En rejse i Tro og Kreativitet

Tag: tålmodighed

Hvad er tid i Guds rige?

Se på sneglen.

Jeg ved ikke, om en snegl på vejen er tegn på regn i Spanien, men læg dig i det grønne græs. Se på sneglens gliden hen over asfalten. Ser det langsomt ud?
Snegle er snegle. Det er tempoet for en snegl. En snegl er ikke langsom. For sneglen er hverken hurtighed eller langsomhed et begreb.
Jeg ved ikke, hvad en snegl tænker. Jeg ved ikke, om den tænker. Gør du?

Guds opfattelse af tid og tempo er anderledes fra vores tankegang. For Gud er tusind år en dag. Gud kan virke hurtig, og han kan virke langsom. Måske er hurtighed og langsomhed ikke begreber i Guds tankegang.

“For jeres planer er ikke mine planer,

og jeres veje er ikke mine veje,

siger Herren;

 for så højt som himlen er over jorden,

er mine veje højt over jeres veje

og mine planer over jeres planer.” (Es 55,8-9)

Nogle gange skal vi se på myren. Andre gange skal vi se på sneglen. Men vi er hverken myrer eller snegle. Vi er mennesker, og vi skal læse i Bibelen og se på Jesus, som er Gud og menneske.

Hastværk er lastværk. I Bibelen står der, at de som har hastværk, vil komme til at mangle:

”Den flittiges planer fører til gevinst,

men enhver, der har hastværk, kommer til at lide mangel.” (Ordspr 21,5)

Vi må vente.

En mand havde været syg i 38 år, da Jesus kom og helbredte ham (Joh 5,5-9).

Undervurdér ikke Guds gerninger. Nogle gange sker f.eks. helbredelser hurtigt, som for den kongelige embedsmands søn:

  “Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden.  Da sagde Jesus til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.«  Den kongelige embedsmand svarede: »Herre, kom med derned, før mit barn dør.«  Jesus sagde til ham: »Gå hjem, din søn lever.« Manden troede Jesus på hans ord og gik;  og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live.  Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.«  Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: »Din søn lever.«” (Joh 4,47-53)

Gud formår at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår (Ef 3,20).

Vi lever i en tid og verden, hvor mange af os hurtigt kan skaffe os noget mad, hvis vi er sultne. Digitaliseringen gør, at vi hurtigt kan finde svar på et spørgsmål, og nyhederne når ud til os, imens de sker. Vi svarer på Facebookkommentarer, før vi når at tænke os om.
Det nemme og det hurtige kommer i højsædet.

Gud er anderledes end verden.

Ofte må vi vente.

Abraham var over 80, da han fik Isak. Jøderne var i Egypten i 400 år. Moses og hans folk levede fyrre år i ørkenen, og mange af dem nåede aldrig til det forjættede land. Profeterne i Det gamle testamente profeterede Messias’ komme, men der gik mange år, før Jesus blev født.
Jesus siges at have været over 30, da han begyndte på sin tjeneste.
Efter at Jesus var faret til himmels, blev disciplene i Jerusalem og ventede i fyrre dage, før de fik kraft (Helligånden) til at gå ud og dele evangeliet og sprede Guds rige.  

Vent på Gud. Vær stille for Gud.


Jesus, dine tanker er anderledes fra vores tanker. Lær os din vej. Lær os at vente. Hjælp os med at vente på dig.

Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.

 Herre, hør mit råb,

lad dine ører lytte

til min tryglen!

 Hvis du, Herre, vogtede på skyld,

hvem kunne da bestå, Herre?

 Men hos dig er der tilgivelse,

for at man skal frygte dig.

 Jeg håber på Herren,

min sjæl håber;

jeg venter på hans ord,

 min sjæl venter på Herren

mere end vægterne på morgen,

end vægterne på morgen.

 Israel, vent på Herren,

for hos Herren er der troskab,

hos ham er der altid udfrielse.

 Han udfrier Israel

fra al dets skyld. (Sl 130)

Se på fuglene (del 3)

I sidste uge skrev jeg om det at bruge dét, der er. Dette blogindlæg handler om at tage sig tid og være opmærksom.

At tage sig tid og holde øje

Noget mere fugle er gode til, det er at holde lytte til og øje med deres omgivelser og både kalde på og advare andre fugle.

Vi har et fuglefoderbræt i vores have. Sidste vinter havde vi besøg af dompap-par. Det var sjældent, at de begge var på foderbrættet samme tid. Som regel sad den ene dompap på foderbrættet, mens den anden sad i træ tæt på og holdt øje med, om dens mage kunne sidde i fred og spise, at der ikke var noget på færde.

Det kan vi også lære af fuglene. Ved Bibellæsning, bøn og at lytte til Helligånden, kan vi ligesom fuglene holde vagt. Vi kan holde øje med, hvad Gud fortæller os af både gode og risikable ting. På denne måde kan vi både opmuntre, trøste og formane hinanden – kærligt og i ydmyghed. I ydmyghed, fordi det er meget vigtigt at huske, at det er Gud, som er generalen. Det er ham, som kender sandheden. Det er ham, som kender det fulde billede. Han ved bedst. Det er alene Jesus, som har besejret synd, død og djævel (Es 53,4ff; 1 Kor 15,20-57)

”Hvis ikke Herren våger over byen, våger vægteren forgæves.” (Sl 127,1)

Mange fugle har gode ører. En solsort kan høre, om der er regnorme i jordoverfladen.

Da jeg skrev min afsluttende opgave, da jeg uddannede mig til pædagog, skrev jeg om langsomhedens pædagogik. Jeg er på det seneste blevet mindet om værdien af langsomhed.

Mange dyrearter lever deres liv i et mere roligt tempo. Mange dyr bruger meget af deres tid på at sove. Jeg tror ikke, stress er almindeligt blandt dyr, der lever ude i naturen.

Er Gud langsom eller hurtig?

Det er svært at sætte Gud ind i et hurtigheds/langsomhedsbegreb eller bruge et tidsbegreb om Gud i det hele taget. Vi mennesker er utålmodige i svære tider, men Gud er ikke for langsom:

”Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag.  Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse.” (2 Pet 3,8-9)

Jeg er ikke tvivl om, at Gud ser og hører os meget tydeligt. Han er endnu bedre til at vente og lytte end den fiskehejre, der holder til i den landsby jeg bor i. Denne fiskehejre sidder stille i lang tid, når den venter på, at en fisk dukker op.

Fiskehejre (kilde: pixabay)

Mange af de fejl jeg har begået i mit liv, har jeg begået, fordi jeg var utålmodig. Jeg skyndte mig og stoppede ikke op for at hvile mig, vente, lytte og se godt efter. Jeg har oplevet at Gud har kaldt mig på mig, så har jeg svaret, og så har jeg spurgt Ham:  ”hvad er det, jeg skal gøre?” Der har jeg været så grebet af at Gud kaldte på mig, at jeg farede ud af døren og selv fandt på et eller andet at gøre, og så gik det galt. Der er før gået flere år fra Gud har kaldt på mig, til han har fortalt mig, hvad jeg skal gøre. Jeg har dog også oplevet, at han var meget ”hurtigere” end det. Han har kaldt på mig, jeg har svaret, og så har han givet mig en opgave få dage eller allerede få timer efter.

Nøgleordene er: stands, vent, lyt og kig efter.

”Jeg venter på hans ord,
 min sjæl venter på Herren
mere end vægterne på morgen,
end vægterne på morgen.
 Israel, vent på Herren,
for hos Herren er der troskab,
hos ham er der altid udfrielse.” (Sl 130,5-7)

Danmarks håb (del 2)

I mit sidste indlæg skrev jeg om at Jesus døde for Danmark. Jesus er Danmarks håb. Hvordan står det til med kirken i Danmark?
Jeg kan selvfølgelig mest tale for mig selv. Jeg bekender, at jeg er sløv. Jeg er træt. Jeg er træt af at bede. Jeg er blevet bønhørt mange gange, men der er stadig emner jeg har bedt for i mange år, og som jeg endnu ikke har fået svar på. Trængslerne og lidelserne er hårde. Det er som, om der er stilstand. Det bliver ved med at være koldt i Danmark. Jeg giver op. Synes ikke jeg kan bede. Tænker, det ikke nytter. Hvorfor giver jeg op?

Der er en skæv balance imellem naturen og det materielle, imellem det jordiske og himmelske. Jeg er dårlig til at lave ingenting. Jeg forventer, der skal ske noget. Det vestlige menneske vil se konkret fremgang og resultater. Hvis ikke vasketøj og oprydning, så holder Internet og fjernsyn mig beskæftiget og underholdt. Jeg synes alt skal gå efter en bestemt plan. Kalenderen siger forår, men der er frost udenfor. Kan jeg slippe min rastløshed og min trang til at have kontrol?

Det først skridt er at finde hue og handsker frem og gå ud i naturen.

I dag skinnede solen fra en klar blå himmel, og frosten prikkede på mine kinder. Der var rim og is. Et vissent blad ligger midt på stien. Det er pyntet med sølvpynt i kanterne. Sølvpynten er iskrystaller.
De aktive krager, gråspurve, duer, skader og solsorte afbryder mine tankestrøm. De synger med hver deres næb og flyver rundt. Midt i en sø på en mark holder en flok måger generalforsamling. En sort kat lister rundt i græsset. Langt væk ser jeg tre dådyr græsse. To af dem har travlt med at stille deres sult, den tredje står stille med rank ryg og kigger på mig, ligesom jeg kigger på hende. D. 19. Marts har frosten stadig sit tag i Danmark, men det gør ikke dyrene sløve eller trætte. De giver ikke op. De er ikke trætte af at vente på foråret.

Jeg vil gerne blive bedre til at vente. Jeg læste om en præst, som fik en profeti om at der ville komme 4 nye bestemte slags kirker i Danmarks fire største byer. Han ventede 21 år på at se profetien gå i opfyldelse. Han var ikke den, der ventede længst tid. Moses og hans folk vandrede 40 år i ørkenen.

Jeg ved ikke, hvorfor mennesker nogle gange må vente i lang tid. Jeg vælger at holde fast i min tro i min sjæls anker. Jesus er mit håb. Jeg tænker på korset i Dannebrog. Jeg tænker på Bibelens løfter. Jeg vil ikke give op.

Forbederen og leder af bevægelsen Faste For Danmark, Peter Tinggaard, har skrevet en bønnesang om, at Jesus er Danmarks håb.

Gud spørger, hvem der vil kæmpe for Danmark? Hvem vil bede for Danmark?
Hvem vil lytte til Jesus?

 

Togstationer

 

Sidste år da jeg var i  USA, spurgte Gud mig: “hvad betyder en togstation for dig?”  Mange dage forinden stod min mand og jeg i Washington og ventede på toget til Baltimore. På samme tidspunkt fik vi at vide, at flere tog var aflyst pga. Oversvømmelse, men vores tog var ikke aflyst. Vi stod ved siden af en dame og ventede sammen med manden, som skulle hjælpe os ind i toget. Vores tog var forsinket. Damen undrede sig over forsinkelsen. Hun spurgte mange gange manden, hvornår toget kom. Han vidste det ikke. Jeg tror damen spurgte manden fire eller fem gange om hvornår toget kom. Jeg tror jeg havde været mere utålmodig hjemme i Danmark. Der var dog noget ved damen jeg genkender i mig selv.
Hvad betyder en togstation for mig?  Som regel er togstationer larmende, kolde og kedelige. Det er en øvelse i at vente. Når jeg kommer frem, kan jeg rejse videre med bus eller bil. De danske toge er ofte forsinkede, togrejser er lange. En togstation er ikke en endestation.
Der har været mange tidspunkter, hvor jeg har skullet vente i mit liv. Der har været bilkøer, der har været køer i forretninger. Der var perioder, hvor det var vanskeligt for mig at vente. Der var årene, hvor jeg var arbejdsløs. Alle de gange jeg ventede på svar på ansøgninger, jobsamtaler og om min A-kasse ville godkende mig. Der var også perioder, der var udfordrende og samtidig velsignende. Da jeg for 8 år ventede min søn, talte jeg dage og uger til han kom. Jeg gik op og ned ad bakkerne i Botanisk have i Århus. Jeg kom ind på sygehuset og jeg kom hjem igen, da veerne var væk. Jeg glædede mig til at se min søn og hvilken stor glæde det var, da han endelig kom efter næsten et døgn med veer. Det var lektion for mig, at liv og død kan jeg ikke kontrollere.

Hvad betyder en togstation for mig som kristen, hvis Jorden er en togstation? Jorden er ikke endestationen. Vi vil videre, og vi venter på Jesu genkomst og på Himmeriget, og intet menneske kender dagen eller timen. Indtil da lever vi livet, vi lever i lidelse, i trængsler, i udholdenhed, i vedholdenhed, i regn og sne, i mørke og lys. Vi holder fast i det evige håb, som nogle gange ser meget lille ud eller synes usynligt, samtidig med at vi må være vågne og være klar til at stige på evighedens tog.

Guds rige

“Guds rige er kommet nær” (Mark 1:15). Mange mennesker vil spørge: “hvor? Vi kan ikke se det. Vi kan kun se naturkatastrofer, terrorisme og onde mennesker.” Eller mange mennesker leder efter mirakler og tegn.
Jeg tror de fleste mennesker ind imellem bliver utålmodige.
“Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag. v9 Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse.” (2 Pet 3:8)
Evangeliet og Guds høstarbejdere får ingen plads i medierne. Medierne fortæller mest om mørkets gerninger. Med Jesus, med Helligånden er Guds rige kommet nær. Gud arbejder i det skjulte.
Jesus giver os disse billeder på Guds rige:

“v26 Og han sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; v27 han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. v28 Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. v29 Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.«
v30 Og han sagde: »Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? v31 Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, v32 men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.«” (Mark 4:26-32)

Hvem kender ikke til at plante et frø og vente utålmodigt på at det skal vokse op? Under jorden foregår der mange ting, vi ikke kan se. Frøen eller kornet begynder at spire og vokser lidt efter lidt. Det går ikke hurtigt, men en dag står marken der og er klar til høst. Sådan arbejder Gud stille og roligt, hele tiden og i det skjulte, og på måder vi ikke kan forestille os.
Gud er en handlende Gud. Gud havde meget på spil, da Jesus blev født, da han vandrede på Jorden, og da han døde på korset for dig og mig og for hele verden.
“Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” (Mark 1:15)

Hvad er et mirakel? Kærligheden og glæden er et mirakel, livet er et mirakel. Enhver synders omvendelse er et under!

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑