En rejse i Tro og Kreativitet

Tag: ondskab

Hvad gør vi, når det bliver mørkt?

Mørket eller antikrists ånd ser vi mange steder, både i Danmark og i verden. Præster, der ikke prædiker evangeliet, ikke tror på opstandelsen eller at Jesus er Guds søn, præster som tror på new age eller buddhisme, fx reinkarnation. Humanismen, ateismen og det politiske korrekte, hadet over for de personligt kristne, det kender vi til. Jeg tror der er behov for at flere løfter deres røst og forsvarer evangeliet. Evangeliet skal proklameres og det skal leves ud ved at leve i lys og sandhed og at leve i næstekærlighed – og det er også med fjendekærlighed og tilgivelse og med tjenersind. Det er menneskeligt set umuligt, men for Gud er alting muligt. Helligånden er Talsmanden på Jorden og hjælper os. Guds kærlighed bliver udgydt i de hjerter, der tror på Jesus (Rom 5:5) Jeg tror, Jesus spørger den dag i dag: hvem er villig til at fornægte sig selv, tage sit kors op og følge mig?

Når vi hører om de skrækkelige ting der sker i alle dele af verden og som ofte bliver udført af IS, når vi hører om de uhyrligheder, der sker i Tyskland, Østrig, Sverige og andre lande nytårsnat, så er reaktionerne forskellige. Generelt i samfundet er der dog en tendens: der diskuteres og ledes efter årsager og forklaringer. Hvem er de, som forulemper kvinder rundt om i Europa? Er de islamister, asylansøgere, flygtninge, immigranter, syrere, nordafrikanere, kriminelle eller somaliere? Det ved jeg ikke. Bliver de forulempendes kvindesyn delt af de fleste indvandrere og muslimer i Danmark? Det er svært at vide. Men jeg ved at der er meget kvindeundertrykkelse i mange arabiske lande. Nogle forsvarer angrebsmændene og siger de er krigstraumatiserede, og nogle siger, at vesteuropæiske eller danske mænd ikke er anderledes. Men hvad er der at diskutere?

Min Bibel fortæller mig, at AL ondskab der sker herhjemme i Danmark og i verden, det er antikrists ånd. Det fortæller mig også, at synden er i verden, og at der STADIG er brug for frelseren, Jesus. Der er stadig brug for, at mennesker omvender sig til Jesus.

Læs mere

Mens vi venter

Dybt hælder november i sin gang
Træerne blotter deres spinkle grene
En dråbe glider ned
af egebladets kind
De sidste blomster visner hen
Stormen rusker af sted
Regndråber styrter ned

Vi savner sommerens lys
og vores kære, som har forladt os
Fjernsynet briefer os
om dårlige nyheder

Eiffeltårnets lys er slukket
Hjerternes by græder
Frihed, broderskab og lighed
er blevet angrebet
børn, brødre, søstre, mødre og fædre
er blevet dræbt
af Mørkets Fyrste

Morderne savner en fader og moder
De ligger under ondskabens magt
Deres hjerter er blinde
De ved ikke, hvad de gør

I hele verden
bliver mennesker dræbt
af ord, bomber, knytnæver og had
mennesker falder
forføres
af mørke stemmer

Hjerter bliver til sten
fryser til is
er som tilstoppede kloakker
ligesom det skete for Adam og Kain

Men
det skete i de dage
for 2000 år siden
at lyset
Det sande lys
kom til verden

Han valgte at tjene menneskeheden
og betale alle menneskers gæld
idet han, selv uskyldig,
ofrede sit liv på korset
så han kunne sætte os fri,
blive vores (kloak)mester
og rense vores hjerter

På grund af Jesu dyrebare blod
har hverken synd, død
eller Mørkets Fyrste
det sidste ord

“Det er fuldbragt”
lød det på korset
det er et kald til håb, kærlighed
og tro

Gud har vist os en langt bedre og himmelsk vej
bedre end vores underjordiske tunneller
Lad os vandre med Ham i lyset
og i Ånden

Naturen dør
Mennesker dør
Vi fælder en tåre af sorg
og af glæde
En dag bliver det igen vår
i vores have
i vores hjerter

Mens vi venter
på nye blomster
Lad os tænde et lys
for hinanden
og for Gud
Lad os folde vores hænder
og bede Gud hjælpe os
med vores kloakker

 

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑