Gud skabte verden med ordet. Vi skaber også eller alternativt ødelægger med ordet. Vi skal veje vores ord, om de er til velsignelse eller forbandelse. De ord vi siger om hinanden og os selv er historier og præger vores identitet virkelighed. Udsagnene “Du er dum”, “du er sød”, “jeg er dum”, “jeg er sød” skaber hver især historier og er identitetsskabende.
Jeg har i fornyligt læst, at der på mange skoler er danske og engelske bandeord og i det hele taget en grim tone udpræget hos børnehaveklasserne. Børnene lærer de grimme gloser af forældrene samt fjernsynet og Internettet.
“Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand; også tungen er en ild. Som selve den uretfærdige verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede. For enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket; men tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift. Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse.” (Jak 3:5-9)
Bag ved ordene ligger tankerne. Gud så (og tænkte) at alt hvad han havde skabt var godt (1 Mos 1:18). Vi har et lager af tanker, der rumsterer inde i os. Tankerne kommer fra hvad vi hører, læser og ser i ugeblade, i fjernsyn, radio og især diverse digitale kanaler på Internettet (youtube, snapchat, Facebook, nyheder, twitter etc.). Bøger og aviser påvirker også, men der er færre og færre læsere af aviser og bøger. Jeg mener at de fleste store aviser (ikke tabloid) og bøger udøver en mere gunstig påvirkning på vores tanker, da det er uddybet, reflekteret, researchet tekst frem for kortvarige overfladiske fragmenterede manipulerende sensationsklip. Når vi læser aviser og bøger, sætter vi også tempoet ned, når at læse i dybden og selv aktivt tænke med, mens vi får en mere overfladisk passiv og fragmenteret oplevelse i fjernsynet og især på Internettet.
Med alle disse vanedannende forstyrrelser fra diverse medier, der hele tiden påvirker vores hjerner, formår vi så at skabe rum, tid, ro og stilhed til vores familie, venner og Gud og deres ord og tanker? Er vi opmærksomme på vores nærmeste og lytter vi til deres ord, tonefald og kropssprog med oprigtig åbenhed, nysgerrighed og respekt? Og er vi opmærksomme på Gud? Får vi læst i vores Bibel, får vi lyttet til evangeliske Kristus-centrerede prædikener, får vi bedt og får vi lyttet til Gud?
Hvor kommer dine tanker fra, og hvilke ord og handlinger skaber disse tanker?
Seneste kommentarer