I sommers flyttede min familie og jeg ind i vores nybyggede hus. Vi boede indtil da i huset ved siden af. Så det har mest været de praktiske ting der var udfordringen. At tømme det gamle hus og finde plads til gamle og nye ting i det nye hus, at få sat gardiner, hylder og lamper op, få samlet nye møbler, at få anlagt have og at få valgt de små, men vigtige ting som toiletrulleholder og knager og få sat dem op. Det tager lang tid at komme på plads og få pakket de sidste kasser ud. Flytterod er trættende, både fysisk og mentalt.
Det sidste halve år har været travlt. Der har været flytningen, fødselsdage, og der var Bostonturen. Da vi kom hjem fra Boston, fik vi travlt med julebagning og gaveindkøb.
Juleaftensdag stressede vi rundt med at rydde op, gøre rent og juletræspyntning. Det var noget særligt at holde juleaften hjemme i vores nye hus, men desværre druknede den særlige følelse i min stress. 2. Juledag tog vi til Vestjylland og Østjylland på familiebesøg.
Da vi kom hjem til os selv 4. Juledag kunne jeg endelig slappe af. Jeg følte en stor glæde ved at komme hjem. Vores nye hus var virkelig vores hjem. Jeg var hjemme. Jeg var hjemme sammen med min mand og vores to børn.
Jeg blev også velsignet med julefred. Min familie og jeg kunne slappe helt af og lave det vi hver især holdt af. Vi fik tid at nyde julegaverne og hinandens selskab, spille spil, spille computer, se film, spise rester, småkager, læse i Bibelen, bede, reflektere og skrive. Jeg fik ro til at lytte til Guds ord og hvile hjemme i min himmelske Faders arme.
Seneste kommentarer