De står ved deres staffeli og vil male dit portræt
”Hvor meget skal du ha’?” – ”20 kr” – ”Jeg vil gi’ dig 15.”
Den mørklødede har lagt de håndsyede punge frem. De har mange farver og mønstre. De ligger på rad og række foran ham.
En mand kigger op mod den hvide kuppelformede kirke. Han råber og vælter et bord
Der lyder et suk fra bordet
“….Bedehus??!”
”Er det ikke ham, der red herind på æslet?”
”Hvilket æsel?”
Jeg åbner døren og går ind i kirken.
”Det er fuldbragt”
Den korsfæstede Herre…
”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse.”
Nu stråler solen
Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.
Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange. (Mark 16,1-8)
Da jeg læste teologi, fik jeg at vide, at Markusevangeliet oprindeligt sluttede med vers 8 “De sagde ikke noget til nogen, for de var bange”. Resten af evangeliet var en tilføjelse. Jeg kan ikke huske, hvornår den sidste del skulle være tilføjet. Uanset hvad, så er den opstandne Jesus beskrevet i slutningen af Markusevangeliet og de andre evangelier.
Jeg ser vers 1-8 som en rammende beskrivelse af når nogen lige er død og sorgen. Ens kære er der ikke mere og savnet efter den man har mistet er virkeligt stort. Sorgen er en krise, det er noget virkeligt svært. Kommer døden for tidligt og som et chok er det endnu hårdere. Jesus var ikke kun en kær ven og et menneske – han var Messias, som havde trådt ind i disciplene og kvindernes liv med sin kærlighed og forvandlende magt. De satte alt deres håb til ham, men han blev kun lidt over 30. Han, som kunne vække døde til live endte selv med at dø – døden på et kors. Så kommer kvinderne til graven, og den er tom. Hvad skal det betyde? En engel siger til dem, at Jesus er opstået, men kvinderne flygtede, de var rystede og ude af sig selv. De sagde ikke noget til nogen, for de var bange.
Kilde: pixabay
En sådan frygt, hvor man er ude af sig selv og rystet – det er et chok, og det er ubehageligt. Et chok kan være mange ting. Det kan være et svar man får, som er helt anderledes end det, man havde håbet på. Sidste gang jeg blev chokeret, fik jeg en besked, som kom helt bag på mig. Bagefter blev jeg sur på mig selv og skuffet over, at jeg havde håbet og troet på det svar, som ikke blev en realitet. Derefter tilbragte jeg resten af dagen i en blanding af sur skuffelse og en tilstand, hvor mine øjne var blevet meget utætte. Dagen efter rejste jeg mig op og greb ud efter det håb, jeg ikke kunne se, og jeg genoptog bønnen: “Far, jeg beder om, at hvis det er din vilje,så…” Jeg er nødt til at holde fast i håbet, selv om jeg ikke ved, hvad fremtiden bringer.
Lad os læse nogle flere vers i Markusevangeliet:
Da Jesus var opstået tidligt om morgenen den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magdalene, som han havde drevet syv dæmoner ud af. Hun gik hen og fortalte det til dem, som havde været sammen med ham, og som nu klagede og græd. Men da de hørte, at han levede, og at hun havde set ham, troede de ikke på det. Derefter viste han sig i en anden skikkelse for to af dem, mens de var på vej ud på landet. De gik også hen og fortalte det til de andre; men heller ikke dem ville de tro. Til sidst viste han sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. (Mark 16,9-14)
Jesus viser sig selv først for Maria Magdalene, så to andre og til sidst de sidste 11 disciple. De fortæller, at de har set Jesus, men de andre tror ikke på det. De ville ikke tro på det. Han bebrejder dem deres vantro og hårdhjertethed. De ville ikke tro på det, før de selv så ham.
Versene handler om tro, tvivl og ikketro. Vi lever i et land, som nogle kalder kristent, men der er mange som ikke tror. Nogle vil ikke tro, og nogle kan ikke tro. Og så er der nogle, der tror.
Jeg ikke kan bevise det, i hvert fald ikke med den videnskabelige metode, men jeg tror på, at Jesus er opstået fra de døde og lever. Det håb vil jeg holde fast i.
Det er stort, at Jesu blod gør syndere retfærdige, og at vi ved Jesus får tilgivelse af nåde, det bliver os givet helt ufortjent – samt vi får fred med selve Gud. Og vi får et håb ved Jesu død og opstandelse, et håb om et evigt liv efter døden – hos Gud:
Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds herlighed. (Rom 5,1-2)
Jeg tror på et evigt liv efter døden, og jeg tror på, at Jesus har sejret over det onde, synden og døden. Det tror jeg på, selv om verden ser ud, som den gør, og også selv om ondskaben og synden desværre i høj grad bor i mig. Jeg ved, at Jesu opstandelse ikke betyder et liv med lyserøde skyer og nuttede enhjørningebamser.
Vi nærmer os dagen hvor små og store fejrer Jesu fødsel. Hvordan ville det se ud hvis Jesus blev født i dag? Han ville nok blive født på et sygehus, Herodes ville nemt finde ham og hans forældre, og man ville synes at Maria var alt for ung til at være mor, og hvilke konsekvenser ville det få?
Men Jesus blev ikke født i dag, men for ca. 2000 år siden. Der var ikke plads på herberget, så Jesus blev født i en kold stald midt blandt halm, kokager og husdyr. Jesus lod sig selv ydmyge til at blive født i dette meget landlige miljø. Jeg er opvokset på landet og har oplevet mange grise og kalve blive født, men jeg har aldrig hørt om et menneske, der blev født i en stald. Jeg kan kun komme i tanke om et værre sted Jesus kunne blive født, hvis man skal blive ved de landlige termer, og det er i en gylletank. Jesu start på livet var hård nok. Han kunne have fået en infektion under de hårde vilkår en stald byder et nyfødt barn. Hans liv startede under høj stress på flugt fra kong Herodes som ville have ham dræbt. Vi ved kun ganske lidt om Jesu barndom, men som voksen blev Jesus truet flere gange på livet, selv om han var 100 % uskyldig, indtil han til sidst døde den lidelsesfulde død på korset.
Jesus var ikke et hvilket som helst barn.
En rotte farer hen over det fugtige gulv. Jeg kravler ind i det fjerneste hjørne, og jeg flytter hænderne fra mine knæ til ørerne ved lyden af menneskelarmenen udenfor. Et skrig minder om skriget fra en kvinde, da hun opdagede at jeg havde gennemboret brystet af hendes baby. Der var det, at jeg vendte om og stak hurtigt og sikkert sværdet igennem hendes hjerte. Det var prisen for min kamp. Romerne skulle væk, og jeg skulle være fri.
Jeg sætter en streg mere i rækken af tynde streger på væggen. Solen er ved at gå ned, det er lige meget at jeg er sulten, jeg kan ikke sove mere. Snart hænger jeg fast på træet og tager min sidste vejrtrækning.
Vagten låser min celle op, han griber mig i armen og fører mig ud til den jublende og hujende folkemængde. Han giver slip på mig med et skub. Det giver et sæt i mig og jeg kigger op på ham.
Hver aften kl. 23 lød der skrig fra værelset. Jeg løb hen til hende og bar hende hen til sofaen. Vi holdt om den skrigende pige, aede for hende og talte beroligende til hende, men skrigene ville ikke stoppe. Hendes krop vred sig ud af vores favn og hendes fødder sparkede ud efter os. Skrigene voksede og forvandlede sig til et monster i vores ører.
En aften kom vi i tanke om Drømmehaven. Drømmehaven er en kort børneudsendelse, der foregår i en have eller en skov. I programmet er der stille instrumental musik, solen, som altid skinner på de evigt grønne træer og det evigt grønne græs, blomsterne, Opsi Daisy, Ickle Pickle og alle de andre farverige tøjvæsener, som har deres daglige gang i Drømmehaven. De har ikke noget forståeligt sprog, men pludrer, og der er en rolig voksen fortæller.
Når jeg tænker tilbage på påskeugen, er det terroristerne, der har fyldt i medierne, selv om 65 procent af danskerne, ifølge en undersøgelse, mener, at Danmark er et kristent land. En stadig aktuel nyhed blev glemt. Det var nyheden om Jesus Kristus.
Jeg tænker jævnligt på de begivenheder, der skete i påskeugen for ca. 2000 år siden. Jeg ville i år gerne fordybe mig i de tekster, der hører til påskeugen og takke Gud, men påsken var i år også chokolade, påskefrokoster og familiehygge. Det er alt sammen rart og hyggeligt, men jeg ville ønske Jesus i denne uge fyldte lige så meget som disse hyggelige traditioner. Hvor ville jeg ønske man talte mere om, hvorfor vi fejrer påske. Hvorfor er der ofte en blufærdighed om at tale om Jesu død og opstandelse? Eller måske er det kun mig, der vil tale om påskens begivenheder? Der er meget jeg ikke forstår.
Seneste kommentarer