Diakon og Skribent

En rejse i Tro og Kreativitet

Tag: værdier

Alle mennesker har værdi

28. september 2022 / / 0 kommentarer

”Hug en hæl
Klip en tå
Vi vil gøre alt for at passe Str. 36
For at passe ind”
”Lille spejl på væggen dér
Hvem er smukkest i verden hér?”
”Desværre, desværre
Det er ikke dig i dag”
”Lad os sige noget klogt:
Æh, bæh, buh…
Boller fra Kohberg!”

”Min hage er grim
Giv mig en ny!”
”Væk med appelsinhud
Lad os glatte alle rynker ud
Så vi kan passe det fineste skrud”

Hvorfor er du optaget af naboens græsplæne?
Du går glip af sommerfuglen på busken
Æblet på grenen
Vipstjerten på taget
Solsortens aftensang
Kattens venlige blik
Den prikkede guldsmed
Magnoliaens blomster
Du går glip af livet
I din egen have

Ringeagt ikke tidens tand
Foragt ikke den yndefulde sensommertid
vort ydre menneske går til grunde
Men vort indre menneske fornyes dag for dag

Læs mere

Værdifulde værdier

9. januar 2018 / / 0 kommentarer

En gang imellem hører vi ordet værdier sagt af vores politikere. Hvad menes der med værdier? Selv om mange politikere gerne vil være rige og give skattelettelser til de rigeste i vores samfund, er det ikke de økonomiske værdier de her taler om. Der bliver talt om de danske værdier, og jeg synes ofte det lyder abstrakt, når jeg hører ordet værdi blive nævnt af en politiker eller i et virksomhedsgrundlag.
En værdi er først værdifuld, når man ved hvad værdien betyder i handling, og at man selv forsøger at leve op til den. Jeg er blevet mere bevidst om mine værdier efter at jeg er blevet mor. Der ligger nogle værdier bag ved den måde min mand og jeg opdrager vores børn på, og bag ved de valg vi har truffet om, hvad der er vigtigt for os og for vores børn.
Jeg vil garanteret skrive om mine værdier i flere blogindlæg, men nu vil jeg vende tilbage vores Bostontur. I Boston fik jeg et fint møde med en værdifuld værdi.
Med forstæder har Boston 4,5 millioner indbyggere. Byen har højhuse ligesom New York og andre amerikanske storbyer, men den har også bygninger helt tilbage fra 1600-tallet. Byen blev grundlagt i 1630 af englændere. I 1770’erne var der i Boston bemærkelsesværdige frihedskampe, som var en del af USA’s løsrivelse fra England. I 1800-tallet immigrerede især irere til Boston, og der kom også mange fra det øvrige Europa samt russere og libanesere. I dag er Boston en by med mange studerende. Byen har mange uddannelsesinstitutioner, heriblandt Harvard.
Selv om Boston virker europæisk, har jeg alligevel mødt et positivt træk, som jeg sjældent møder i Danmark.

Læs mere

Hverdagens valg

2. november 2017 / / 0 kommentarer

I dag stod jeg nede i Brugsen for at købe det vi manglede til aftensmaden. Selv om jeg havde en indkøbsliste, stod jeg alligevel foran nogle valg. Skulle jeg bukke under for fristelsen og købe mine yndlingschips der var på tilbud…og også nogle chokoladekiks? Heldigvis var valget nemt at træffe i dag, for størrelsen af min rygsæk og det, at jeg var på cykel, satte nogle begrænsninger.
Hver dag står vi for at skulle træffe både små og store valg. Snart skal vi også vælge, hvem vi vil stemme på ved kommunalvalget. Det er svært at gennemskue, hvad de enkelte partier og politikere står for, men jeg ved at det ville være endnu værre hvis jeg slet ikke stemte eller slet ikke havde muligheden for at stemme. Det er kun lidt over 100 år siden at kvinder og andre befolkningsgrupper ikke måtte stemme.
Vi må tænke os om, inden vi vælger vores politikere, hvad vi vil benytte døgnets få timer til og hvad vi vil spise. Et hvert valg har konsekvenser.
Hver eneste dag står vi over for endnu et valg. Spørgsmålet til os er hver dag, vil du følge Jesus? Nu siger du måske at det har du valgt for du er døbt, konfirmeret og tror på Gud. Men selv disciplene måtte vælge dagligt, om de ville tage tilbage til deres gamle liv eller om følge Jesus. Kære læser, spørgsmålet til dig og mig lyder i dag, vil du følge Jesus? Ja eller nej?
Tænk dig om, inden du svarer. Et hvert valg har konsekvenser.

Hvordan vi er rige i Kristus

14. marts 2017 / / 0 kommentarer

Vores samfund er indrettet efter tanken om, at intet er godt nok, og der er altid for lidt. Sodavandsflaskerne, chipsposerne og slikposerne er vokset. Skønhedsindustrien tjener på, at vi stræber efter at ligne nogle på 20. Kursusindustrien tjener penge på os, som gerne vil være mere positive, succesfulde og attraktive. Fjernsynet viser konkurrencer i dans, sang, bagning, og strikning. Vi stræber efter at blive nr. 1. Hvem vil ikke gerne ligne en Hollywood-stjerne, have et Bo Bedre-hjem og en veltrimmet have?

Vil du tro på, at du er god nok? At du har værdi, fordi du er dig? Det gør ikke noget, at du begår fejl. Det gør ikke noget at du ikke er perfekt. Jeg er heller ikke perfekt. Ser du, perfektion er en illusion. De stilrene villaer og slanke bikinimodeller du ser i ugebladene og i reklamerne er falske. De er fotoredigerede og manipulerede.

Rigdom i Kristus

Jeg higer ofte efter andre menneskers ros og anerkendelse, selv om jeg i virkeligheden ikke har brug for den. Jeg tager mig i at være utilfreds, selv om jeg allerede har alt, hvad jeg har brug for. I virkeligheden er jeg rig. Jeg er rig, fordi jeg har Kristus. Lad mig komme med en illustration.

 

Læs mere

Boom!

5. juni 2014 / / 0 kommentarer

Dette indlæg skal være en introduktion til en kommende føljeton, ”Nabokærlighed,” på min blog. ”Nabokærlighed” vil være inspireret af Kierkegaards værk ”Kjerlighedens Gjerninger” og handler om menneskesyn, værdier, kærlighed, selvværd og lidt psykologi. Udgangspunktet er 1978, nogle år før jeg selv blev født. I 1978 vandt Mabel det danske Melodi Grand Prix med sangen ”Boom Boom”. Hvis du trykker på nedestående link, kan du se og høre dem optræde i Eurovisionen 1978.

http://www.dailymotion.com/video/x11sis5_mabel-boom-boom-denmark-78_music

”Boom Boom” blev kun nr. 16 ud af 20 i Eurovisionen, men de kører en sikker rød-hvid stil, har de karakteristiske frisurer, den iøjnefaldende hjerte-stortromme og sidst, men ikke mindst, synger de om kærlighed. Jeg-personen i sangen bliver syg og ved først ikke, hvad der er galt, men finder så ud af, hvorfor ”det siger boom boom” i hans hjerte. Det skyldes forelskelse.

Boomerang
Det kunne også være, at det sagde boom, fordi han var blevet ramt af en boomerang. Den boomerang kunne have bestået i at han havde set på pigen, måske havde han smilet til hende, og hun havde kigget tilbage og smilet. Måske havde han sagt noget sødt eller sjovt til pigen, og hun havde svaret noget sødt eller sjovt tilbage til ham. Dette resulterede i denne situation i forelskelse fra jeg-personens side, men denne boomerang eller pingpong handler om den fundamentale gensidighed og spejling, der ses allerede mellem forældre og spædbarn. Jeg kigger på dig, du kigger tilbage på mig, jeg smiler til dig, og du smiler tilbage til mig etc.

Hvordan kan det være, at jeg introducerer en boomerang? Jeg mener, at boomerangen illustrerer fint relationer mellem mennesker. En boomerang kan flyve langt og vender tilbage til den, der har kastet den, hvis den er blevet kastet rigtigt. Måske kommer boomerangen flyvende tilbage i fuld fart, måske når man at gribe boomerangen, måske kommer den som et frisk pust, måske får man den i hovedet.
Jeg ved ikke, hvordan man kaster en rigtig boomerang, men psykologisk mener jeg, at det man kaster ud, får man ofte tilbage på en eller anden måde. Der findes mange forskellige psykologiske boomeranger, de er hver især helt unikke. Nogle psykologiske boomeranger er et glædeligt, ofte ubevidst, gensyn. Andre bliver man ikke glad for at få igen. De psykologiske boomeranger er især tydelige hos børn. Det ene barn driller det andet barn, og det bliver drillet igen. Det ene barn slår, det andet barn slå igen.

De psykologiske boomeranger findes dog stadig også hos voksne. Der er andre ord for disse boomeranger: ”Smil til verden og…” Ja, den kender du nok. I flere religioner og kulturer giver disse boomeranger anledning til Den Gyldne regel. I Bibelen giver den sig fx til udtryk her:

”Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.”

Hvis bare det var simpelt at efterfølge. Jeg mener, der i de psykologiske boomeranger ligger temaer omkring selvopfattelse og menneskesyn.

Nabokærlighed
De næste indlæg på min blog kommer til at handle om næstekærlighed eller nabokærlighed, som jeg vælger at kalde det. Jeg har taget udgangspunkt i en kærlighedssang (Boom Boom), og betyder det så, at hvis vi alle kaster de gode psykologiske boomeranger ud, så bliver vi alle forelskede, bedste venner eller søskendekærlighed? NEJ! Der er psykologiske boomeranger i nabokærlighed, men det er en anden slags kærlighed, hvilket jeg vil komme ind på i føljetonnen.

Du er ikke arbejdsløs

16. april 2014 / / 0 kommentarer

Du sidder til påskefrokosten og er ved at skære din sildemad ud, da du hører din Onkel Henrys høje bryske stemme: ”Hva’ så, har du fundet arbejde?” Du taber gaflen på gulvet og når lige akkurat at fange en klat karrysalat, før den lander på din nye hvide bluse. Hvad svarer du?

  1. Nej, men jeg søger alt det jeg kan.
  2. Jeg er lige nu i en børnehave…men det er kun med løntilskud.
  3. Nej, jeg er stadig arbejdsløs, og det er godt nok lidt hårdt og svært.

Eller måske du svarer noget fjerde. Jeg mener, at ordet ”arbejdsløs” skulle forbydes. Vi er ikke løse hunde, benløse eller hovedløse, lovløse eller fredløse, rastløse, sorgløse eller værdiløse. De fleste af os har en del at lave, men mangler en tryghed og sikkerhed, en fast struktur – og nogle flere penge selvfølgelig.  Hvis du er mor eller far, i virksomhedspraktik og eller ansat med løntilskud, i nyttejob, under uddannelse, vikar, fleksjobber eller arbejder frivilligt, så har du et arbejde og vil bare gerne have mere arbejde, anerkendes for dine kompetencer og få løn for det du laver.

Hvad vil jeg svare, når nogen spørger mig hvad jeg laver eller hvor jeg arbejder henne? Der findes ikke ét rigtigt svar, det er op til den enkelte, men jeg vil sige noget i retning af:

 ”jeg er tilknyttet et vikarbureau og lige om lidt skal jeg hjælpe til i en skoleklasse, men det er kun midlertidigt, og jeg vil gerne have mere arbejde, så hvis du kender en arbejdsgiver, der har en ledig stilling, må du gerne anbefale mig. For jeg vil hellere arbejde frem for at spilde min tid med at tjekke jobnet og jobindex og dokumentere min rådighed over for A-kasse og jobcenter.”

Derudover kunne jeg måske finde på at skifte emne, spørge ind til Onkel Henrys arbejde eller fortælle om mine børn eller at jeg er begyndt at blogge. Hvis jeg taler om andet end arbejde, så er jeg med til at gøre op med den forestilling, at kun arbejde giver livet mening og værdi.

Altså udfordrer jeg dig til at være med til at gøre op med vores samfunds forestillinger om, hvad arbejde er og hvad, der giver livet værdi. Glædelig påske!

Job og støvkorn

10. april 2014 / / 0 kommentarer

I dag er det rengøringsdag hos mig igen, og jeg må nok sande jeg ikke når omkring alle støvkorn. På min tur rundt i stuen strejfer mit blik én bestemt bog. I bogen er masser af historier om store personligheder, og en af historierne handler om en mand, der hedder Job. Så jeg kan allerede nu afsløre, at dette indlæg ikke omhandler en nyhed om, at jeg har fået fast job. Men om at jeg kom til at tænke på denne mand Job (udtales med langt o [jooob] ), da jeg fik en fin hilsen som kommentar til artiklen,  “Er du en nullermand?”, fra en gammel bekendt. Hun satte tankerne i gang hos mig, og i stedet for at ignorere mine tanker, fulgte jeg dem hele vejen til verdens ende.

Tilbage til Job. Job var en meget rig mand. Han havde mange husdyr, ti børn, en kone og derudover opførte han sig pænt. Han var både meget religiøs og havde en stærk moral. På en meget mærkelig og uretfærdig måde mistede han alt. Han mistede alle sine husdyr og ansatte, de fleste af sine børn, blev alvorligt syg, fik ikke meget støtte af sin kone og blev svigtet af sine venner. Job stod i en svær lidelsesfuld tid. Han begyndte at tvivle og fik svært ved at finde meningen med sit liv, han mistede lysten til at leve. Trods al modgang holdt han dog ud, han gav ikke op og mistede ikke håbet eller sin tro på Gud. Historien slutter med, at Gud bønhører Job, og han får alt igen og mere end det. Han får husdyr, børn og sit helbred igen.

Jobs bog er en kontroversiel og besynderlig historie, og det er desværre langt fra sådan, at man altid kan få alt det, man har mistet, tilbage – eller mere end det. Men jeg synes jeg kan identificere mig med Job, og jeg vil heller ikke give slip på mit håb og min tro.

Frygt

Jeg har mit håb og min tro, men det betyder ikke, at jeg ikke er bange for noget. Førnævnte bekendte skrev til mig, at selv hvis jeg mistede alt, havde jeg uendelig værdi. Og jeg mener hun har ret. Men hvad hvis jeg mistede alt? Jeg ved, at man ikke kan plante et træ, der af sig selv giver masser af fuldmodne jobs, og jeg ved, at min støtte fra det offentlige ikke kan vare ved. En dag lukker kassen sig for mig, uanset om jeg har fundet mig et arbejde eller ej. Jeg kan ikke benægte min frygt for at miste, men ser den i øjnene. I stedet for at flygte fra min frygt, observerer jeg den og ser, hvor den går hen. Hvad hvis jeg mister alle mine kære, alle mine ting, alle mennesker rundt om mig? Hvad hvis jeg er det eneste menneske tilbage på jorden? Så ville jeg være en feminin udgave af Palle alene i verden. Hvad var Palles aleneverden? Det var en drøm. Hvad hvis der slet ingenting var, og hvad var der, før vores verden opstod? Jeg kan ikke forestille mig det, det bliver ubegribeligt for mig. Hvis jeg laver en helt urealistisk udgave af genstanden for min frygt, så er det hele måske ikke mere så skræmmende. Hvis jeg så beder min frygt om at gå et par skridt tilbage igen, så står jeg her alene, men trækker vejret og sanser mine omgivelser. Mit hjerte slår og pumper blodet rundt i min krop.

Ude i rummet er alle mennesker små som støvkorn. Men ved du, at du er et mirakel?  Du er til, fordi din mor og far mødte hinanden og besluttede sig for at få et barn. Fra den beslutning var rejsen lang endnu. Kun en gang om måneden har kvinden ægløsning. Når manden har udløsning, er der kun én (hvis den kan nå frem) ud af 300 millioner sædceller, der befrugter ægget. Derefter er det en celle der skal dele sig igen og igen. Og derfra lige indtil fødslen er der stadig meget, der kan gå galt. Men du sidder her. Du trækker vejret. Selv hvis du mister alt, har du uendelig værdi.

Idoler

6. april 2014 / / 0 kommentarer

Da jeg var barn, var det Take That, Boyzone og Backstreet Boys, der var genstand for pigesuk, hvin og hengivelse. Nogle af mine veninder havde tapetseret deres værelser med plakater af disse unge fyre. Det var ikke verdens bedste musik eller sangstemmer, men jeg kunne godt se, at der var nogle af fyrene, der havde et sødt smil og et glimt i øjnene. Det kunne man ikke stå for. Disse unge fyre boede i et andet land end Danmark, og der var ikke internet, hvilket betød, at man ikke vidste så meget om dem. Jeg har for længst glemt Howards livret, Garys yndlingsfarve og Mikes motto. Der skulle ikke så meget til, før man så lidt op til nogen. De skulle bare se godt ud, have et glimt i øjet og gerne være dygtig til noget. Jeg kan huske min betagelse af filmstjerner, supermodeller og sportsstjerner. Når man er 12 år, tænker man ikke over, at ens idoler er mennesker ligesom en selv, og at man faktisk ikke kender stjernerne personligt.

I dag er det Justin Bieber og One Direction, der er det store hit. Måske er der ikke så meget, der har ændret sig fra dengang til nu. Jeg tror, det er naturligt at have idoler eller forbilleder man ser op til. Jeg har også forbilleder i dag, men min indstilling til mine forbilleder er anderledes fra dengang. Jeg ved, at berømtheder er uperfekte mennesker ligesom dig og mig. Jeg ved, at ingen mennesker ser smukke og oplagte ud med morgenhår og søvnrander under øjnene. Jeg ved, at nogle af mine forbilleder er fremmede mennesker, og der er en masse ting jeg ikke ved om dem. Mine forbilleder er mennesker jeg lærer noget af og som inspirerer mig og måske opmuntrer og motiverer mig til at følge mine drømme, mit hjerte og gøre mit bedste.

Min mormor

Et af mine store forbilleder er min mormor. Hun boede sammen med min morfar, som var radio- og tvforhandler, i en lille lejlighed sammen med deres 8 børn. De havde ikke mange penge, men de åbnede tit deres hjem for venner, bekendte og fremmede. Min mormor og morfar var nogle af de første, der havde fjernsyn, og de fik ofte gæster på besøg, som kom for at se fjernsyn. Min mormor lavede også frivilligt arbejde. Min mormor kom i Indre Mission, men det eneste synlige tegn på hendes religiøsitet var, at vi nogle gange sang bordvers ved middagsbordet. Når vi sad ved bordet, holdt hun hele tiden øje med vores tallerkner, at de ikke var tomme. Det var vigtigt for hende, at vi alle blev mætte. Når hun i nyhederne hørte om kriminalitet eller vold, og når hun så vold i en serie eller film, blev hun meget berørt. Jeg husker, hun ofte sagde med bestemt tonefald, at hun var rig, for hun havde så mange børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn.

Min mor har senere fortalt, at min mormor havde haft flere hårde graviditeter, hun havde flere gange været syg, og nogle af naboerne havde set skævt til min mormor og morfar og deres børn. Mit mormors liv var ikke et liv uden modgang og bekymringer, men jeg husker hende som et meget positivt, gavmildt og taknemligt menneske.

Jeg ved, at jeg aldrig kan blive min mormor, men hun er min inspirator og et af mine store forbilleder. Hvem er dit forbillede?

Er du en nullermand?

5. april 2014 / / 3 kommentarer

Hvorfor opdager man under rengøringen de største spindelvæv oppe i det fjerneste hjørne under loftet? Hvorfor ligger de største nullermænd under sofaen og sengen? Har de placeret sig der, fordi de ved, at de kan ligge i fred der? Hvad nu hvis vi forestiller os, at nullermændene er små levende kvinder og mænd, som har følt sig jaget og trængt op i krog? Det kan være, at de har sendt så mange breve og banket på så mange døre og fået så mange nej’er retur, at de finder på at lægge sig under sengen eller sætte sig hen i et hjørne, fordi de føler sig som nuller.

Der har været perioder i mit liv, hvor jeg har følt mig som et 0. Når først jeg ser et 0 for mig, har jeg svært ved at komme uden om det. For 1 x 0 giver 0, og et 0 kan ikke rigtigt tilføje eller bidrage med noget, for 1 + 0 giver stadig 1, og 1 – 0 giver også 1.  Når jeg i de perioder har mødt andre mennesker, har jeg været bevidst om, at jeg er et 0 og de andre 1, 2, 3 eller 4. Denne bevidsthed er som et komma,  +, -, x eller /. Det er mure i mødet med andre mennesker, som forhindrer mig i at føle mig som mere end et 0.

Hvad giver værdi?

Er det 0 rigtigt? Jeg kan føle mig som et 0, fordi jeg ikke har et fast job, men er der ikke nogle ting, som jeg har, som giver mit liv værdi? Jeg har mand, børn, familie og venner og flere ting. Hvert punkt giver jeg 1 point, og så tæller jeg sammen og sætter det foran nullet uden at sætte plus, minus, gange eller divider imellem tallene. Du kan prøve at lave dette regnestykke selv. Hvordan ser det ud nu? Jeg fik 160. Hvad fik du? Prøv at huske på det du har, frem for det du ikke har.

Abonnér på nye indlæg


 

Brugermenu

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders Noren — Op ↑