En rejse i Tro og Kreativitet

Tag: nåde (Side 3 af 4)

Levende vand

I Johannesevangeliet kapitel 4 hører vi om et mærkeligt møde mellem Jesus og en samaritansk kvinde.
Hvem var samaritanerne? Vi kender lignelsen om den barmhjertige samaritaner, som har givet navn til samaritterne. En samarit er uddannet i at give førstehjælp og de står klar til at hjælp en person i nød ved større arrangementer.
Hvem var samaritanerne for jøderne? Samaritanerne menes at tro på Israels Gud, men anerkender kun mosebøgerne som hellige skrifter, og det siges også, at samaritanerne også tilbad andre guder. Selv mente samaritanerne, at de var sande rettroende, mens jøderne mente at det var dem, der var Guds udvalgte folk. Der var altså mange splittelser mellem jøderne og samaritanerne på Jesu tid (artikel fra Ordet og Israel).

Det var ikke bare en samaritaner, men en kvinde, som Jesus talte med. I gammeltestamentlig tid og på Jesu tid havde kvinden ikke lige så høj status som manden. Kvinden var mandens ejendom og havde ingen juridiske rettigheder (artikel fra religion.dk).
Det vakte derfor både undring og forargelse, at Jesus talte med en samaritansk kvinde.

Læs mere

Mere om ydmyghed

Jeg har tidligere skrevet om ydmyghed, og i dette indlæg vil jeg kigge nærmere på begrebet.

Da jeg var barn, ville jeg gerne være ydmyg, men jeg havde misforstået begrebet. Jeg ikke bare bøjede mit hoved, nej jeg bøjede mig sammen i en kugle og listede langs fodpanelerne. Jeg prøvede at gøre mig usynlig. Jeg knuste mig selv og trådte på mig selv. Jeg sagde sjældent noget, og jeg lod altid de andre komme frem. Jeg prøvede på at udslette mig selv. Jeg var ikke ydmyg. Jeg var selvdestruktiv, fordi jeg havde et dårligt selvværd.

Da jeg blev kristen, prøvede jeg på at blive en god og ydmyg kristen. Jeg læste i min Bibel, gik i kirke, bad fadervor og syntes selv, at jeg var et godt og lovlydigt menneske. Men heller ikke her var jeg ydmyg, men selvretfærdig.

Jeg tror vi alle har noget ydmyghed og noget stolthed og selvretfærdighed i os. Lad os se på, hvad ydmyg er og hvad det IKKE er

Læs mere

Hans herredømme er et evigt herredømme

Følgende indlæg er inspireret af Daniels bog, kapitel 4 og s. 50-52 i Lad de små børn komme til mig af Marian M. Schooland. Indlægget er også inspireret af nutidens begivenheder i Danmark og af evangeliet om Jesus Kristus.

Nebukadnesar var en stor konge. Han havde mange tjenere og en stor og stærk hær. Han havde bygget en stor by, der havde smukke haver og slotte, og byen strålede af guld. Byen hed Babylon.
Nebukadnesar syntes han var en stor og fantastisk konge. Han var meget stolt af Babylon og af sit kongerige, som han mente han selv havde skabt. Nebukadnesars hovmod fik konsekvenser. Gud tog kongeriget fra ham, og han blev sendt ud at bo på en mark.
En dag gik Nebukadnesar en tur og fik øje på himlen. Han begyndte at prise Gud: “Hans herredømme er et evigt herredømme, hans kongerige varer i slægt efter slægt, og jordens beboere er for intet at regne.” (Dan 4:31)Nebukadnesar erkendte, at han selv var lille, og Gud er stor. Gud gav ham kongeriget tilbage.

Vi har ofte travlt med vore egne projekter og stoler så meget på vores egne evner, at vi glemmer, at alt godt er til Guds ære. Alt, hvad vi skaber og bygger skyldes ikke os selv, men Gud alene. Det er ham, som er Skaberen og giver rundhåndet.
På mange måder er Danmark et godt og rigt land. Vi har rent vand, mad, flot natur, flotte bygninger, slotte og kirker. Vi har sygehuse, skoler, demokrati og ytringsfrihed.
De sidste årtier har Danmark forandret sig. Kristendommen har fået en meget lille plads i vores samfund. Vores velfærdssystem er ved at blive afviklet. Fremmede religioner vinder indpas. De rigeste i landet får mere og mere magt.

Læs mere

Særlige klæder

Det summer af sommer i H.C. Andersens fødeby. Min svigermor og jeg går på museum og i butikker. Skilte råber udsalg. Vi går igennem Brandts Passage og ser en genbrugsbutik med festkjoler. Idet jeg går ind i butikken, fanger ginen med den blåviolet kjole mit blik. Vi går hurtigt rundt i butikken, og jeg skal lige til at gå ud af butikken, da ginen stopper mig. Det blåviolette stof smyger sig forførende rundt om den imiterede kvindekrop. Det lille prismærke siger “Før 2000, nu 450.” Kjolen er i min størrelse. Ekspedienten vrister kjolen af ginen. Jeg kan lyne kjolen, som sidder elegant på min ryg. Foran poser kjolen i store folder. Mine bryster er for små til kjolen, konstaterer min svigermor og jeg. Jeg giver kjolen til ekspedienten igen. Min svigermor og jeg er i flere tøjbutikker, men jeg får kun købt noget træningstøj. Min svigermor og jeg klukker og taler om, hvor svært det er at finde tøj til ens uperfekte krop.

I aften sidder jeg i sofaen i mit gamle falmede sommertøj. Jeg har sparet 450 kr. Jeg kunne begynde at spare op til et par nye bryster? Nej, jeg har for mange år siden accepteret min lille barm. Læs mere

I Kristus

Nonnen er fyret
Prinsessen og sexvæsenet er glemt
Glasskårene er væk
Sløret for mine øjne er borte

Jeg har fået et nyt spejl
I spejlet ser jeg Kristus
Jeg ser mig selv
Jeg ser Mariane, kvinde
Guds elskede barn
Dyrebar i min Faders øjne
fri og retfærdig i Kristus
Forliget med Gud i Kristus
En ny skabning i Kristus
I spejlet skuer jeg
Mariane i Kristus
Herrens herlighed

(2 Kor 5:17-21 og 2 Kor 3:16-19)

Skal vi holde op med at bede?

En morgen blev jeg vækket af en dunk lyd. Det var Marco, der bankede på ruden. Han kaldte ikke på mig, for engang kom han til at støde sammen med min fars boremaskine. Marco fik beskadiget sit stemmebånd.
Jeg ilede hen og åbnede terassedøren for ham. Han kom ind fra regnen og smøg sig rundt om mine ben, mens han spandt.

Han blev ved med at banke på ruden med sin pote, for han havde en tillid til, at jeg ville stå op og lukke ham ind.
Jeg husker en historie om en enke, som igen og igen bønfaldt en streng dommer om hjælp.

Læs mere

Hvornår bliver det godt nok?

Familiefaderen arbejdede fuldtid og var frivillig i flere lokale foreninger. Han levede af kaffe, cigaretter, chokolade, chips og for lidt søvn. Hans kone tilkaldte en læge. Lægen konstaterede, at hans krop ikke fik nok næring, at han ikke fik nok søvn, og at han var stresset. En blodprøve viste at han manglede B12-vitamin.

Min mand og jeg slukkede for fjernsynet, da DR-programmet “En læge flytter ind” var slut. Vi kiggede på hinanden. Vi vidste vi kunne gøre det bedre. Jeg kunne gå flere ture, spise mindre kage og flere æbler. Jeg kunne være her og nu end på Facebook og Internet. Jeg kunne gå i seng før kl. 24.  Det er svært at lave om.
Familiefaderen fik lavet om på sin livsstil, men der var stadig dage, hvor han var negativ. Han fortalte, at hans træthed og stress gik ud over familien i form af vredesudbrud.
Hvis jeg mødte ham, ville jeg sige til ham, at han ikke er alene. Vi er mange, der er trætte, frustrerede og stressede. Jeg ville også give ham det råd at læse i Bibelen og søge Gud. Prøve ikke at være bekymret, men bede Jesus hjælpe ham.

Læs mere

Brobygning

Øjne triller rundt
Bladrer  frem og tilbage
Hvad skal vi gøre? Hvad skal der til?
Bygmestrene arbejdede forgæves
De ser ikke
hører ikke
Vi er øer

Jorden brændende
under fødderne
forsvinder
Om lidt styrter vi ned

Kald på hans navn
Åbn jeres dør
Hans død er jeres liv
Han er en bro
En portal
Han er vejen ud herfra

Nogle ord om ild

“Det virkede ikke til at du brændte for at gøre rent.”

Det var beskeden efter jobsamtalen. Jeg havde været til samtale om et rengøringsjob, som jeg godt ville have, men det var nok ikke min karrieredrøm. Jeg kan ikke huske, hvad jeg svarede, men jeg kunne ikke modsige hende. Jeg fik ikke jobbet, og skal jeg være ærlig, så brænder jeg mere for en anden slags rengøring.

At brænde for noget, det er et udtryk man støder på i jobannoncer, og når de unge skal vælge uddannelse. At være engageret (100 % er ofte kravet), at være dybt optaget af noget, at have en passion eller lidenskab – at brænde for noget eller nogen, det kan man være på mange områder i livet. Man kan brænde for et arbejde, en hobby, et forhold, en ideologi, en politik eller en religion.
Når to mennesker bliver kærester, er der en gnist imellem dem. Man kan se forelskelsen: ansigtets glød, glimtet i øjnene. Det lyser ud af personen, at hun er forelsket.
Men ligesom ilden i bålet dør ud og tændstikken stopper med at brænde, så er menneskers ild ikke evig. Nogle mennesker giver al for meget af sig selv og bliver udbrændt – får en udmattelsesdepression (http://www.netdoktor.dk/sunderaad/stresstema/stressudbraendthed.htm).
Man ser også nogle gange en person dyrke elitesport i mange år, og så pludselig stopper han, fordi interessen ikke er der mere, han brænder ikke mere for at dyrke sport på et højt plan.
Mange par går fra hinanden og siger måske, at gnisten var forsvundet.
Mange mennesker oplever på et tidspunkt, at nu kan de ikke mere, nu er grænsen nået, nu er ilden slukket. Nogle gange bliver ilden i mennesket tændt igen, andre gange er den slukkede ild enden på en aktivitet, et job, et forhold eller en identitet.

Den hellige ild

Det er ikke kun mennesker, der brænder. Det gør Gud også. Læs mere

Influenza

Nys og støv, hovedpine, krummer og madrester
Svimmelhed, feber og opvask

Mor, hvornår bliver du rask? Jeg ved det ikke
jeg håber det bliver snart
Host og snot
Kvalme, opkast og vasketøj

Hjertebanken, søvnløshed
alt det jeg ville og skulle have nået
Nyhederne formørker mit sind

Mor, hvornår bliver du rask? Jeg ved det ikke

Jeg hviler
i min seng
Kan ikke sove
Kalder:
Herre Jesus Kristus, forbarm dig over os
Jeg hviler
i min Faders nådige favn

Jeg kommer i tanke om
Alle dem, der er mere syge end forkølelse og influenza
Dem, der er alvorligt syge og ligger døden nær
Dem, der er forfulgte
Dem, der ikke har en seng at hvile sig i
Dem, der ikke kender Herrens hvile

Dagen er frostklar
Lyset viser et glimt af det australske sommerlys
et glimt af det evige, sande lys

Mor, hvornår bliver du rask? Jeg ved det ikke
Jeg har det lidt bedre
Jeg tror jeg snart bliver rask

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑