En rejse i Tro og Kreativitet

Tag: nåde (Side 2 af 4)

Syndens slaver bliver købt fri

Velkommen til et studie af salme 12

Salme 12
v2 Frels, Herre, for der er ingen fromme,
troskab er forsvundet blandt mennesker.
v3 De taler løgn til hinanden
med glatte læber og tvedelt hjerte.
v4 Herren skal udrydde alle glatte læber
og tunger, der taler store ord.
v5 De siger: Tungen er vor styrke,
vore læber er med os, hvem er herre over os?
v6 »Fordi de hjælpeløse undertrykkes,
og de fattige stønner,
rejser jeg mig nu,« siger Herren,
»og bringer redning til de forfulgte.«
v7 Herrens ord er rene,
sølv, der er lutret i diglen i jorden,
renset syv gange.
v8 Du beskytter os, Herre,
du bevarer os evigt mod denne slægt,
v9 hvor ugudelige vandrer omkring
og usselhed triumferer blandt mennesker.

V. 2 Der er ingen fromme

Hvad vil det sige at være from?
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=from: ordet from kommer fra det gamle tyske ord vrome, som betyder dygtig og modig. Ordet from betyder at være religiøs på en gudfrygtig og inderlig måde.
Hvor mange frygter Gud og hvor mange er inderlige i deres tro? Gud ser på vores hjerter og vi fordres til at elske Gud af hele vores hjerte, sjæl og sind. Det er et bud som er vanskeligt at overholde, fordi vi synder.
Ifølge ordets oprindelige betydning ordet from også sige at være modig. At være inderlig over for Gud indebærer at være modig. Jeg møder ofte situationer i min tro hvor det kræves af mig at være modig. Gud kalder os nogle gange til at tale med en fremmed om Jesus, bekende at vi elsker Jesus eller give afkald på en masse for Gud, dvs. fornægte sig selv. Det er svært og kræver mod. Det er svært for mig, fordi jeg er bange.

Menneskers frygt

Også Adam og Eva var bange. De var bange, fordi de havde syndet. De havde været ulydige over for Gud. Mennesker frygter andre mennesker, men frygter de Gud? Måske frygter de Guds vrede, men alligvel kommer de til at synde og ser mere på de synlige trusler. Der er mange ting man kan være bange for. Bange for ikke at have mad og penge nok, bange for at blive syg, bange for krig og terror, bange for at blive solskoldet, bange for at blive grint af og ekskluderet, bange for aldrig at kunne bede, bange for at middagen til svigerforældrene mislykkes, bange for at køre galt, bange for ikke at nå at blive klar til børnefødselsdagen, bange for at gå i stå med sin bil, bange for at blive tyk, grim og gammel, bange for blive ensom, bange for at miste sine venner, bange for at ens børn bliver narkomaner og kriminelle når de bliver voksne, bange for at blive skilt, bange for at bøgehækken dør i tørken, bange for at stoppe med at have noget at skrive om og bange for at aldrig blive glad igen, bange for at ens børn vil hade én, når de bliver voksne. Bange for at få kræft og bange for at få en blodprop og bange for at ens mand aldrig får den medicin han har brug for og bange for at få lus igen.
Der er så meget at være bange for, og det får aldrig en ende. Vi bliver bange fordi vi synder. Meget af frygten kommer fra vores tanker og forestillinger som ikke er mere realistiske end Netflix og vores egen fantasi.
Frygten forhindrer os i at handle, og den forhindrer os i at have et barns tillid til vores himmelske far. Frygten forhindrer os i at frygte Gud, være ydmyge og inderlige over for Gud.

Læs mere

Danmarks håb (del 1)

Det hvide er korset. Det røde er blodet, der løber. Blodet er varmt og flyder over. Blodet oversvømmer vores flag.
Danmark er dækket af Jesu dyrebare blod. Jesus døde for Danmark. Jesus har betalt hele Danmarks skyld/straf og gæld. Vi kan alle komme til Jesus med vores synder. Vi kan komme til Jesus som vi er. Han vil aldrig sende nogen bort (Joh 6:37).

“Det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre,v19 men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde;” (1 Pet 1:18-20).

Vores synder er tilgivet. Vi skal ikke gemme os eller skamme os. Vi skal bare komme til Jesus. Jesu kærlighed til Danmark er større end universet. Guds hjerte strømmer over af varme, tårer og kærlighed. Han elsker os.

“For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. v17 For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.” (Joh 3:16-17)

 

Gud har vist mig nåde (tandpinehistorien del 3)

Der skete noget, da jeg bad forbøn. Min tandlæge begyndte på at ordne min tand (den er i skrivende stund ikke lavet færdig endnu). Og Gud har vist mig nåde. Han gjorde smerten mindre, han gav mig kræfter til at udholde smerten og uvisheden, og han har gjort mig i stand til at tænke og skrive, læse Ordet og bede.
En aften sad jeg sammen med min mand og vores børn og grinede, mens vi spiste pasta og pizza. Jeg fik utallige kram af mine børn. Gud har givet mig glæde og håb, tro og kærlighed. Gud giver mig udholdenhed, og han skaber en vej ud af den situation jeg sidder i. For Gud er alt muligt. Ske Hans vilje.
Ved Guds nåde har jeg fået en tillid til dette vers:

v4 Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. (Sl 23:4)

Vær velkommen Herrens år

Med årets sidste blogindlæg fra min hånd vil jeg ønske dig et velsignet og lykkebringende nytår.
Julen er en travl tid og man kan føle sig forspist, men jeg håber du alligevel har haft tid til at slappe af og opleve julefreden sammen med dine kære.
Efter festlighederne nyder jeg roen og slapper af sammen med mine børn. Der er tid til at tænke lidt på nytårsaften,  og der er tid til at tænke over det sidste år samt over livet.

For nogle uger siden sad jeg i flyet fra London til Boston. Selv om rejsen blev anderledes end ventet, fik jeg på denne flytur ro til at reflektere og bede. Jeg skammede mig over at jeg var en dårlig kristen, jeg skammede mig over mit indre mørke og syndighed, men det ufattelige var, at Gud tilgav mig. Det ufattelige var, at Jesus elskede mig.
Når jeg tager imod Guds nåde, bliver jeg hel. Helet. Når jeg tager imod Guds nåde, kan jeg blive mig selv, være mig selv. Jeg erkendte, at jeg var ligesom mariehønen, der kravlede på væggen, da vi juleaftensdag tog træet ind. Jeg var lille og måtte overgive mig til Guds hænder. I Johannesevangeliet læser jeg, at skilt fra Jesus kan jeg intet gøre, og jeg må erkende, at det er sandt.

Jeg ved ikke hvad 2018 byder mig, men jeg vil sige vær velkommen Herrens år og lægge mit sind, mine tanker, mine hænder og mit hjerte, mit liv i Guds hænder. Ske dine planer, din vilje, ikke min, Herre.

Jeg er fri

En rotte farer hen over det fugtige gulv. Jeg kravler ind i det fjerneste hjørne, og jeg flytter hænderne fra mine knæ til ørerne ved lyden af menneskelarmenen udenfor. Et skrig minder om skriget fra en kvinde, da hun opdagede at jeg havde gennemboret brystet af hendes baby. Der var det, at jeg vendte om og stak hurtigt og sikkert sværdet igennem hendes hjerte. Det var prisen for min kamp. Romerne skulle væk, og jeg skulle være fri.

Jeg sætter en streg mere i rækken af tynde streger på væggen. Solen er ved at gå ned, det er lige meget at jeg er sulten, jeg kan ikke sove mere. Snart hænger jeg fast på træet og tager min sidste vejrtrækning.

Vagten låser min celle op, han griber mig i armen og fører mig ud til den jublende og hujende folkemængde. Han giver slip på mig med et skub. Det giver et sæt i mig og jeg kigger op på ham.

Læs mere

Mig er der ikke noget galt med

Småblundende, småsovende
Småliggende
Mine øjne har samme farve
Som mobilens lys
Jeg læser, scroller, spiller, trykker synes godt om, klikker, scroller
Jeg bedøver mig selv
Med internet, cola, kaffe og kage.
Småsovende
Træthed
gråvejr

“Hvordan går det?”
“Fint”
“Hvordan går det?”
“Godt”

Alt det jeg ikke bliver spurgt om, og det jeg ikke vil fortælle, spytter jeg ned i kruset med kaffe, lægger det i  maven, i skærmen og cyklen på fitnesscenteret.

Når jeg prøver at få det lidt bedre, så løfter jeg nogle vægte i fitnesscenteret, spiser en gulerod mere, går en halv time tidligere i seng eller drikker en ekstra kop kaffe, tager til lægen, til psykologen, til coachen, begynder at drikke cola light i stedet for cola sukker og trykker synes godt om endnu en gang.

Verdens lykkeligste folk?

Læs mere

Hvordan vi er rige i Kristus

Vores samfund er indrettet efter tanken om, at intet er godt nok, og der er altid for lidt. Sodavandsflaskerne, chipsposerne og slikposerne er vokset. Skønhedsindustrien tjener på, at vi stræber efter at ligne nogle på 20. Kursusindustrien tjener penge på os, som gerne vil være mere positive, succesfulde og attraktive. Fjernsynet viser konkurrencer i dans, sang, bagning, og strikning. Vi stræber efter at blive nr. 1. Hvem vil ikke gerne ligne en Hollywood-stjerne, have et Bo Bedre-hjem og en veltrimmet have?

Vil du tro på, at du er god nok? At du har værdi, fordi du er dig? Det gør ikke noget, at du begår fejl. Det gør ikke noget at du ikke er perfekt. Jeg er heller ikke perfekt. Ser du, perfektion er en illusion. De stilrene villaer og slanke bikinimodeller du ser i ugebladene og i reklamerne er falske. De er fotoredigerede og manipulerede.

Rigdom i Kristus

Jeg higer ofte efter andre menneskers ros og anerkendelse, selv om jeg i virkeligheden ikke har brug for den. Jeg tager mig i at være utilfreds, selv om jeg allerede har alt, hvad jeg har brug for. I virkeligheden er jeg rig. Jeg er rig, fordi jeg har Kristus. Lad mig komme med en illustration.

 

Læs mere

Guds spørgsmål

Jesus spørger mig, om jeg er villig til at ofre alt for ham? Jeg mærker en modvillighed og en vanskelighed ved at sige ja, for jeg kender mit syndige hjerte. Jeg bliver også bange, når jeg kommer til at tænke på hvilken høj pris det kan have for mig at følge Jesus. Der er ingen der ved, hvad der kommer til at ske i 2017.
Min tro, tillid og kærlighed bliver testet.
Jeg må erkende, at i et liv med Jesus er der ikke plads til alt. Det kræver nogle til- og fravalg fra min side. Jeg må give tid, opmærksomhed, kærlighed og ikke mindst tillid til Gud.
Jeg er rystet indeni, skræmt over min vantro, min frygt og min mistillid.

Julegaver

Pludselig kommer til at tænke på mine julegaver. Nogle af de julegaver jeg fik, kræver min tid og opmærksomhed. Jeg har fået et nyt vaffeljern. Det kræver planlægning, tid og opmærksomhed fra min side at lave vafler. Det er klart, at jeg får ikke lavet vafler, hvis jeg sidder hele dagen ved Facebook. Men det er det værd at lave vafler. Det er en måde skaber hygge og glæde for mig selv og min familie. I julegave har jeg også fået et par bøger af Tove Ditlevsen. Det var bøger jeg ikke vidste jeg havde ønsket mig. Jeg ønsker at læse flere bøger og som skribent burde jeg også læse mange bøger. Jeg vil gerne læse mange bøger i 2017, men det kræver at jeg giver afkald på nogle tidsrøvere og vaner for at få tid til at læse og fordybe mig i bøger.

Guds gaver

Så er det, at Gud fortæller mig, at han har mange gaver til mig. Han spørger mig, om jeg vil have dem? Om jeg vil åbne dem? Vil jeg sætte tid af til at bruge gaverne?

Læs mere

Hellas leveregler og Luthers katekismus

I dag vågnede jeg med Hella Joofs katekismus i tankerne. For nogle uger siden udkom Hellas katekismus og det afstedkom mange debatter. Jeg har ikke fulgt med, men i dag besluttede jeg at læse hendes katekismus. Jeg er i den situation at jeg læser katekismussen ud fra de positioner, at jeg tidligere har læst teologi, og i dag er jeg ikke præst, men en Kristus-troende lægmand.

Inden jeg vil komme ind på, hvad jeg mener om hendes katekismus, lad os så se på selve ordet katekismus. Katekismus kommer af latin og betyder at give undervisning. En katekismus er en kort indføring til og forklaringer af centrale temaer i kristendommen. Meningen er at undervisningen skal kunne bruges i forhold til børn og unge. Luther skrev sin Lille Katekismus i 1529 fordi han så et behov for at undervise lægfolket i kristendommen og dets sakramenter. Vi finder en forkortet udgave af Luthers Lille Katekismus i salmebogen. Her udlægges De Ti Bud, Fadervor, trosbekendelsen, dåben, skriftemålet og nadveren. Jeg medgiver at Luthers sprog bærer præg af det 16. Århundredes sprog, og det har brug for forklaringer til nutidens mennesker. Men Luthers katekismus er bibelsk og falder i tråd med den protestantiske lære. Kort sagt, (her mine formuleringer) vi er alle syndere, og skulle dømmes, men Jesus døde for os alle, og ved troen er vi retfærdiggjorte. Med troen får vi Helligånden, som hjælper os med at elske og giver os en iver til at elske og adlyde Gud. Med andre ord er gode gerninger frugter af troen. Derfor starter Luther også hver udlægning af de Ti bud:
“Vi skal frygte og elske Gud, så vi…”

Nuvel, hvad med Hellas katekismus. Jeg holder af hende som person og skuespiller. Hun har en smittende livsglæde og frisk humor, og hun har en fantastisk evne til at formulere sig. Hella har skrevet en fantastisk og letforståelig tekst, som siger mange gode og rigtige ting, men hvor er det ærgerligt, at teksten har fået overskriften katekismus. Hvorfor ikke kalde teksten “Hellas livssyn”, “Hellas leveregler” eller “Hellas personlige tro”?

Læs mere

Rød og hvid

Det røde
Jordbær
Roser
Røde kysmunde
Drivhustomater
Vestjyske røde kinder
Røde solnedgange
Lidenskab
Blodet
For Danmark

Det hvide
De sortbrogede køers mælk
Hvide skyer på en blå himmel
Sandstrande
Magueritter
Sæbe
blanke sider i min notesbog
Solskin på det åbne landskab
Hans nåde er ny hver morgen

Korset
Frihed
Fra synd, død og det onde
Frihed fra mørket
Frie mennesker

Troen
På det gode
Det sande
Det rene
Troen på livet
på kærligheden
Troen på Jesus
De døbte, de konfirmerede
Folkekirkekristne og pinsebørn

Korset
Bredden og højden
Guds kærlighed
kan skinne igennem
Danskerne
Kan skabe hjerterum

Dannebrog

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑