En rejse i Tro og Kreativitet

Tag: menneskesyn

Alle mennesker er værdifulde

Da jeg trådte ind i mit lokale supermarked, hørte jeg en stemme råbe vredt til den unge kasseassistent. Han var ikke tilfreds med prisen for en vare. Om han selv havde taget fejl, eller om det var tilbuddet, der ikke var gået igennem, fordi stregkoden ikke var rettet, ved jeg ikke. Jeg tror ikke kasseassistenten havde begået en fejl. Men han råbte. Hun prøvede at få ham til at falde ned og måtte også til sidst hæve stemmen. På et tidspunkt havde han endelig forladt butikken, og hun sad ved kassen med tårerne trillende ned ad sine kinder. Nogle kunder prøvede på at trøste hende med nogle ord. Jeg kæmpede selv i stille bøn, men jeg gjorde ikke, hvad Jesus kaldte mig til at gøre. Hvorfor jeg ikke adlød Jesus, vil jeg komme ind på i mit næste indlæg.
I dette indlæg vil jeg hylde alle vores borgere, unge som gamle, med små og store jobs. Jeg er taknemlig for hver eneste gang min skraldespand bliver tømt, for rengøringen af offentlige arealer, for posten som bliver bragt ud, og for kasseassistenterne, der betjener mig i mine indkøb. Jeg er taknemlig for alle i vores land, der gør deres arbejde, som gør, at din og min hverdag hænger sammen. Hver eneste arbejdsopgave er betydningsfuld.
I korte perioder i mit liv har jeg selv været avisbud, gjort rent, og jeg har siddet i kassen i Bilka. Jeg var selv ung og arbejdede på de travle lørdage, hvor jeg blev udsat for fejl i stregkoder, tilbud der ikke gik ind, og regler, som jeg skulle overholde. Engang måtte jeg selv bede en kunde gøre noget andet end han havde lyst til, fordi han og jeg skulle overholde Bilkas regler. Han svarede mig vredt og bandede til mig. Det er desværre de aggressive kunder man husker. Jeg ved, hvordan de har det i servicejobbene.

Jeg ville ønske at ingen så ned på nogen, at vi alle blev mere venlige, talte høfligt til hinanden og alle indså, at alle mennesker har ubetinget værdi. Jeg ville ønske, at Gud ville vække vores land, at menneskers hjerter tog imod evangeliet, at vi værnede mere om vores kristne værdier, og at kærligheden til Gud og næstekærligheden ikke bare var en teori, men en levende realitet.
Jesus, hjælp os, forbarm dig over Danmark!

Boom!

Dette indlæg skal være en introduktion til en kommende føljeton, ”Nabokærlighed,” på min blog. ”Nabokærlighed” vil være inspireret af Kierkegaards værk ”Kjerlighedens Gjerninger” og handler om menneskesyn, værdier, kærlighed, selvværd og lidt psykologi. Udgangspunktet er 1978, nogle år før jeg selv blev født. I 1978 vandt Mabel det danske Melodi Grand Prix med sangen ”Boom Boom”. Hvis du trykker på nedestående link, kan du se og høre dem optræde i Eurovisionen 1978.

http://www.dailymotion.com/video/x11sis5_mabel-boom-boom-denmark-78_music

”Boom Boom” blev kun nr. 16 ud af 20 i Eurovisionen, men de kører en sikker rød-hvid stil, har de karakteristiske frisurer, den iøjnefaldende hjerte-stortromme og sidst, men ikke mindst, synger de om kærlighed. Jeg-personen i sangen bliver syg og ved først ikke, hvad der er galt, men finder så ud af, hvorfor ”det siger boom boom” i hans hjerte. Det skyldes forelskelse.

Boomerang
Det kunne også være, at det sagde boom, fordi han var blevet ramt af en boomerang. Den boomerang kunne have bestået i at han havde set på pigen, måske havde han smilet til hende, og hun havde kigget tilbage og smilet. Måske havde han sagt noget sødt eller sjovt til pigen, og hun havde svaret noget sødt eller sjovt tilbage til ham. Dette resulterede i denne situation i forelskelse fra jeg-personens side, men denne boomerang eller pingpong handler om den fundamentale gensidighed og spejling, der ses allerede mellem forældre og spædbarn. Jeg kigger på dig, du kigger tilbage på mig, jeg smiler til dig, og du smiler tilbage til mig etc.

Hvordan kan det være, at jeg introducerer en boomerang? Jeg mener, at boomerangen illustrerer fint relationer mellem mennesker. En boomerang kan flyve langt og vender tilbage til den, der har kastet den, hvis den er blevet kastet rigtigt. Måske kommer boomerangen flyvende tilbage i fuld fart, måske når man at gribe boomerangen, måske kommer den som et frisk pust, måske får man den i hovedet.
Jeg ved ikke, hvordan man kaster en rigtig boomerang, men psykologisk mener jeg, at det man kaster ud, får man ofte tilbage på en eller anden måde. Der findes mange forskellige psykologiske boomeranger, de er hver især helt unikke. Nogle psykologiske boomeranger er et glædeligt, ofte ubevidst, gensyn. Andre bliver man ikke glad for at få igen. De psykologiske boomeranger er især tydelige hos børn. Det ene barn driller det andet barn, og det bliver drillet igen. Det ene barn slår, det andet barn slå igen.

De psykologiske boomeranger findes dog stadig også hos voksne. Der er andre ord for disse boomeranger: ”Smil til verden og…” Ja, den kender du nok. I flere religioner og kulturer giver disse boomeranger anledning til Den Gyldne regel. I Bibelen giver den sig fx til udtryk her:

”Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.”

Hvis bare det var simpelt at efterfølge. Jeg mener, der i de psykologiske boomeranger ligger temaer omkring selvopfattelse og menneskesyn.

Nabokærlighed
De næste indlæg på min blog kommer til at handle om næstekærlighed eller nabokærlighed, som jeg vælger at kalde det. Jeg har taget udgangspunkt i en kærlighedssang (Boom Boom), og betyder det så, at hvis vi alle kaster de gode psykologiske boomeranger ud, så bliver vi alle forelskede, bedste venner eller søskendekærlighed? NEJ! Der er psykologiske boomeranger i nabokærlighed, men det er en anden slags kærlighed, hvilket jeg vil komme ind på i føljetonnen.

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑