En rejse i Tro og Kreativitet

Tag: tro (Side 2 af 2)

Plask

Skyerne buldrede uden for stuevinduet, afbrudt af lyn. Blæsten tog tilløb og himlen eksploderede i vand. Vandstråler styrtede ned og gav fliserne lussinger. Jeg kiggede på blæsten, der rystede trampolin og trætoppe, og jeg iagttog vandeksplosionerne. Plaskene var billeder i mit sind. Plask. Den uafbrudte nyhedsstøj. Plask. Briterne tager sig til hovedet og stirrer tomt på valgresultatet. Plask. Lars Løkke ligner en, der lige har begravet sin mor. Med tung mine kalder han det en skilsmisse. Plask. Europæeren får et puf med en albue og slår øjnene op. Hvad sker der nu? Plask. I en storm sejler en båd med 12 bange mænd (Matt 8:23-27). Dryp. Regnen holdt inde. Blæsten lagde sig ned. Stilhed og fuglesang. En dråbe løb ned ad ruden. Dryp. Omvend dig. Hvem er din Gud? Læs mere

Skal vi holde op med at bede?

En morgen blev jeg vækket af en dunk lyd. Det var Marco, der bankede på ruden. Han kaldte ikke på mig, for engang kom han til at støde sammen med min fars boremaskine. Marco fik beskadiget sit stemmebånd.
Jeg ilede hen og åbnede terassedøren for ham. Han kom ind fra regnen og smøg sig rundt om mine ben, mens han spandt.

Han blev ved med at banke på ruden med sin pote, for han havde en tillid til, at jeg ville stå op og lukke ham ind.
Jeg husker en historie om en enke, som igen og igen bønfaldt en streng dommer om hjælp.

Læs mere

Mens vi venter

Dybt hælder november i sin gang
Træerne blotter deres spinkle grene
En dråbe glider ned
af egebladets kind
De sidste blomster visner hen
Stormen rusker af sted
Regndråber styrter ned

Vi savner sommerens lys
og vores kære, som har forladt os
Fjernsynet briefer os
om dårlige nyheder

Eiffeltårnets lys er slukket
Hjerternes by græder
Frihed, broderskab og lighed
er blevet angrebet
børn, brødre, søstre, mødre og fædre
er blevet dræbt
af Mørkets Fyrste

Morderne savner en fader og moder
De ligger under ondskabens magt
Deres hjerter er blinde
De ved ikke, hvad de gør

I hele verden
bliver mennesker dræbt
af ord, bomber, knytnæver og had
mennesker falder
forføres
af mørke stemmer

Hjerter bliver til sten
fryser til is
er som tilstoppede kloakker
ligesom det skete for Adam og Kain

Men
det skete i de dage
for 2000 år siden
at lyset
Det sande lys
kom til verden

Han valgte at tjene menneskeheden
og betale alle menneskers gæld
idet han, selv uskyldig,
ofrede sit liv på korset
så han kunne sætte os fri,
blive vores (kloak)mester
og rense vores hjerter

På grund af Jesu dyrebare blod
har hverken synd, død
eller Mørkets Fyrste
det sidste ord

“Det er fuldbragt”
lød det på korset
det er et kald til håb, kærlighed
og tro

Gud har vist os en langt bedre og himmelsk vej
bedre end vores underjordiske tunneller
Lad os vandre med Ham i lyset
og i Ånden

Naturen dør
Mennesker dør
Vi fælder en tåre af sorg
og af glæde
En dag bliver det igen vår
i vores have
i vores hjerter

Mens vi venter
på nye blomster
Lad os tænde et lys
for hinanden
og for Gud
Lad os folde vores hænder
og bede Gud hjælpe os
med vores kloakker

 

Nyere indlæg »

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑