Det meste af tiden i Boston gik med at min mand var til møder, og jeg ventede. Jeg var med til nogle af møderne, men ikke dem alle, for ofte havde de  for mig et for indviklet fagligt indhold. Planen var at skrive, bede og læse en masse, mens min mand var til møde, men jeg var træt, frøs pga. air kondition, der var larm, og jeg var snottet.  Efterhånden lærte jeg at opgive mine planer om at skrive og læse og i stedet være mere åben over for, hvad dagen bragte mig. Der var altid noget at være utilfreds med, fordi jeg i virkeligheden savnede den hjemlige ro og den danske adventstid. Efterhånden lærte jeg at fokusere på det gode. Alt det jeg kunne glæde mig over og takke for.
Jeg var taknemlig for, at jeg kunne følge med i julekalenderen Snefald, mens jeg var i USA. Jeg havde Ipad og høretelefoner med, og der var gratis WiFi, julekalenderen var tilgængelig på DR’s hjemmeside. Selv om jeg ikke var hjemme ved mine børn, kunne jeg sammen med dem følge med i julekalenderen. Da jeg kom hjem til Danmark, så jeg resten af julekalenderen sammen med børnene. Det havde ikke kunnet lade sig gøre for nogle år siden.
Jeg var også taknemlig for at jeg kom til at snakke med mange flere i USA, end jeg havde forestillet mig.  Jeg mødte mange hjælpsomme, venlige og imødekommende amerikanere.

Jeg har en tendens til at se det negative, men jeg håber at blive bedre til at se det der er godt og takke under alle omstændigheder, for det er godt, og det er Guds vilje.

“ v18 sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.” (1 Thess 5:18)