Vækkeuret ringer. Er det allerede morgen? Jeg vil sove. Det er koldt uden for min dyne. Jeg vil have kaffe. Jeg tjekker min mobil. Tjekker e-mails, nyheder og Facebook.
Nu er det aften og jeg vil se kunstskøjteløb, men jeg sætter mig i sofaen og beder. Kan jeg bede mere end fem minutter? Mine tanker farer frem og tilbage. Jeg kæmper for at holde øjnene åbne. Jeg har tandpine. Jeg prøver på at bede. Jeg kan ikke lide at tænke på, at jeg snart skal til tandlæge.
En tanke lyser op som et reklameskilt.

Put God first

Jeg har hørt små youtube motivationer, bl.a. Denzel Washington, som siger “Put God first”.  Gud skal komme først. Jeg har hørt, at man skal starte sin dag med at takke Gud for en ny dag og med at bede til ham. Men jeg gør det ikke.

Så husker jeg “søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt andet gives i tilgift.” (Matt 6:33)
og at jeg ikke skal bekymre mig. Jeg kom i tanke om at jeg bekymrede mig for at skulle til tandlæge. Jeg skal søge Gud først. Stole på at han sørger for mig.

Og jeg læste 1. Kongebog kapitel 3 , hvor Salomo møder Gud i en drøm. Hvor Gud siger, “sig, hvad jeg skal give dig!” (v. 6). Men Salomo beder ikke om guld og grønne skove, men visdom (v. 9). Han søger det gode, han søger Gud først. han vil kende Gud og blive mere vis og træffe rigtige beslutninger, og det belønner Gud i høj grad ham for.
Jeg må bede Gud om tilgivelse for at have underprioriteret ham. Han skal komme først i mit liv. Jeg må bede ham hjælpe mig om at søge ham først om morgenen.

Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind (Sl. 37,5)