Diakon og Skribent

En rejse i Tro og Kreativitet

Tag: Tilgivelse

Good Friday

7. april 2023 / / 0 kommentarer

På engelsk kaldes Langfredag Good Friday. For Jesus var Langfredag lang og lidelsesfuld, men for os er Langfredag god – ikke pga. påskefrokosterne og påskeæggene, men pga. hvad Jesus gjorde for os.

Jesus vidste, hvad der ville ske

Lidelsen og døden kom ikke som nogen overraskelse for Jesus. Flere gange fortalte han disciplene, at det ville ske.

“Han tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes:  Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham;  de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.«  Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.” (Luk 18,31-34)

Jeg ved ikke, om Jesus vidste hele sit liv, at han skulle lide, dø på korset og opstå fra de døde, men han vidste det i lang tid, før det skete. Disciplene kunne ikke forstå det. Det var var uforståeligt for dem, at deres mester og ven – Ham, de havde forladt alt for, Ham, de satte deres håb til. At Han sagde, han skulle dø. Han var ikke gammel, kun lidt over 30. Han var Messias, Guds søn – det var ubegribeligt, at Han virkelig skulle dø.

Jesus vidste alt, hvad der ville komme til at ske. Da han blev taget til fange, var han i Getsemane have og bad inderligt til Gud (Mark 14,3-42). Han var bange for alt det, der ville komme til at ske. Han havde angst og var bange for at dø. Hans sjæl var fortvivlet til døden (v. 34). Han havde ikke lyst til at drikke bægeret, som var Guds vredes bæger (Es 51,17).
Jesus var ikke tvunget til at gå lidelsens vej og dø. Han havde magten til at rejse sig op og som en revolutionær gøre oprør mod alle undertrykkerne, tage magten fra romerne og indtage kongetronen. Det var en sådan Messiasskikkelse, jøderne ventede. Men det var ikke Guds vilje med Jesus.
Jesus traf det valg, han vidste var det bedste og eneste rigtige. Han valgte at gøre Guds vilje.

Billedkilde: pixabay

Lidelsen og korsfæstelsen

Det var ikke en god dag for Jesus. Han lod sig tage fange som om han var en forbryder, blev forhørt og blev dømt til døden på et kors.

“Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham og forbryderne dér, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side.  Men Jesus sagde: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.« Så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem.  Og folket stod og så på. Også rådsherrerne gjorde nar af ham og sagde: »Andre har han frelst, lad ham nu frelse sig selv, hvis han er Guds salvede, den udvalgte.«  Også soldaterne kom hen og hånede ham; de rakte ham eddike  og sagde: »Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv.«  Der var nemlig sat en indskrift over ham: »Han er jødernes konge«. ” (Luk 23,32-38)

Jesus udholdte alle forhånelserne og ydmygelserne. Han udholdte at blive gjort grin med, at blive klædt af, og at der blev trukket lod om hans tøj. Han udholdte alle piskeslagene, alle tæskene, alle de uberettigede anklager, alle forhørene, al modsatanden. Han udholdte, at folkedomstolen dømte ham til døden for at få en morder løsladt (Luk 23,18-21). Han udholdte at blive forrådt med et kys, og at alle hans venner svigtede ham. Jesus var uskyldig og syndfri, og han blev korsfæstet sammen med forbrydere.
Han tilvalgte ydmygelsen, magtesløsheden og lydigheden over for Gud. På intet tidspunkt stoppede han op og sagde: “Nu er det nok. Jeg gider ikke mere.” På intet tidspunkt vristede han sig løs og tog magten tilbage.

Læs mere

Tear down this wall (2)

31. oktober 2022 / / 0 kommentarer

I sidste indlæg skrev jeg om Berlinmurens fald, vores nutidige problemer med Putin, samt om dengang da Gud væltede Jerikos mure. I dette indlæg vil jeg se på den kamp Jesu havde i Getsemane have, og jeg ser på det, at vi også i dag skal lade Gud nedbryde mure – igennem lovsang, bøn og faste. I slutningen af indlægget reklamerer jeg også for et initiativ taget af Fyns Valgmenighed , som foregår d. 3. november 2022.

Jesu kamp i Getsemane have

Jesus kæmpede mange kampe, men jeg vil her fokusere på dén skelsættende åndelige kamp, han havde i Getsemane have natten efter Skærtorsdag, hvor han sagde til disciplene, at brødet var hans legeme, og vinen var hans blod. Natten i Getsemane have var også natten, før han blev korsfæstet.

Getsemane have betyder ”oliepressens have”. Det var måske en have, hvor man pressede oliven til olie. Haven lå tæt på ørkenen og nogle minutter gang fra Oliebjerget, som både dengang og nu havde mange oliventræer.

Jesus vidste, hvad der ventede ham. Han blev grebet af en dødsangst, og han bad disciplene om at holde sig vågne og våge sammen med ham. Jeg forestiller mig, at han følte sig ensom i sin angst og lidelse, og havde brug for sine venner (disciplene), at de var der for ham og støttede ham og bad sammen med ham.  Jesus var både Gud og menneske, og han måtte befinde sig i et kaos af tanker og tunge følelser. Mange tanker gik vel igennem Jesus. Jeg forestiller mig, at han den nat bad i mindst en time. Han kendte disciplenes svigt, de fristelser de mødte og alle de synder, deres kød bød dem. Han bad måske for forræderen Judas, og han bad nok også for Peter, der fornægtede ham, og for alle de andre disciple, som dén nat og dagen efter svigtede ham. Jesus tilskyndede disciplene til at holde sig vågne og bede:

”Simon, sover du? Kunne du ikke våge blot en time?  Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.” (Mark 14,37)

Billede af <a href="https://pixabay.com/da/users/pexels-2286921/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=1868418">Pexels</a> fra <a href="https://pixabay.com/da//?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=1868418">Pixabay</a>
Billedkilde: pixabay

Jesus var bange for smerten, lidelserne og for at dø. Han havde ikke lyst til at gå frivillig i døden. Mennesket i ham blev fristet til at vælge en nemmere vej, den menneskelige vilje og flygte ud i ørkenen eller op på oliebjerget – eller bruge sin guddommelige magt og tilkalde en hær af engle til at triumfere over alle sine modstandere. Men Jesus var uden synd og han levede meget tæt på sin Gud Fader og gjorde kun, hvad Han sagde. Jesus sagde, at hans mad var at gøre sin Faders vilje (Joh 4,34). Jesus bad den bøn, som vi altid må bede:

”Abba, fader, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.” (Mark 14,36)

Jesus var bange. Han var fortvivlet til døden (Mark 14,34), men han valgte at sige ja til sin Guds faders vilje. Han sagde ja til at give sig selv hen, blive pint og ydmyget for os. Han sagde ja til at dø for os. På vores vegne kæmpede han kampen mod synden, djævlen og døden. Den kamp vandt han, da han døde på korset og opstod fra de døde.

I en anden have gik det helt anderledes.

Læs mere

Snetid

23. november 2015 / / 0 kommentarer

“Hvornår kommer der sne?” Spurgte min datter for få dage siden.
“Jeg ved ikke, hvornår der kommer sne. Der kan gå lang tid endnu.” Svarede jeg
“Ejjj!” hendes skuffelse var tydelig.
Så meldte meteorologerne sne, men sneen holdt sig væk fra Fyn, indtil vi søndag morgen vågnede op til snestorm. Sne gled over i slud og regn, og vi voksne nikkede indforståede til hinanden.
Her mandag eftermiddag kan jeg alligevel konstatere, at jeg tog fejl. Sneen ligger som et fleecetæppe på min græsplæne og bader i solskinnet.
Meteorologerne siger,  der ikke kommer mere sne foreløbigt. Måske tager de fejl.

Vi kan gøre os kloge og fornuftige, men der er meget vi ikke kan forudse. Jeg tror ikke, der er nogen, der havde forudset terrorangrebet på Paris.
Hver gang jeg læser nyheder eller iagttager diskussioner (skænderier) på Facebook, ser det ud til at der snart kommer istid i hele verden. Der er kommet mange meter sne ind i islamisternes inderste hjertekamre.
Bliver det mon jul? Kan juleglæden skyde op af den frosne jord i år?

Pludselig træder noget andet ind i mit sind.

Kærlighed overvinder alt.

Vi må ikke lade os lamme af frygt eller lade medierne skabe virkeligheden. Vi må ikke slippe troen, håbet eller kærligheden.
Guds kærlighed har ikke forladt os. Gud har ikke forladt os. Vi må holde fast i Hans hellige kærlighed og dele den med verden. Jesus siger, vi skal elske vores næste. Vores næste er ikke kun vores nærmeste, men også de fremmede, muslimerne og islamisterne.

Jesus elskede Judas, disciplen, som forrådte ham. Han elskede menneskene, som spyttede ad ham, hånede ham og korsfæstede ham. Jesus elsker også dem, der er imod ham. Han elsker islamisterne.
Gud elsker alle mennesker. Hvis ikke han gjorde det, ville Jesus ikke have ofret sig selv for os.

Må Gud lære os at elske hinanden, vores næste, vores fjender.
Må Han lære os at tilgive dem, for de ved ikke, hvad de gør (Luk 23:34).
Må vi alle kunne se lyset
I vintermørket
Bagved overskrifterne
De dystre miner
Og Facebookmobberierne
Må Gud vise os Kristi lys
Som han tænder i vores hjerter

Tilgivelse

18. maj 2014 / / 0 kommentarer

Jeg skubber cherrytomaten og icebergsalaten væk fra den brune sauce og kigger ud over forsamlingen. De ligner sig selv, min klasse og parallelklasse, de ser bare voksne ud. Snakken går lystigt, de fortæller hinanden, hvad de har uddannet sig til, hvad de arbejder som og hvor mange børn de har fået. Nogle er blevet boende i barndomsbyen, andre er rykket til større byer. Jeg udveksler lidt erfaringer med en veninde. Et par stykker fremfører en sketch, en parodi på vores fysiklærer og en gymnastiklærer. Jeg griner inde i mig selv. Da klapsalven stilner af, opdager jeg, at vi alle stadig har vores masker. Ikke bare har vi taget dem med, men vi har også taget dem på. Jeg funderer over, hvorfor man i en klasse har det med have roller. Der er den sjove, den kloge, den søde, den larmende, den alvorlige, den smilende og den stille. Vi har vores masker, nogle har selv valgt den, andre har fået den, og nogle kan nemt kaste masken fra sig igen, mens andres masker har det med at klistre fast. Jeg tænker tilbage på nogle episoder og tænker over, hvordan jeg kunne have gjort eller sagt noget anderledes, men erkender også, at det var sådan, fordi der var ting man som 10-årig ikke havde lært. Jeg drikker den sidste slurk af min cola og kigger op på manden, der nu står foran mig. Først kan jeg ikke genkende ham. Jeg har ikke set ham i ca. 12 år. Han er vist blevet højere og har taget lidt på. Så ser jeg hans ansigt. Det er ham. Han siger, han har læst et af mine blogindlæg og fortæller det har hjulpet ham med nogle ting, og han siger undskyld. Jeg smiler og takker for undskyldningen. Jeg siger, jeg for længst har tilgivet ham, og jeg siger, at jeg er glad for, at han kunne bruge mine ord til noget.

Jeg slår øjnene op og rejser mig op på albuerne. Jeg føler mig lettere og lysere indeni. Jeg minder mig selv om, at min skoletid for længst er slut, og jeg kan starte på en frisk. Jeg kan starte på en frisk nu, fordi jeg er blevet forsonet med en person fra min fortid. Jeg er blevet forsonet med min fortid. Det er virkeligt for mig, selv om det var en drøm eller en rejse til en anden dimension. Jeg har tilgivet nogle personer fra min fortid, og jeg har tilgivet mig selv. Der er mange ting, jeg gerne ville have gjort anderledes, men fortiden er förbi. I dag kan jeg gøre tingene anderledes. I dag er anderledes. Jeg vil gå videre, jeg vil være mere glad og grine højt. Flere af de veje jeg går, vælger jeg selv. Jeg vil i højere grad selv vælge mine masker – og huske at tage dem af.

Hvis vi kan acceptere og slippe vores fortid, kan vi nemmere opnå det vi gerne vil. Så kan vi nemmere søge job, møde nye mennesker og udvikle os.

Abonnér på nye indlæg


 

Brugermenu

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders Noren — Op ↑