Jesus, må du være vores lys, selv når solen skinner,  når lamperne er tændte, når månen lyser, selv når bålets flammer op, selv når stjernerne vælder frem, selv når stearinlysene blafrer. Når dagen gryr, når gnisterne gnistrer, glødepæren lyser, når vores ansigter slår folder, når ryggene synker sammen, når øjnene lukker sig, når mundvige vender nedad, når blikke sænkes, når skuldrene kryber op til ørerne, når stjernerne falder ned, når skyerne samler sig, når bladene falder, når regnen styrter ned, når frosten stikker, sneen glider ind i sokkerne, tåen stikker ud fra strømpespidsen, når krummer hober sig op i sofaen, når vasketøjsbunken er større end vasketøjskurven, når kroppe gaber, når solen går ned, når bladene triller ned af bakken, når stormen vælter træet, når bladene visner, når spisekammeret er tomt, når håret filtrer, når hjernen synes tom, når kreativiteten løber tør, når øjnene er blinde, når bilerne stimler sammen fredag kl. 14, når julegaverne er pakket op, når halse er pakket ind, når postkasserne er tømt, når vinduerne er sorte, når vi ikke ved, hvad vi skal skrive, når vi venter på svar, når vi venter på at blive raske, når vi venter på at komme videre, når vi venter på Gud, når vi venter på bussen, når vi venter på at køen skal vågne op, når vi venter på at vandet bliver varmt, når vi venter på sommer og vi venter på at solen vågner, når vi venter på at blive mætte, når vi venter på at holde op med at have lyst til cola, Facebook, ros, opmærksomhed,og underholdning, når vi venter på at kunne fornægte os selv, følge Herren og adlyde ham i kærlighed frem for frygt, Når vi venter på at holde op med at søge verdens glæder. Når vi venter på at vi kan holde op med at spise småkager. Når vi venter på at vi kan holde op med tænke på os selv. Når vi stopper med at vente. Når vi ikke mere ved, at vi venter, må du da være vores lys, Jesus.