Diakon og Skribent

En rejse i Tro og Kreativitet

Tag: synd (Side 2 af 3)

Syndens slaver bliver købt fri

29. maj 2018 / / 0 kommentarer

Velkommen til et studie af salme 12

Salme 12
v2 Frels, Herre, for der er ingen fromme,
troskab er forsvundet blandt mennesker.
v3 De taler løgn til hinanden
med glatte læber og tvedelt hjerte.
v4 Herren skal udrydde alle glatte læber
og tunger, der taler store ord.
v5 De siger: Tungen er vor styrke,
vore læber er med os, hvem er herre over os?
v6 »Fordi de hjælpeløse undertrykkes,
og de fattige stønner,
rejser jeg mig nu,« siger Herren,
»og bringer redning til de forfulgte.«
v7 Herrens ord er rene,
sølv, der er lutret i diglen i jorden,
renset syv gange.
v8 Du beskytter os, Herre,
du bevarer os evigt mod denne slægt,
v9 hvor ugudelige vandrer omkring
og usselhed triumferer blandt mennesker.

V. 2 Der er ingen fromme

Hvad vil det sige at være from?
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=from: ordet from kommer fra det gamle tyske ord vrome, som betyder dygtig og modig. Ordet from betyder at være religiøs på en gudfrygtig og inderlig måde.
Hvor mange frygter Gud og hvor mange er inderlige i deres tro? Gud ser på vores hjerter og vi fordres til at elske Gud af hele vores hjerte, sjæl og sind. Det er et bud som er vanskeligt at overholde, fordi vi synder.
Ifølge ordets oprindelige betydning ordet from også sige at være modig. At være inderlig over for Gud indebærer at være modig. Jeg møder ofte situationer i min tro hvor det kræves af mig at være modig. Gud kalder os nogle gange til at tale med en fremmed om Jesus, bekende at vi elsker Jesus eller give afkald på en masse for Gud, dvs. fornægte sig selv. Det er svært og kræver mod. Det er svært for mig, fordi jeg er bange.

Menneskers frygt

Også Adam og Eva var bange. De var bange, fordi de havde syndet. De havde været ulydige over for Gud. Mennesker frygter andre mennesker, men frygter de Gud? Måske frygter de Guds vrede, men alligvel kommer de til at synde og ser mere på de synlige trusler. Der er mange ting man kan være bange for. Bange for ikke at have mad og penge nok, bange for at blive syg, bange for krig og terror, bange for at blive solskoldet, bange for at blive grint af og ekskluderet, bange for aldrig at kunne bede, bange for at middagen til svigerforældrene mislykkes, bange for at køre galt, bange for ikke at nå at blive klar til børnefødselsdagen, bange for at gå i stå med sin bil, bange for at blive tyk, grim og gammel, bange for blive ensom, bange for at miste sine venner, bange for at ens børn bliver narkomaner og kriminelle når de bliver voksne, bange for at blive skilt, bange for at bøgehækken dør i tørken, bange for at stoppe med at have noget at skrive om og bange for at aldrig blive glad igen, bange for at ens børn vil hade én, når de bliver voksne. Bange for at få kræft og bange for at få en blodprop og bange for at ens mand aldrig får den medicin han har brug for og bange for at få lus igen.
Der er så meget at være bange for, og det får aldrig en ende. Vi bliver bange fordi vi synder. Meget af frygten kommer fra vores tanker og forestillinger som ikke er mere realistiske end Netflix og vores egen fantasi.
Frygten forhindrer os i at handle, og den forhindrer os i at have et barns tillid til vores himmelske far. Frygten forhindrer os i at frygte Gud, være ydmyge og inderlige over for Gud.

Læs mere

Mig er der ikke noget galt med

27. marts 2017 / / 2 kommentarer

Småblundende, småsovende
Småliggende
Mine øjne har samme farve
Som mobilens lys
Jeg læser, scroller, spiller, trykker synes godt om, klikker, scroller
Jeg bedøver mig selv
Med internet, cola, kaffe og kage.
Småsovende
Træthed
gråvejr

“Hvordan går det?”
“Fint”
“Hvordan går det?”
“Godt”

Alt det jeg ikke bliver spurgt om, og det jeg ikke vil fortælle, spytter jeg ned i kruset med kaffe, lægger det i  maven, i skærmen og cyklen på fitnesscenteret.

Når jeg prøver at få det lidt bedre, så løfter jeg nogle vægte i fitnesscenteret, spiser en gulerod mere, går en halv time tidligere i seng eller drikker en ekstra kop kaffe, tager til lægen, til psykologen, til coachen, begynder at drikke cola light i stedet for cola sukker og trykker synes godt om endnu en gang.

Verdens lykkeligste folk?

Læs mere

Verdens lys

24. januar 2017 / / 0 kommentarer

Jesus, må du være vores lys, selv når solen skinner,  når lamperne er tændte, når månen lyser, selv når bålets flammer op, selv når stjernerne vælder frem, selv når stearinlysene blafrer. Når dagen gryr, når gnisterne gnistrer, glødepæren lyser, når vores ansigter slår folder, når ryggene synker sammen, når øjnene lukker sig, når mundvige vender nedad, når blikke sænkes, når skuldrene kryber op til ørerne, når stjernerne falder ned, når skyerne samler sig, når bladene falder, når regnen styrter ned, når frosten stikker, sneen glider ind i sokkerne, tåen stikker ud fra strømpespidsen, når krummer hober sig op i sofaen, når vasketøjsbunken er større end vasketøjskurven, når kroppe gaber, når solen går ned, når bladene triller ned af bakken, når stormen vælter træet, når bladene visner, når spisekammeret er tomt, når håret filtrer, når hjernen synes tom, når kreativiteten løber tør, når øjnene er blinde, når bilerne stimler sammen fredag kl. 14, når julegaverne er pakket op, når halse er pakket ind, når postkasserne er tømt, når vinduerne er sorte, når vi ikke ved, hvad vi skal skrive, når vi venter på svar, når vi venter på at blive raske, når vi venter på at komme videre, når vi venter på Gud, når vi venter på bussen, når vi venter på at køen skal vågne op, når vi venter på at vandet bliver varmt, når vi venter på sommer og vi venter på at solen vågner, når vi venter på at blive mætte, når vi venter på at holde op med at have lyst til cola, Facebook, ros, opmærksomhed,og underholdning, når vi venter på at kunne fornægte os selv, følge Herren og adlyde ham i kærlighed frem for frygt, Når vi venter på at holde op med at søge verdens glæder. Når vi venter på at vi kan holde op med at spise småkager. Når vi venter på at vi kan holde op med tænke på os selv. Når vi stopper med at vente. Når vi ikke mere ved, at vi venter, må du da være vores lys, Jesus.

I’mpossible

7. januar 2017 / / 0 kommentarer

At sætte sig ved tasterne og møde stejle klippeskråninger. Mission impossible. Nej, ikke filmen. Impossible? Forkert. Mission I AM possible. Hvorfra kommer a’et? Fra alfabetet, fra klaveret, fra kammermusikken, fra a’et der skal siges, så munden kan åbnes? Fra appelsinerne? Nej. Fra det abstrakte? Nej. Fra anderledeshed? Nej. Fra akkusativ, ablativ? Nej. Fra råbet efter Abba? Ja. Det er Gud Fader, som siger I AM Possible. I AM. Jeg er. Jeg er mulighed. For mig er alt muligt, siger Gud. JAHVE. Han er den han er. Duelig, magtfuld, stærk, fuld af styrke. Så stærk at han kan vælge at være magtesløs, at han kan vælge at dø, at han kan vælge at ydmyge sig selv, at han kan vælge at ofre sig selv. Så stærk at hans nåde er ubetinget, hans kærlighed grænseløs. Så stærk at han kan tilgive. At han kan flytte bjerge. At han kan flytte grænser. At han kan elske de uelskede. At han er hos de som ingen vil være sammen med. Han er så hellig at han elsker alle. At han elsker hele sit skaberværk. Hele sin skabning uendeligt. Ubetinget. Lidenskabeligt. Han gik i magtesløsheden. Han gik i døden, men overvandt døden, synden, djævlen. Han er den stærkeste. Han er styrke. Ikke bare stærke overarme, men stærk. Almægtige Gud.
Men jeg er svag. Lille. Magtesløs. Skrøbelig. Skrantende. Skræppende. Syndfuld. Skamfuld. Jeg har mange torne. Jeg er ikke noget godt menneske.
Men jeg ser på Jesus. Jeg bliver tavs.

Hellas leveregler og Luthers katekismus

27. oktober 2016 / / 0 kommentarer

I dag vågnede jeg med Hella Joofs katekismus i tankerne. For nogle uger siden udkom Hellas katekismus og det afstedkom mange debatter. Jeg har ikke fulgt med, men i dag besluttede jeg at læse hendes katekismus. Jeg er i den situation at jeg læser katekismussen ud fra de positioner, at jeg tidligere har læst teologi, og i dag er jeg ikke præst, men en Kristus-troende lægmand.

Inden jeg vil komme ind på, hvad jeg mener om hendes katekismus, lad os så se på selve ordet katekismus. Katekismus kommer af latin og betyder at give undervisning. En katekismus er en kort indføring til og forklaringer af centrale temaer i kristendommen. Meningen er at undervisningen skal kunne bruges i forhold til børn og unge. Luther skrev sin Lille Katekismus i 1529 fordi han så et behov for at undervise lægfolket i kristendommen og dets sakramenter. Vi finder en forkortet udgave af Luthers Lille Katekismus i salmebogen. Her udlægges De Ti Bud, Fadervor, trosbekendelsen, dåben, skriftemålet og nadveren. Jeg medgiver at Luthers sprog bærer præg af det 16. Århundredes sprog, og det har brug for forklaringer til nutidens mennesker. Men Luthers katekismus er bibelsk og falder i tråd med den protestantiske lære. Kort sagt, (her mine formuleringer) vi er alle syndere, og skulle dømmes, men Jesus døde for os alle, og ved troen er vi retfærdiggjorte. Med troen får vi Helligånden, som hjælper os med at elske og giver os en iver til at elske og adlyde Gud. Med andre ord er gode gerninger frugter af troen. Derfor starter Luther også hver udlægning af de Ti bud:
“Vi skal frygte og elske Gud, så vi…”

Nuvel, hvad med Hellas katekismus. Jeg holder af hende som person og skuespiller. Hun har en smittende livsglæde og frisk humor, og hun har en fantastisk evne til at formulere sig. Hella har skrevet en fantastisk og letforståelig tekst, som siger mange gode og rigtige ting, men hvor er det ærgerligt, at teksten har fået overskriften katekismus. Hvorfor ikke kalde teksten “Hellas livssyn”, “Hellas leveregler” eller “Hellas personlige tro”?

Læs mere

Mere om ydmyghed

6. september 2016 / / 0 kommentarer

Jeg har tidligere skrevet om ydmyghed, og i dette indlæg vil jeg kigge nærmere på begrebet.

Da jeg var barn, ville jeg gerne være ydmyg, men jeg havde misforstået begrebet. Jeg ikke bare bøjede mit hoved, nej jeg bøjede mig sammen i en kugle og listede langs fodpanelerne. Jeg prøvede at gøre mig usynlig. Jeg knuste mig selv og trådte på mig selv. Jeg sagde sjældent noget, og jeg lod altid de andre komme frem. Jeg prøvede på at udslette mig selv. Jeg var ikke ydmyg. Jeg var selvdestruktiv, fordi jeg havde et dårligt selvværd.

Da jeg blev kristen, prøvede jeg på at blive en god og ydmyg kristen. Jeg læste i min Bibel, gik i kirke, bad fadervor og syntes selv, at jeg var et godt og lovlydigt menneske. Men heller ikke her var jeg ydmyg, men selvretfærdig.

Jeg tror vi alle har noget ydmyghed og noget stolthed og selvretfærdighed i os. Lad os se på, hvad ydmyg er og hvad det IKKE er

Læs mere

Hans herredømme er et evigt herredømme

1. september 2016 / / 0 kommentarer

Følgende indlæg er inspireret af Daniels bog, kapitel 4 og s. 50-52 i Lad de små børn komme til mig af Marian M. Schooland. Indlægget er også inspireret af nutidens begivenheder i Danmark og af evangeliet om Jesus Kristus.

Nebukadnesar var en stor konge. Han havde mange tjenere og en stor og stærk hær. Han havde bygget en stor by, der havde smukke haver og slotte, og byen strålede af guld. Byen hed Babylon.
Nebukadnesar syntes han var en stor og fantastisk konge. Han var meget stolt af Babylon og af sit kongerige, som han mente han selv havde skabt. Nebukadnesars hovmod fik konsekvenser. Gud tog kongeriget fra ham, og han blev sendt ud at bo på en mark.
En dag gik Nebukadnesar en tur og fik øje på himlen. Han begyndte at prise Gud: “Hans herredømme er et evigt herredømme, hans kongerige varer i slægt efter slægt, og jordens beboere er for intet at regne.” (Dan 4:31)Nebukadnesar erkendte, at han selv var lille, og Gud er stor. Gud gav ham kongeriget tilbage.

Vi har ofte travlt med vore egne projekter og stoler så meget på vores egne evner, at vi glemmer, at alt godt er til Guds ære. Alt, hvad vi skaber og bygger skyldes ikke os selv, men Gud alene. Det er ham, som er Skaberen og giver rundhåndet.
På mange måder er Danmark et godt og rigt land. Vi har rent vand, mad, flot natur, flotte bygninger, slotte og kirker. Vi har sygehuse, skoler, demokrati og ytringsfrihed.
De sidste årtier har Danmark forandret sig. Kristendommen har fået en meget lille plads i vores samfund. Vores velfærdssystem er ved at blive afviklet. Fremmede religioner vinder indpas. De rigeste i landet får mere og mere magt.

Læs mere

Ukrudt!

9. august 2016 / / 0 kommentarer

Da jeg for flere år flyttede ind i det hus jeg bor i, fulgte der en have med. Der var et stort bed, som ved min mor og svigermors hjælp blev til et staudebed. Desværre har jeg haft travlt med at se til hus og børn og fik ikke taget mig af staudebedet, og jeg kan ikke kende forskel på blomster og ukrudt.

For 35 år siden blev en anden have plantet. Der er lagt en god bund af næringsrige grøntsager og modstandsdygtige buske, men ukrudtet presser sig på. Jeg kunne have fjernet brændenælderne og tidslerne, men jeg lod dem gro op over mine skuldre, kravle langs med mit kraveben, stikke og brænde mine ører og kløve min pande. Mælkebøtter er pæne, når de blomstrer, og min hud har næsten vænnet mig til de brændende brændenældeblade. Ukrudtet fortæller mig mange historier. Du kan ikke, du må ikke, du er ikke god nok, det nytter ikke noget. Jeg hører historierne så mange gange, at jeg begynder at tro på dem. Løgn bliver til sandhed, og sandhed bliver løgn. Selv om historierne gør ondt, har jeg hørt dem mange gange, og det giver mig en form for tryghed. Jeg finder en tryghed ved at stikke på tidsler og brændenælder, gemme mig imellem højt ukrudt og og være en lille bille, der kravler på jordbunden. Denne lille bille vil gerne drømme og prøve noget nyt og anderledes, men den er også bange. Den er bange for at gå uden for ukrudtshaven, for det kunne være den blev fundet og spist af en rovfugl. En gang imellem bliver jeg træt af ukrudtet og vil have det væk, men rødderne er blevet for store, og mine fingre er ikke stærke nok til at hive dem op.
Men jeg kender andre historier.

Læs mere

Hvornår bliver det godt nok?

26. marts 2016 / / 0 kommentarer

Familiefaderen arbejdede fuldtid og var frivillig i flere lokale foreninger. Han levede af kaffe, cigaretter, chokolade, chips og for lidt søvn. Hans kone tilkaldte en læge. Lægen konstaterede, at hans krop ikke fik nok næring, at han ikke fik nok søvn, og at han var stresset. En blodprøve viste at han manglede B12-vitamin.

Min mand og jeg slukkede for fjernsynet, da DR-programmet “En læge flytter ind” var slut. Vi kiggede på hinanden. Vi vidste vi kunne gøre det bedre. Jeg kunne gå flere ture, spise mindre kage og flere æbler. Jeg kunne være her og nu end på Facebook og Internet. Jeg kunne gå i seng før kl. 24.  Det er svært at lave om.
Familiefaderen fik lavet om på sin livsstil, men der var stadig dage, hvor han var negativ. Han fortalte, at hans træthed og stress gik ud over familien i form af vredesudbrud.
Hvis jeg mødte ham, ville jeg sige til ham, at han ikke er alene. Vi er mange, der er trætte, frustrerede og stressede. Jeg ville også give ham det råd at læse i Bibelen og søge Gud. Prøve ikke at være bekymret, men bede Jesus hjælpe ham.

Læs mere

Brobygning

15. februar 2016 / / 0 kommentarer

Øjne triller rundt
Bladrer  frem og tilbage
Hvad skal vi gøre? Hvad skal der til?
Bygmestrene arbejdede forgæves
De ser ikke
hører ikke
Vi er øer

Jorden brændende
under fødderne
forsvinder
Om lidt styrter vi ned

Kald på hans navn
Åbn jeres dør
Hans død er jeres liv
Han er en bro
En portal
Han er vejen ud herfra

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

Abonnér på nye indlæg


 

Brugermenu

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders Noren — Op ↑