22-årige Omar, blev terrorist. Hans forældre er flygtninge fra Palæstina, og han selv var født og opvokset i Danmark, gik på danske skoler og var dygtig. Han havde temperament, og var dog i fængsel for et knivoverfald, men han blev ikke oplevet som værende radikal eller fundamentalist. Nogle mener, at han havde en hashpsykose – og på ingen måde skjulte han, at han hadede jøder. http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hvorfor-blev-denne-mand-terrorist
Hvor er det gået galt for denne unge mand, som voksede op i Danmark? Er det forældrene, de offentlige instanser, pædagogerne, lærerne, det omgivende samfund, der har ansvaret? Er han blevet opildnet til at hade, til at hade jøder, af sin familie, andre muslimer og imamer? Det kan vi kun gisne om.
Den kristne Gud og Allah er den samme Gud?
”Vi er alle danskere. Vi står side om side, jøder, muslimer og kristne…” sådan lød det fra Helle Thorning Smidt ved (….) Til det vil jeg sige ”ja, vi er alle danskere.” En gang imellem hører jeg så dette udsagn: ”vi tror på den samme Gud og kan vi ikke bare forene alle religioner til en?”
Jeg har ikke noget imod muslimer, men jeg må sige, at Gud og Allah er ikke den samme, og der er mange der har til hensigt at gøre det, men det er umuligt at forene disse to religioner. http://www.religion.dk/synspunkt/islam-og-kristendom-ligheder-og-forskelle
I kristendommen åbenbarede Gud sig ved at han blev til kød, Jesus. Gud blev menneske. For Gud er alle mennesker lige. Gud elsker alle sin skabninger så højt, at han sendte sin søn, som i al ydmyghed ofrede sig for hele verden (Joh 3:16). Han blev korsfæstet og genopstod. I kristendommen bliver den der tror på Kristus frelst ved tro ved Guds nåde og får evigt liv som gave.
I islam derimod, islam som betyder underkastelse, åbenbarer Allah sin vilje gennem koranen. Muslimerne anser det for vantro at tro, at Jesus er Guds søn. De tror han er profet, ikke guddommelig. De tror heller ikke på, at Jesus blev korsfæstet. I islam opnås frelse gennem gode gerninger. Muslimerne skal følge bestemte vejledninger og love og bestræbe sig på at vinde Allahs gunst. Allah godkender og accepterer sine skabninger og han er ikke ydmyg, men stolt. Desuden gør Allah forskel på mennesker, der er et hierarki, der gøres forskel på mænd og kvinder, muslimer og vantro. Demokrati lader sig vanskeligt gøre inden for islam, fordi Allahs lov står over den folkevalgte lov.
Den kristne Gud og Allah er altså ikke den samme.
Jesus: “du skal elske din fjender”
Jesus siger at vi skal elske Gud af hele vores hjerte, sind og sjæl, og at vi skal elske vores næste som os selv. (Matt 22:37-40)
Hvem er ”næsten”? Næsten er alle mennesker. For Gud er alle mennesker lige, han elsker alle sine skabninger.
”Den dør du lukkede for at bede til Gud, når du lukker den op, så er det første menneske, du møder, ”næsten”, som du skal elske.” (Kærlighedens Gerninger s. 58)
Næsten er ikke kun din ven, din elskede, din bror eller mor eller trosfælle, nej næsten er alle mennesker. Også muslimerne, også ekstremisterne, også dem som du måtte anse for at være dine fjender. Den, der elsker sin næste, elsker også sin fjende, for over for Gud er der ikke forskel på mennesker.
Om fjendekærlighed siger Jesus:
Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. (Luk 6:27-36)
Vi skal være barmhjertige ligesom Gud. Gud sad ikke og ventede på at mennesker kom og bekendte deres synder og bønfaldt ham om at blive accepteret, fordi de havde gjort gode gerninger. Nej, han sendte sin søn, som gav afkald på sin guddommelige skikkelse, tog en tjeners skikkelse, lidende tjener som han var, ydmygede sig og var lydig indtil døden på korset (Fil 2:4-8). Gud elskede os først, han kom til os først og tilbød os forsoningen. Han døde for os mens vi stadig var syndere. Kristus lod sig spotte, piske, forhåne og straffe, skønt han intet ondt havde gjort. Han stod ansigt til ansigt med verdens ondskab, men lukkede sine øjne og bad ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” (Matt 23:34). Kærligheden skjuler mange synder. De, der tror på Kristus, de tilgiver Gud deres synder, synderne bliver skjult, og Gud tilregner dem ingen skyld (Sl 32,1-2).
Dét er vores forbillede som kristne, at have samme ydmyge sind som Kristus, overvinde det onde med det gode at elske alle mennesker og også elske vores fjender og at bede bønnen: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.” Vi skal overvinde det onde med de gode (Rom 12:21).
Hvad hjælper det, hvis vi gør det samme som terroristerne og tager hævn og besvarer med had og fordømmelse? Vi må aldrig tale ondt om muslimerne til vores børn. Vi må aldrig tale eller tænke ondt om nogen, for kun Gud kender et menneskes hjerte.
Overvind det onde med det gode. Kærligheden skjuler mange synder. Tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.
Skriv et svar