En rejse i Tro og Kreativitet

Tag: næstekærlighed

Vægge har øjne

Skærme med tal, jakkesæt, Starbuckskaffe, samtaler på Bluetooth
Læbestift, hårlak, opsat hår
Hastige høje hæle på fliser
Skoleklasser på udflugt
”Skynd dig nu, skynd dig nu!”
En mand fejer

En mand er sammenkrøllet
ved muren
Han har set alle slags sko
Han har selv været der
Han har været slipset
Han har haft højlydte samtaler i headset
Han været 10 og ventet på Tivoli
Han har kysset sit crush på en rulletrappe
Han har været fejemand
Han ved hvornår de møder ind
hvornår de har fri

Kun vægge har øjne
de er et hårdt ryglæn
En teenager krøller en tom chipspose sammen
og smider den på hans stol og seng:
den flade papkasse
Den unge løber væk
Han kryber sig sammen
under det hullede tæppe
Det lange pandehår dækker ansigtet
Sammenkrøbet kigger han
ned i jorden
på sko, som farer forbi

Manden er snart færdig med at feje
Han får øje på en ung pige
som sidder på en bænk
Solen skinner ind ad vinduet
på hendes rødblonde hår
hun møder hans blik
og smiler let til ham
Nu flytter hun sit blik
Stopper med at smile
Hun stikker armen ned i sin rygsæk
og roder i den
Manden fejer sin bunke op
Han vil gå videre
Pigen er væk
hun sidder på hug
ved den hjemløse

Hvide kondisko
Han mærker noget på sin skulder
han farer sammen
Hvor er kniven?
Han kigger op
ser ind i øjne, der lyser
Han gnider sig i øjnene
Hun smiler til ham

Værdifulde værdier

En gang imellem hører vi ordet værdier sagt af vores politikere. Hvad menes der med værdier? Selv om mange politikere gerne vil være rige og give skattelettelser til de rigeste i vores samfund, er det ikke de økonomiske værdier de her taler om. Der bliver talt om de danske værdier, og jeg synes ofte det lyder abstrakt, når jeg hører ordet værdi blive nævnt af en politiker eller i et virksomhedsgrundlag.
En værdi er først værdifuld, når man ved hvad værdien betyder i handling, og at man selv forsøger at leve op til den. Jeg er blevet mere bevidst om mine værdier efter at jeg er blevet mor. Der ligger nogle værdier bag ved den måde min mand og jeg opdrager vores børn på, og bag ved de valg vi har truffet om, hvad der er vigtigt for os og for vores børn.
Jeg vil garanteret skrive om mine værdier i flere blogindlæg, men nu vil jeg vende tilbage vores Bostontur. I Boston fik jeg et fint møde med en værdifuld værdi.
Med forstæder har Boston 4,5 millioner indbyggere. Byen har højhuse ligesom New York og andre amerikanske storbyer, men den har også bygninger helt tilbage fra 1600-tallet. Byen blev grundlagt i 1630 af englændere. I 1770’erne var der i Boston bemærkelsesværdige frihedskampe, som var en del af USA’s løsrivelse fra England. I 1800-tallet immigrerede især irere til Boston, og der kom også mange fra det øvrige Europa samt russere og libanesere. I dag er Boston en by med mange studerende. Byen har mange uddannelsesinstitutioner, heriblandt Harvard.
Selv om Boston virker europæisk, har jeg alligevel mødt et positivt træk, som jeg sjældent møder i Danmark.

Læs mere

Alle mennesker er værdifulde

Da jeg trådte ind i mit lokale supermarked, hørte jeg en stemme råbe vredt til den unge kasseassistent. Han var ikke tilfreds med prisen for en vare. Om han selv havde taget fejl, eller om det var tilbuddet, der ikke var gået igennem, fordi stregkoden ikke var rettet, ved jeg ikke. Jeg tror ikke kasseassistenten havde begået en fejl. Men han råbte. Hun prøvede at få ham til at falde ned og måtte også til sidst hæve stemmen. På et tidspunkt havde han endelig forladt butikken, og hun sad ved kassen med tårerne trillende ned ad sine kinder. Nogle kunder prøvede på at trøste hende med nogle ord. Jeg kæmpede selv i stille bøn, men jeg gjorde ikke, hvad Jesus kaldte mig til at gøre. Hvorfor jeg ikke adlød Jesus, vil jeg komme ind på i mit næste indlæg.
I dette indlæg vil jeg hylde alle vores borgere, unge som gamle, med små og store jobs. Jeg er taknemlig for hver eneste gang min skraldespand bliver tømt, for rengøringen af offentlige arealer, for posten som bliver bragt ud, og for kasseassistenterne, der betjener mig i mine indkøb. Jeg er taknemlig for alle i vores land, der gør deres arbejde, som gør, at din og min hverdag hænger sammen. Hver eneste arbejdsopgave er betydningsfuld.
I korte perioder i mit liv har jeg selv været avisbud, gjort rent, og jeg har siddet i kassen i Bilka. Jeg var selv ung og arbejdede på de travle lørdage, hvor jeg blev udsat for fejl i stregkoder, tilbud der ikke gik ind, og regler, som jeg skulle overholde. Engang måtte jeg selv bede en kunde gøre noget andet end han havde lyst til, fordi han og jeg skulle overholde Bilkas regler. Han svarede mig vredt og bandede til mig. Det er desværre de aggressive kunder man husker. Jeg ved, hvordan de har det i servicejobbene.

Jeg ville ønske at ingen så ned på nogen, at vi alle blev mere venlige, talte høfligt til hinanden og alle indså, at alle mennesker har ubetinget værdi. Jeg ville ønske, at Gud ville vække vores land, at menneskers hjerter tog imod evangeliet, at vi værnede mere om vores kristne værdier, og at kærligheden til Gud og næstekærligheden ikke bare var en teori, men en levende realitet.
Jesus, hjælp os, forbarm dig over Danmark!

Overvind det onde med det gode

Da jeg afleverede min datter i børnehaven, var der en af drengene, der lavede grimme fagter og bandede til mig. Jeg kunne mærke ordene bore sig ind i mit bryst ligesom pile.
Et øjeblik var jeg vred, og derefter blev jeg ked af det.  Jeg kørte hen til fitnesscentret for at træne, som jeg havde planlagt, men jeg tænkte på, om jeg ville bryde sammen i gråd.
Mange mennesker siger det er lige meget, hvad vi siger. At det er lige meget, om vi bander og taler grimt til hinanden. Men det er slet ikke lige meget. Vi kan velsigne eller forbande med vores ord. Ord kan smile og omfavne, men de kan også slå. En tunge kan starte en ildebrand (Jak 3:1-12)

Jeg tog hen og trænede. Det var ikke vægtloddene, der var tunge , men mit hjerte.

Læs mere

Hej læser, som Jesus har ofret sig for :-)

Jeg spadserede en tur i forårssolen.  Imod mig kom en hund og dens ejer. Mine øjne blev rastløse, og jeg overvejede at tage min store hue af. “Går der en sød pige der?” sagde manden til sin hund eller til mig. Jeg svarede ikke, men trådte på noget, da jeg tog en genvej hen over græsset. Jeg opdagede den brune klat, der fyldte det halve af min skosål.
“Åh, har du trådt i en hundelort?” sagde manden.
Han rådede mig til at tørre skoen af på en kant af noget cement. Jeg fulgte hans råd, som virkede, og jeg mumlede et tak. Med blikket fikseret på gruset skyndte jeg mig videre.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, når jeg møder en fremmed. Skal jeg kigge væk eller fange den fremmedes øjenkontakt, skal jeg smile, skal jeg sige goddav, eller skal jeg sige noget smalltalk-agtigt? Jeg kender svaret, men jeg er genert og indadvendt. Jeg tror,  jeg har trådt i 100 hundelorte og går med verdens grimmeste hue, hver gang jeg møder nogen jeg ikke kender.
Elsk din næste, siger jeg til mig selv.

 

Hvem er min næste?

Min næste er alle mennesker, unge og gamle, afrikanere, flygtninge, muslimer, andre kristne, mine fjender, australiere, kinesere, hjemløse og businesswomen. Min næste er alle mennesker. Det tænker jeg. Så ordet næste betyder alle mennesker?

Læs mere

Vi er alle danskere, og tror på den samme Gud – eller hva’?

To mennesker dræbt. Politibetjente sårede. En befolkning i chok.

Hvordan kunne dette ske? Det er vanskeligt at forstå, hvorfor den 22-årige Omar, blev terrorist. Hans forældre er flygtninge fra Palæstina, og han selv var født og opvokset i Danmark, gik på danske skoler og var dygtig. Han havde temperament, og var dog i fængsel for et knivoverfald, men han blev ikke oplevet som værende radikal eller fundamentalist. Nogle mener, at han havde en hashpsykose – og på ingen måde skjulte han, at han hadede jøder. http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hvorfor-blev-denne-mand-terrorist

Hvor er det gået galt for denne unge mand, som voksede op i Danmark? Er det forældrene, de offentlige instanser, pædagogerne, lærerne, det omgivende samfund, der har ansvaret? Er han blevet opildnet til at hade, til at hade jøder, af sin familie, andre muslimer og imamer? Det kan vi kun gisne om.

 

Den kristne Gud og Allah er den samme Gud?

”Vi er alle danskere. Vi står side om side, jøder, muslimer og kristne…” sådan lød det fra Helle Thorning Smidt ved (….) Til det vil jeg sige ”ja, vi er alle danskere.” En gang imellem hører jeg så dette udsagn: ”vi tror på den samme Gud og kan vi ikke bare forene alle religioner til en?”

Jeg har ikke noget imod muslimer, men jeg må sige, at Gud og Allah er ikke den samme, og der er mange der har til hensigt at gøre det, men det er umuligt at forene disse to religioner. http://www.religion.dk/synspunkt/islam-og-kristendom-ligheder-og-forskelle

I kristendommen åbenbarede Gud sig ved at han blev til kød, Jesus. Gud blev menneske. For Gud er alle mennesker lige. Gud elsker alle sin skabninger så højt, at han sendte sin søn, som i al ydmyghed ofrede sig for hele verden (Joh 3:16). Han blev korsfæstet og genopstod. I kristendommen bliver den der tror på Kristus frelst ved tro ved Guds nåde og får evigt liv som gave.

I islam derimod, islam som betyder underkastelse, åbenbarer Allah sin vilje gennem koranen. Muslimerne anser det for vantro at tro, at Jesus er Guds søn. De tror han er profet, ikke guddommelig. De tror heller ikke på, at Jesus blev korsfæstet. I islam opnås frelse gennem gode gerninger. Muslimerne skal følge bestemte vejledninger og love og bestræbe sig på at vinde Allahs gunst. Allah godkender og accepterer sine skabninger og han er ikke ydmyg, men stolt. Desuden gør Allah forskel på mennesker, der er et hierarki, der gøres forskel på mænd og kvinder, muslimer og vantro. Demokrati lader sig vanskeligt gøre inden for islam, fordi Allahs lov står over den folkevalgte lov.

Den kristne Gud og Allah er altså ikke den samme.

Jesus: “du skal elske din fjender”

Jesus siger at vi skal elske Gud af hele vores hjerte, sind og sjæl, og at vi skal elske vores næste som os selv. (Matt 22:37-40)

Hvem er ”næsten”? Næsten er alle mennesker. For Gud er alle mennesker lige, han elsker alle sine skabninger.

”Den dør du lukkede for at bede til Gud, når du lukker den op, så er det første menneske, du møder, ”næsten”, som du skal elske.” (Kærlighedens Gerninger s. 58)

Næsten er ikke kun din ven, din elskede, din bror eller mor eller trosfælle, nej næsten er alle mennesker. Også muslimerne, også ekstremisterne, også dem som du måtte anse for at være dine fjender. Den, der elsker sin næste, elsker også sin fjende, for over for Gud er der ikke forskel på mennesker.

Om fjendekærlighed siger Jesus:

 Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer.  Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med.  Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage.  Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. (Luk 6:27-36)

Vi skal være barmhjertige ligesom Gud. Gud sad ikke og ventede på at mennesker kom og bekendte deres synder og bønfaldt ham om at blive accepteret, fordi de havde gjort gode gerninger. Nej, han sendte sin søn, som gav afkald på sin guddommelige skikkelse, tog en tjeners skikkelse, lidende tjener som han var, ydmygede sig og var lydig indtil døden på korset (Fil 2:4-8). Gud elskede os først, han kom til os først og tilbød os forsoningen. Han døde for os mens vi stadig var syndere. Kristus lod sig spotte, piske, forhåne og straffe, skønt han intet ondt havde gjort. Han stod ansigt til ansigt med verdens ondskab, men lukkede sine øjne og bad ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” (Matt 23:34). Kærligheden skjuler mange synder. De, der tror på Kristus, de tilgiver Gud deres synder, synderne bliver skjult, og Gud tilregner dem ingen skyld (Sl 32,1-2).

Dét er vores forbillede som kristne, at have samme ydmyge sind som Kristus, overvinde det onde med det gode at elske alle mennesker og også elske vores fjender og at bede bønnen: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.” Vi skal overvinde det onde med de gode (Rom 12:21).

Hvad hjælper det, hvis vi gør det samme som terroristerne og tager hævn og besvarer med had og fordømmelse? Vi må aldrig tale ondt om muslimerne til vores børn. Vi må aldrig tale eller tænke ondt om nogen, for kun Gud kender et menneskes hjerte.

Overvind det onde med det gode. Kærligheden skjuler mange synder. Tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.

Boom!

Dette indlæg skal være en introduktion til en kommende føljeton, ”Nabokærlighed,” på min blog. ”Nabokærlighed” vil være inspireret af Kierkegaards værk ”Kjerlighedens Gjerninger” og handler om menneskesyn, værdier, kærlighed, selvværd og lidt psykologi. Udgangspunktet er 1978, nogle år før jeg selv blev født. I 1978 vandt Mabel det danske Melodi Grand Prix med sangen ”Boom Boom”. Hvis du trykker på nedestående link, kan du se og høre dem optræde i Eurovisionen 1978.

http://www.dailymotion.com/video/x11sis5_mabel-boom-boom-denmark-78_music

”Boom Boom” blev kun nr. 16 ud af 20 i Eurovisionen, men de kører en sikker rød-hvid stil, har de karakteristiske frisurer, den iøjnefaldende hjerte-stortromme og sidst, men ikke mindst, synger de om kærlighed. Jeg-personen i sangen bliver syg og ved først ikke, hvad der er galt, men finder så ud af, hvorfor ”det siger boom boom” i hans hjerte. Det skyldes forelskelse.

Boomerang
Det kunne også være, at det sagde boom, fordi han var blevet ramt af en boomerang. Den boomerang kunne have bestået i at han havde set på pigen, måske havde han smilet til hende, og hun havde kigget tilbage og smilet. Måske havde han sagt noget sødt eller sjovt til pigen, og hun havde svaret noget sødt eller sjovt tilbage til ham. Dette resulterede i denne situation i forelskelse fra jeg-personens side, men denne boomerang eller pingpong handler om den fundamentale gensidighed og spejling, der ses allerede mellem forældre og spædbarn. Jeg kigger på dig, du kigger tilbage på mig, jeg smiler til dig, og du smiler tilbage til mig etc.

Hvordan kan det være, at jeg introducerer en boomerang? Jeg mener, at boomerangen illustrerer fint relationer mellem mennesker. En boomerang kan flyve langt og vender tilbage til den, der har kastet den, hvis den er blevet kastet rigtigt. Måske kommer boomerangen flyvende tilbage i fuld fart, måske når man at gribe boomerangen, måske kommer den som et frisk pust, måske får man den i hovedet.
Jeg ved ikke, hvordan man kaster en rigtig boomerang, men psykologisk mener jeg, at det man kaster ud, får man ofte tilbage på en eller anden måde. Der findes mange forskellige psykologiske boomeranger, de er hver især helt unikke. Nogle psykologiske boomeranger er et glædeligt, ofte ubevidst, gensyn. Andre bliver man ikke glad for at få igen. De psykologiske boomeranger er især tydelige hos børn. Det ene barn driller det andet barn, og det bliver drillet igen. Det ene barn slår, det andet barn slå igen.

De psykologiske boomeranger findes dog stadig også hos voksne. Der er andre ord for disse boomeranger: ”Smil til verden og…” Ja, den kender du nok. I flere religioner og kulturer giver disse boomeranger anledning til Den Gyldne regel. I Bibelen giver den sig fx til udtryk her:

”Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.”

Hvis bare det var simpelt at efterfølge. Jeg mener, der i de psykologiske boomeranger ligger temaer omkring selvopfattelse og menneskesyn.

Nabokærlighed
De næste indlæg på min blog kommer til at handle om næstekærlighed eller nabokærlighed, som jeg vælger at kalde det. Jeg har taget udgangspunkt i en kærlighedssang (Boom Boom), og betyder det så, at hvis vi alle kaster de gode psykologiske boomeranger ud, så bliver vi alle forelskede, bedste venner eller søskendekærlighed? NEJ! Der er psykologiske boomeranger i nabokærlighed, men det er en anden slags kærlighed, hvilket jeg vil komme ind på i føljetonnen.

Bien, Vinduet og tallene

Mens jeg spiste påskeæg i forårssolen, tordnede overskrifterne frem på min nethinde.

“Uligheden stormer frem” og.”Cevea-analyse misinformerer om ulighed.” ”De svage rammes.” og ”men er der fattigdom i Danmark?”

Politikerne og eksperterne var uenige om tallene.

Solen skinnede ind ad vinduet, men søvnen sad stadig i øjenkrogen. Jeg trak dynen længere op over hovedet, mens der kom en insisterende summen og fra ruden. Jeg vendte og drejede mig og begyndte at svede. Denne summen sammen med lyden af små ben der slog mod ruden blev højere og højere.
”Hvad er det for noget summen, kan du ikke få det væk?”, sagde min mand.
Jeg satte mig op i sengen. ”Det er en bi.”
”Så luk den ud.”
”Men hvad hvis den stikker mig?”
”Det gør den ikke. Luk den nu ud.”

Jeg rejste mig fra sengen og løftede forsigtigt hængselen af krogen på vinduet og skubbede vinduet lidt op. Bien slog desorienteret mod glasset, men fandt så vej og fløj ud i haven. Jeg åndede lettet op.

Det nødstedte menneske

Jeg ved ikke, hvorfor jeg var bange for at blive stukket af bien. Jeg ved ikke altid, hvad det er, der gør mig bange, eller forhindrer mig i at handle.
Hvad angår overskrifter, undersøgelser og tal, ved jeg ikke, hvem der har ret. Det bliver hurtigt abstrakt. Hvor mange fattige der er i Danmark er ikke det der er vigtigt for mig. Bag hvert tal i en undersøgelse gemmer der sig ét unikt menneske. Et fattigt menneske er et fattigt menneske for meget. Skal vi være ligeglade med det ene menneske? Har vi glemt vores næste? Eller vælger vi at kigge den anden vej ligesom levitten og præsten i lignelsen om den barmhjertige samaritaner?
Hvad kan du gøre? Er der et lille vindue du kan åbne for din næste – eller for dig selv?

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑