Bryd ud i jubel, Zions datter,
råb af fryd, Jerusalems datter!
Se, din konge kommer til dig,
retfærdig og sejrrig,
sagtmodig, ridende på et æsel,
på en æselhoppes føl. (Zak 9,9)
Da Jesus kom ridende ind i Jerusalem på et føl, var han i gang med at opfylde en Messiasprofeti. Overskriften for kapitel 9 i Zakarias’ bog hedder Davidrigets genoprettelse.
På Jesu tid var Israel besat af romerne, så folket troede, at Jesus nu kom og frelste dem fra romerne, derfor denne røre og jubel.
Jesus er Herren, og han er frelser; han er al tak, lov og ære værd. Hans arm er stærk, men jøderne måtte vente nogle flere år på at komme fri af romernes greb.
Siden har der været mange krige, tyranner og despoter, og mange mennesker har troet, at nu kom Herrens dag snart. Vi skal vi være vågne og være rede til at Jesus kommer igen. Lige siden Kristi opstandelse, himmelfart og Helligåndens komme Pinsedag har vi levet i det sidste tider. Det skriver Paulus og alle de andre om i deres breve. Jesus selv sagde, at vi skal være årvågne og have olie på lampen. Samtidig kender ingen dagen, det gør kun Gud fader, så ingen kan sige, at Jesus kommer igen på den og den dag.
Da jeg tænkte over indtoget i Jerusalem, tænkte jeg lidt på vores Kong Frederiks indtog i København for nogle måneder siden. Han virker ydmyg, tænkte jeg. Jeg ved godt, at han ikke er Jesus.
”Med hvem vil I sammenligne Gud? Hvad vil I sætte op til sammenligning med ham?” (Es 40,18)
Vi skal ligne Jesus, men vi er ikke Jesus. Kristne er ikke hverken messias’er, guder eller miniguder.
Med hvem vil I sammenligne Gud?
Den største modsætning til Jesus, jeg kan komme i tanke om, er Putin. HAMAS er nok også ligesom Putin.
Jeg ville inderligt ønske, at både krigene i Mellemøsten og Ukraine stoppede. I hvert fald må vi bede for dem, som er i krige og hjælpe og støtte dem.
Mennesker er ikke ligesom Jesus. Mennesker vil gerne hyldes, roses, have ære og have magt.
I kapitlet før kapitlet, hvor Jesus rider ind i Jerusalem, forudsiger Jesus sin lidelse, korsfæstelse og opstandelse over for disciplene. Hørte Zebedæussønnerne overhovedet, hvad han sagde? De kom til ham med deres mor, som bønfaldt Jesus, om at hendes sønner måtte få plads ved siden af ham på tronen i hans rige, den ene søn på hans venstre side, og den anden søn på hans højre side. Jeg ved ikke, om deres mor var klar over, at Jesus var Guds søn.
Zebedæussønnerne være “kompagnoner” til Jesus eller konger sammen med ham. Jeg tror ikke, at de ville sige ja til at dø på et kors og bære hele verdens synd.
Det er en stor fare for mennesker at få magt. Mange, som blev borgmestre eller kom i folketinget, ændrede sig – desværre ikke til det bedre. Magten steg dem til hovedet. Magt korrumperer.
Det vidste Jesus:
”I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer.” (Matt 20,25).
”»Med hvem vil I sammenligne mig, så vi skulle være lige?« siger den Hellige.” (Es 40,25)
Jesus er større og bedre end al verdens konger og fyrster. De er intet og tomhed (Es 40,23).
Jesus opfyldte Messiasprofetien. Han frelser og slipper fanger løs, men ikke på den måde, som vi forventer. Han styrtede ikke en ringmur i havet, og han tilintetgjorde ikke romernes hovmod. Han tilintetgjorde ikke vogne, heste og krigsbuer.
Zebedæussønnerne og alle andre mennesker er ikke en fast klippe, vi kan stole på.
”Det er bedre at søge tilflugt hos Herren
end at stole på mennesker.
Det er bedre at søge tilflugt hos Herren
end at stole på stormænd.” (Sl 118,8-9)
Mennesker er som græs, det tørrer ind, og menneskers herlighed er som markens blomster, de visner. Men Guds ord forbliver til evig tid (Es 40,7-8). Guds trofasthed varer til evig tid.
Mennesker vil være store og have magt, men Jesus siger:
”den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« (Matt 20,26-28)
I 2 Mosebog blev jøderne frelst fra trældommen i Egypten. Den frelse, Jesus kom med, var ikke en frelse fra undertrykkerne, men fra vores synders trældom (Joh 8,34-36).
Jesus kom ikke for at bringe fred på jorden, men splid (Luk 12,51). Den fred, han giver, er ikke som den fred, verden giver (Joh 14,27). Den fred, som Jesus kom med, er ikke en fred imellem alle nationer, men mellem mennesker og Gud.
Om vi vil tage imod den fred, som rakte Gud til os i kærlighed, da Jesus gav sig hen for os og døde på korset for os. Ved ham forsonede Gud alt med sig, ved at stifte fred ved Jesu blod på korset (Kol 1,20).
Seneste kommentarer