Da kom der nogle farisæere og skriftkloge fra Jerusalem til Jesus og spurgte:  »Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker ikke deres hænder, før de spiser.«  Men han svarede dem: »Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld?  For Gud har sagt: ›Ær din far og din mor!‹ og: ›Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.‹  Men I siger: Hvis nogen siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være tempelgave!  så behøver han ikke at ære sin far. I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering.  Hyklere! Esajas profeterede rigtigt om jer, da han sagde:

 Dette folk ærer mig med læberne,

men deres hjerte er langt borte fra mig,

 forgæves dyrker de mig,

for det, de lærer, er menneskebud.«

 Og han kaldte skaren til sig og sagde: »Hør og forstå:  Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden, det gør et menneske urent.«  Da kom hans disciple hen til ham og sagde: »Ved du, at farisæerne tog anstød af at høre den tale?«  Men han svarede dem: »Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode.  Lad dem være, de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.«  Peter bad ham: »Forklar denne lignelse for os!«  Han sagde: »Er også I stadig uforstandige?  Fatter I ikke, at alt det, som går ind gennem munden, kommer ned i maven og forsvinder ud igen?  Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent.  Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser.  Det er det, som gør et menneske urent. Men at spise uden at vaske hænder gør ikke et menneske urent.« (Matt 15,1-20)

For nogle uger siden var min mand og jeg på restaurant og fik buffet. Vi opdagede, at vi var de eneste, som sprittede af, før vi tog mad. Vi undrede os, men fortsatte med at spise. Det havde været slemmere at undlade at bruge håndsprit for to år siden. Min mand og jeg gjorde sikkert selv noget andet forkert, som var endnu værre end at glemme at bruge håndsprit. Det er nemmere at se andres fejl end sine egne.

Farisæerne og de skriftkloge var skarpe iagttagere. De var hurtige til at påtale andres fejl og dømme dem. Jesus gennemskuede med det samme deres hykleri. Han påtaler, at de giver penge til templet i stedet for give penge til deres forældre, og dermed  bryder de et af de ti bud: ”ær din far og mor”. Jesus fortsætter sin kritik med at citere Esajas: ”Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.”

Jesus siger om farisæerne og de skriftkloge, at de kun udadtil dyrker Gud. De dømmer andre mennesker, og de er nogle dårlige jøder, fordi de ikke vasker hænder, inden de spiser. De lægger vægt på det ydre, på menneskebud og traditioner. Andre steder i evangelierne hører vi om, at de ikke mener, at man må helbrede et menneske på en sabbat.

Med rette kritiserer Jesus flere gange farisæerne og de skriftkloge. De er selvretfærdige og er meget optagede af, om andre ser, at de er nogle pæne, fromme jøder. De takker Gud for, at de er ”bedre” mennesker end syndere. De står længe og beder højt på et gadehjørne. De giver almisse og faster synligt, og de viser sig frem i deres fromme tøj med lange bederemme og lange kvaster. De lægger stor vægt på hele moseloven, men de overholder ikke selv alle bud.  ”De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger.” (Matt 23,4). Farisæernes og de skriftkloge er optagede af det ydre og gerninger, men Jesus ser det indre. Han kender deres hjerter og tanker.

Farisæerne og de skriftkloges adfærd er en advarsel til alle kristne – alle os ”almindelige” danskere, som lever et almindeligt, borgerligt liv og som har været kristne i mange år. Vi kender alle buddene. Vi ved, hvad en god kristen gør. Gid vi aldrig må tro, at vi er bedre end andre mennesker. Gid vi aldrig må gå og dømme andre mennesker og tro, at vi selv er uden synd. Gid vores hjerter aldrig må forhærdes, så det kun bliver med læberne, at vi ærer Gud.

Jeg ser nogle gange på Internettet eksempler på påstande og ydre regler, som nogle mener, en såkaldt god kristen skal overholde:

Kristne må ikke drikke øl
Kristne må ikke ryge
Kristne må ikke tatoveres
Kristne må ikke pierces
Kristne må ikke gå med make-up
Kristne må ikke se en actionfilm
Kristne har ikke Helligånden, hvis de ikke kan tale i tunger
Kristne tror ikke nok, hvis de ikke oplever, at nogen bliver helbredt, når de beder for dem
Kristne tror ikke nok, når de oplever en masse modgang i deres liv og har en masse sygdomme

Ovenstående er menneskebud. Det handler om ydre ting, og Jesus nævner ingen af disse ting. Han siger, at loven handler om, at vi skal elske Gud af hele vores hjerte, hele vores sind og hele vores sjæl, og vi skal elske vores næste som os selv.
Vi er aldrig blevet lovet, at vi alle kan komme til at tale i tunger. Vi må rette os efter Bibelen, hvor vi kan læse, at Helligånden giver forskellige mennesker forskellige nådegaver – altså gaver, der gives ved nåde – vi får dem ufortjent. Gaverne får vi ikke, fordi er nogle ”gode” kristne eller har en stor tro. Gaverne får vi fordi vi tror på, at Jesus er Guds søn, som døde på korset for os og sonede vores synder. Gud giver som Han vil. Vi kan ikke selv bestemme eller vælge hvilke gaver og tjenester vi får. Vi kan ikke selv vælge vores plads på Kristi legeme. Alle gaver er gode og vigtige, og alle tjenester og alle lemmer på legemet er vigtige.

Jesus har heller aldrig lovet os et liv uden lidelse – tværtimod. Han har aldrig sagt, at hvis vi tror nok, bliver vi materielt rige, har ingen sygdomme og helbreder andre. Det er hverken mennesker eller selve troen, som er Gud. Det er den treenige Gud, som er Gud. Vi kan bede til Gud og fortælle Ham om vores ønsker, men vi kan ikke beordre Ham til at gøre noget. Gud er ikke en slikautomat. Gud er så meget større end os. Han er hellig og har skabt hele universet. Vi var der ikke, da Han skabte verden. Vi er kun mennesker – vi er støv. Ingen af os ved alt eller kender hele sandheden om Gud. Vi erkender stykkevist.

Start med dig selv

Mange af os har opdaget, at der i Asbury og andre steder i USA vist nok er vækkelse. Vi længes efter vækkelse i Danmark. Jeg drømmer også om vækkelse. Igen er det Gud, som er Gud, og vi er kun mennesker. Kun Gud kan se, hvilke vækkelser, der er ægte og bærer god frugt. Kun Gud kan skabe vækkelse.

Hvis vi drømmer om vækkelse, må vi starte med os selv. Hvis jeg længes efter vækkelse, må jeg bede Gud vække mig.

Gid vi ikke er ligesom farisæerne og de skriftkloge, som ser på, hvad andre mennesker gør og dømmer dem. Gid vi ikke er ligesom farisæerne og de skriftkloge, som går op i det ydre og menneskebud.

Jesus gjorde det klart, at det ikke er det ydre, som gør et menneske urent. Det er ikke det, som kommer ind af munden, som gør et menneske urent, men det er det, som kommer ud af munden, som gør det urent. Det som kommer ud af munden, kommer fra hjertet. Fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser (v.19) og alle andre synder. Hvem af os kan sige, at vi ikke synder?

Det er hårdt, men nødvendigt at opdage sin egen synd. Helligånden overbeviser os om synd, men det skal ikke give en grund til modløshed og skamfølelse. Jesus døde for os og sonede vores synder på korset. Det er ikke op til os selv at ændre os. Vi må bekende synden til Jesus og modtage hans tilgivelse og renselse. Vi må bede Helligånden hjælpe os og forvandle os.

Dette indlæg handler meget om farisæerne og de skriftkloges fejltagelser. I mit næste indlæg vil jeg skrive mere om det menneskelige hjerte.