En rejse i Tro og Kreativitet

Tag: synd (Side 3 af 3)

Nogle ord om ild

“Det virkede ikke til at du brændte for at gøre rent.”

Det var beskeden efter jobsamtalen. Jeg havde været til samtale om et rengøringsjob, som jeg godt ville have, men det var nok ikke min karrieredrøm. Jeg kan ikke huske, hvad jeg svarede, men jeg kunne ikke modsige hende. Jeg fik ikke jobbet, og skal jeg være ærlig, så brænder jeg mere for en anden slags rengøring.

At brænde for noget, det er et udtryk man støder på i jobannoncer, og når de unge skal vælge uddannelse. At være engageret (100 % er ofte kravet), at være dybt optaget af noget, at have en passion eller lidenskab – at brænde for noget eller nogen, det kan man være på mange områder i livet. Man kan brænde for et arbejde, en hobby, et forhold, en ideologi, en politik eller en religion.
Når to mennesker bliver kærester, er der en gnist imellem dem. Man kan se forelskelsen: ansigtets glød, glimtet i øjnene. Det lyser ud af personen, at hun er forelsket.
Men ligesom ilden i bålet dør ud og tændstikken stopper med at brænde, så er menneskers ild ikke evig. Nogle mennesker giver al for meget af sig selv og bliver udbrændt – får en udmattelsesdepression (http://www.netdoktor.dk/sunderaad/stresstema/stressudbraendthed.htm).
Man ser også nogle gange en person dyrke elitesport i mange år, og så pludselig stopper han, fordi interessen ikke er der mere, han brænder ikke mere for at dyrke sport på et højt plan.
Mange par går fra hinanden og siger måske, at gnisten var forsvundet.
Mange mennesker oplever på et tidspunkt, at nu kan de ikke mere, nu er grænsen nået, nu er ilden slukket. Nogle gange bliver ilden i mennesket tændt igen, andre gange er den slukkede ild enden på en aktivitet, et job, et forhold eller en identitet.

Den hellige ild

Det er ikke kun mennesker, der brænder. Det gør Gud også. Læs mere

Hvad det vil sige at være hellig

Forleden dag læste jeg i 1. Petersbrev, at vi kristne skal være hellige: “ Som lydige børn må I ikke tilpasse jer de lyster, som I før fulgte i jeres uvidenhed;v15 men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse, v16 for der står skrevet: »I skal være hellige, for jeg er hellig.«” (1 Pet 1:14-16)

Jeg forstod det ikke først, for det er vel Gud, der er hellig, men ikke mennesker, for de er syndere? At være hellig i hele min “livsførelse” synes som en umulig opgave. Jeg føler jeg har tabt på forhånd.
Ikketroende kan da også finde på at kalde mig eller andre for “hellige”, og det er med en tone af afsky og forargelse. De mener at “de hellige” (personligt kristne) er mennesker, som mener de er bedre mennesker end andre mennesker, og føler de sig vigtige. “De hellige” er kedelige og fordømmende. Det er udsagn som jeg ikke håber nogen vil forbinde mig med. Men jeg kan selvfølgelig aldrig vide, for jeg kan ikke forvente, at ikketroende forstår min tro.
Under alle omstændigheder er ordet “hellig” et svært ord i 2016.

“I skal være hellige, for jeg er hellig”, det siger Gud, og det er en reference til 3. Mos 11:45. Verset optræder i en sammenhæng, hvor Gud kommer med den ene lov efter den anden. Jeg bliver forfærdet, når jeg læser alle disse love og især i kapitel 20, hvor jeg læser, at straffen for overtrædelse af lovene er dødsstraf! Eller i kapitel 26, at Gud vil hjemsøge lovbryderne, han vil gøre dem syge, straffe og tugte dem. Det er barsk kost, og det er svært at forstå, at Gud er sådan. Jeg har brudt mange af Guds love, så nu skal jeg dø eller straffes? Det var nedslående at læse.

Det var frygteligt at tænke på, da jeg lagde mig til at sove, men pludselig blev jeg mindet om Jesus.
Jeg tænkte over, hvad der skete på Langfredag. Der er to planer i begivenhederne. På det fysiske, synlige plan har jøderne udtænkt deres planer, de er i fuld gang med at smede dem færdige, og romerne optræder som dem der udfører jødernes planer.
På det andet plan sker der noget usynligt. Gud arbejder bagved forhænget. Barabbas burde straffes, for han er forbryderen, men derimod lader Gud Jesus tage Barabbas’ straf. Barabbas går fri. Et eller andet sted er vi alle ligesom Barabbas. Ingen mennesker er retfærdige, alle har syndet og mistet herligheden fra Gud, og skal straffes. Det kan vi bl.a. læse om i 3. Mosebog. Pga synden skulle menneskene straffes, de var dødsdømte, men det var som om, at Guds egen søn i sidste øjeblik sprang ind foran menneskene og tog kuglen, så ingen blev skudt. Eller i sidste øjeblik springer Jesus ind foran menneskene og bliver halshugget i stedet for dem. Så stort er Jesu offer. Han gav sit liv for alle mennesker. Da Jesus blev korsfæstet, tog han vores straf, så vi blev frie, så vi blev hellige. Af nåde er vi frelst.

“På sit legeme bar han selv vores synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt.” (1 Pet 2:24)

“Lad jer Forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.” (2 Kor 20-21)

Versene om hellighed i 1. Petersbrev optræder i kontekst med Jesus og nåden:
V. 13 “sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares.”

V. 18-21: “I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, v19 men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde; v20 dertil var han bestemt, før verden blev grundlagt, men han blev først åbenbaret nu ved tidernes ende af hensyn til jer, v21 som takket være ham tror på Gud, der oprejste ham fra de døde og gav ham herlighed, så at jeres tro også er håb til Gud.

Altså er vi hellige, ikke fordi vi gør gode gerninger, eller tænker gode tanker, ikke fordi vi beder eller faster, men fordi vi blev løskøbt med Kristi dyrebare blod.

Grænser

Vores statsminister har indført en midlertidig grænsekontrol. Der er delte meninger omkring at Danmark igen har grænsekontrol. Jeg mener at i disse tider er det fornuftigt med grænsekontrol. Det betyder dog ikke, at Danmark så kan vide sig sikker. Der er stadig trusler imod vores lille land. Jeg tror ikke det er meningen, at verden skal være ét land, eller at Europa skal være ét land. Der er en mening med at landene er forskellige. Samtidig skal vi selvfølgelig samarbejde, være gæstfrie og hjælpe mennesker i nød. Det er helt efter Guds vilje, hvilket vi kan se i skrifterne.
Jeg har tænkt over det med grænser. Vi har love og regler, vi har uskrevne regler, vi har regler på arbejde og skole, og vi har personlige grænser.
Omsorgsfulde forældre sætter grænser for deres børn.  Vi sætter grænser for vores ægtefælle, familie og venner.
Nogle grænser har vi tilfælles, andre er vores personlige grænser. Vi har forskellige grænser for hvor meget søvn vi har brug for, hvor meget socialt samvær vi har brug for og for hvornår musikken er for høj og for hvornår vi synes, der er for koldt eller for varmt.
Grænser giver orden og tryghed. Grænser styrker omtanken og kærligheden.

Han skilte lyset fra mørket

Gud Faderen sætter også grænser. Han afgrænsede lyset fra mørket, dagen fra natten. Han fortalte Adam og Eva hvilket træ de ikke måtte spise af. Han satte mange grænser i løbet af det gamle testamente. Han satte grænser med De Ti Bud.
Gud sønnen sætter også grænser. Han vil ikke have at templet skal være en røverkule, han kan ikke fordrage farisæernes stolthed og selvretfærdighed. Jesus radikaliserede flere af de Ti Bud, og han fortæller os, at det hele kan opsummeres i det dobbelte kærlighedsbud: du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, hele dit sind og hele din styrke, og du skal elske din næste som dig selv.
Jeg går ikke ind for at moralisere, men jeg kan ikke benægte, at synden er i verden. Helligånden overbeviser os om synd, om dom og om Jesus. Helligånden kender dig og mig, og Han ved, hvor vores grænser bør gå.
Gud sætter grænser mest af alt for vores egen skyld. Han sætter grænser, fordi han elsker os og vil passe på os.

Foragt ikke din Faders opdragelse

At overtræde en grænse er at synde. Vi kommer alle til at overtræde grænser, og det har konsekvenser for vores næste og for os selv. Jeg opfører mig somme tider som en teenager over for Gud. Jeg er ikke stolt af det. Jeg bliver ked af, at jeg kan finde på at opføre mig trodsigt eller bure mig selv inde og ikke fortælle ham, hvad der går mig på og ikke beder ham om hjælp, fordi jeg skammer mig og frygter konfrontationen. Sådan en barnlig adfærd kan opstå i mig.
Men jeg vil aldrig foragte min Faders opdragelse. Gud sætter grænser, men han er også grænseløs. Hans kærlighed, nåde og barmhjertighed er grænseløs. Tak og lov og pris for at Gud tilgiver os vores grænseovertrædelser, når vi vender os om og ser på Jesus.

Forsættelse følger

Mens vi venter

Dybt hælder november i sin gang
Træerne blotter deres spinkle grene
En dråbe glider ned
af egebladets kind
De sidste blomster visner hen
Stormen rusker af sted
Regndråber styrter ned

Vi savner sommerens lys
og vores kære, som har forladt os
Fjernsynet briefer os
om dårlige nyheder

Eiffeltårnets lys er slukket
Hjerternes by græder
Frihed, broderskab og lighed
er blevet angrebet
børn, brødre, søstre, mødre og fædre
er blevet dræbt
af Mørkets Fyrste

Morderne savner en fader og moder
De ligger under ondskabens magt
Deres hjerter er blinde
De ved ikke, hvad de gør

I hele verden
bliver mennesker dræbt
af ord, bomber, knytnæver og had
mennesker falder
forføres
af mørke stemmer

Hjerter bliver til sten
fryser til is
er som tilstoppede kloakker
ligesom det skete for Adam og Kain

Men
det skete i de dage
for 2000 år siden
at lyset
Det sande lys
kom til verden

Han valgte at tjene menneskeheden
og betale alle menneskers gæld
idet han, selv uskyldig,
ofrede sit liv på korset
så han kunne sætte os fri,
blive vores (kloak)mester
og rense vores hjerter

På grund af Jesu dyrebare blod
har hverken synd, død
eller Mørkets Fyrste
det sidste ord

“Det er fuldbragt”
lød det på korset
det er et kald til håb, kærlighed
og tro

Gud har vist os en langt bedre og himmelsk vej
bedre end vores underjordiske tunneller
Lad os vandre med Ham i lyset
og i Ånden

Naturen dør
Mennesker dør
Vi fælder en tåre af sorg
og af glæde
En dag bliver det igen vår
i vores have
i vores hjerter

Mens vi venter
på nye blomster
Lad os tænde et lys
for hinanden
og for Gud
Lad os folde vores hænder
og bede Gud hjælpe os
med vores kloakker

 

Er du tørstig?

Min mand og jeg sad på et spisested i Washington og spiste vores sandwich. Af en eller anden grund havde den afroamerikanske mand allerede fanget mit blik, da jeg så ham ude på gaden. Nu stod han pludselig over for os. A hva’? Hvad var det han sagde til os? Hørte jeg rigtigt?

“Excuse me?” sagde jeg
“Do you wanna buy some Marihuana?” sagde han

Jeg havde hørt rigtigt.

“No thanks” sagde jeg med et skævt smil.

Manden gik op til manden, der stod på disken.

Lignede vi nogle, der gerne vil købe noget hash?

Jeg fik lyst til at gå hen til ham og sige at jeg ikke havde brug for hash. Jeg havde nok i Jesus. Jeg forestillede mig, at jeg fortalte evangeliet til ham. Men det lille chok tog mælet fra mig og jeg sad som klistret til min stol.
Siden da kom denne hashsælger på min forbønsliste.

Når først man kommer til at tro på Jesus, stiller han ens tørst. Han er livets brød.

“Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.« (Joh 4:13-14)

Vandet Jesus taler om er Helligånden.

Jeg må  være ærlig og spørge mig selv, om jeg søger Jesus, når jeg tørster? Søger jeg ham, når jeg er tom og søger trøst eller svar? Alt for ofte har jeg dulmet eller fortrængt svære følelser, ikke med hash, men med søde sager, fjernsyn, Internet eller Facebook. Jeg ved det godt. Kun Jesus kan tilfredsstille min åndelige tørst.

Herre Jesus Kristus, jeg beder dig tilgive mig for alle de gange jeg har søgt tomme ting i stedet for dig. Tilgiv mig for at jeg har skammet mig og ikke turdet eller villet komme til dig, når jeg har haft det svært. Tilgiv mig for at jeg har holdt noget i mørket og løjet over for andre og mig selv. Tilgiv mig for min vantro og alle de gange jeg ikke har haft tillid til dig. Herre Jesus Kristus, forbarm dig over os. Må vi alle huske at søge Jesus og overgive alt, stort og småt, i hans hænder. Amen

“Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ›Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.” (Joh 7:37-38)

Fra mørke til lys

I begyndelsen var der mørke over urdybet, men Gud sagde: ”der skal være lys!” Og der blev lys. Gud så lyset var godt. Han skilte lyset fra mørket. Gud skabte lys, liv og mennesker.

Men det mørke spørgsmålstegn, slangen sagde til menneskene: ”Har Gud virkelig sagt..?” Menneskene troede på tvivlen og forbrød sig mod Guds bud. Menneskene blev jaget væk fra deres bolig hos Gud. Flere tusinde år og generationer i vandring i mørkets dal fulgte – med lukkede øjne og visne formørkede, uretfærdige, afstumpede, forhærdede, sovende sind og hjerter, der berusede sig i deres eget køds lyster og gjorde mørkets frugtesløse gerninger.

Men en dag blev et nyt liv født.

Livet var menneskers lys – Jesus, det sande lys som oplyser mennesket. Det sande lys skinner for mennesker, kalder og siger ”Kom! Følg mig!”

Det sande lys lagde sig ned for hele verdens mørke. Det sande lys blev slukket og kom til mørkets dal for vores gerninger.

Men som solen steg det sande lys op fra den mørke nat. Lyset skinnede i mørket, og mørket greb det ikke. Lyset havde ofret sig for os så vi ved tro ikke længere skulle være fanget i mørke, i vores mørke gerninger og dunkle hjerter.

Af mørket skinnede det sande lys frem af os. Vi fik livets lys. Lyset skinner i vores hjerter og lyset er Guds kraft. Engang var vi mørke, men nu er vi lysets børn, og vi er verdens lys, så vi skal lade vores lys skinne for mennesker, så de ser vores gode gerninger og priser Gud.

 

(1 Mos, Matt. 5, 14-16, 2 Kor 4, 6-7 og Ef 5, 1-20)

Nyere indlæg »

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑