En rejse i Tro og Kreativitet

Tag: rejse

Nervøsitet i Heathrow

Vi fløj fra Billund til Heathrow og videre derfra til Boston. Min mand havde sin elektriske kørestol, hvilket var nødvendigt. Det er besværligt, men det kan lade sig gøre at tage en elektrisk kørestol med i et fly. Jeg kan ikke anbefale nogen at tage på udflugt til en lufthavn. Den er altid fyldt med nervøse, stressede og trætte mennesker. Der er larm fra musik, lufthavnsmeddelserne (som selvfølgelig) er nødvendige og somme tider også larm fra fjernsynsskærme i lufthavnen. Larmen kommer ikke fra samtaler mellem mennesker, men fra lufthavnens lydbilleder. De fleste rejsende i en lufthavn har hovedet begravet i deres mobiler.

Da jeg gik igennem i sikkerhedskontrollen, føltes det stressende og jeg blev nervøs, selv om jeg vidste at jeg ikke have farlige hensigter med min rejse. Jeg troede at jeg havde taget al elektronik og al metal ud af vores tasker. I Heathrow blev jeg taget til side og min store brune håndtaske blev gennemsøgt. Metaldetektoren havde fundet noget i tasken. Jeg kunne ikke forstå hvad det skulle være. En dame med en metaldetektor gennemsøgte min taske og fandt til sidst en pose med en smørekniv og nogle teskeer. Jeg havde ikke tænkt over at jeg havde brugt den taske ved mange lejligheder, og jeg havde ikke overvejet at tømme min taske inden rejsen. Jeg havde glemt alt om det bestik jeg engang medbragte til sommerudflugt. Pinligt! Jeg fik ikke lov til at tage smørekniven med, men det gjorde slet ikke noget. Resten af tiden i Heathrow var jeg bange for at jeg nu var under mistanke og ville blive tilbageholdt igen, blive anklaget for kriminelle motiver. Måske ville jeg ikke få lov til at rejse videre. Måske ville jeg blive tilbageholdt af politiet! Heldigvis var min frygt ubegrundet.
Siden blev jeg fyldt af taknemlighed over sikkerhedskontrollen. Den kan ikke blive for grundig, når man tænker over, hvilke frygtelige ting, der før er foregået i en flyvemaskine.

Introduktion til rejseskildring

D. 4.-14. december var jeg med min mand til et møde om ALS i Boston i forbindelse med at han repræsenterer Muskelsvindfonden og selv forsker i ALS. Hvad er ALS?

“Sygdommen viser sig ofte i en eller flere muskelgrupper, som bliver svage, således at det bliver sværere at udføre de handlinger, som vi normalt udfører rutinemæssigt, f.eks. dreje en nøgle i en lås, løfte tunge ting eller løfte foden under gang. Talen kan blive utydelig ved træthed, og der kan være tendens til fejlsynkning af mad og væske. Der kan være fine trækninger eller sitringer i musklerne, og muskelfylden bliver mindre – dvs., at der kan optræde muskelsvind (atrofi). Hvordan syg-dommen udvikler sig, dvs. i hvilken tids- og rækkefølge de forskellige muskelgrupper påvirkes (f.eks. tale- og synkefunktion, bevægelser i arme og ben og vejrtrækning), er meget forskelligt fra person til person. Sygdommen påvirker ikke sanserne – dvs., at synet, hørelsen samt smags- og følesanserne er intakte. Blære-, tarm- og seksualfunktionerne påvirkes heller ikke direkte af sygdommen. Hos nogle kan der i forløbet ses en ændring i adfærden og personligheden, men sygdommen påvirker ikke hukommelsen. Nogle få personer med ALS udvikler en speciel form for adfærd eller demenstilstand (frontotemporal demens)” (Fra Rehabiliteringscenter for muskelsvind)

Min mand har muskelsvind (SMA 3), og jeg var med ham for at hjælpe ham (og for at se Boston).  Vores børn blev passet af begge hold bedsteforældre, mens vi var væk. Børnene har et godt forhold til deres bedsteforældre, og de er blevet passet flere gange af dem, så vi var trygge ved at tage afsted. Der var også mulighed for at have kontakt via skype og e-mail. Jeg havde dog betænkeligheder ved at være af sted i december, for hvad med alle juleforberedelserne og adventshyggen? Men beslutningen var taget.  Det var 2. gang jeg tog med min mand på arbejdsrejse til USA. Jeg forventede at få nye indtryk, se Boston, opleve et væld af amerikanske julelys samt skrive, bede og læse en masse, imens min mand var til møder, og jeg forventede en problemfri rejse til og hjem fra Boston, da jeg allerede havde gode erfaringer med at rejse til USA. Eftersom jeg er meget genert, forventede jeg ikke at komme til at snakke med andre end min egen mand og mig selv. Nogle af forventningerne fik jeg indfriet, men jeg fik også nogle uventede oplevelser.
Denne blogserie er en personlig skildring af min rejse til Boston. Hensigterne med rejseskildringen er 1. at dele min rejse med min nærmeste familie og venner, 2. At nedfælde indtrykkene for at kunne huske denne rejse, som endte med at få en afgørende betydning for mig.

 

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑