Det var før smartphones, Facebook og Tinder. Han sagde hej til mig i et chatrum på en datingside. Vi udvekslede e-mails morgen og aften. Dengang boede jeg i København og læste teologi, og han læste og boede i Århus. Jeg tog toget til Århus. Han stod lige uden for banegården og tog imod mig. Han havde på sin profil fortalt at han havde en sygdom. Han gik anderledes og mere usikkert end de fleste. Vi kørte i hans lille Hyundai hjem til hans kollegieværelse. Vi spiste boller og snakkede sammen et par timer, før jeg tog tilbage til København. Vi var forskellige, men lille generte mig havde aldrig før mødt en mand jeg snakkede så godt med. Midt i vores samtaler glemte jeg min usikkerhed og generthed. Jeg glemte, at jeg var en ung, tvivlende kvinde og han en ung mand i starten af 20’erne. Jeg glemte at han bevægede sig anderledes end andre mænd på hans alder. Vi kunne have været tveæggede tvillinger hvis vi var født det samme sted i Jylland og der ikke var de to måneder imellem vores fødselsdage. Ligesom jeg var han 22 år, en stille og rolig jyde, som interesserede sig for at drøfte alt mellem, over og under himmel og jord.
Seneste kommentarer