En rejse i Tro og Kreativitet

Tag: lys (Side 1 af 2)

Ud af mørket

Blæsten rusker i trækronerne
Regnen slår mod ruden
Visne blade danser hen over betongulvet
Luften strømmer koldt igennem væggene
Babygråd
Forladt
Mørke

Det knirker
Døren står på klem
Der lyder en banken
En kat stikker langsomt snuden frem
Katten kigger op på mandens øjne
Han står udenfor i kulden
i døråbningen
Den slikker de fremmede revnede støvler
gnider sig op ad de lappede bukser
Nu er døren helt åben

Manden bøjer sig ned
Løfter med stærke arme
hurtigt babyen op
Han svøber barnet i et tæppe
og går ud af huset
Katten går med

Manden går til højre på korsvejen
hen til en lysning
han tager barnet med ind i en hytte
der er fuld af lys
Kakkelovnen er tændt
Han giver barnet sutteflaske
lun mælk
Barnet falder i søvn i mandens arme

Morgen vækker barnet
Solen skinner fra en skyfri himmel
Barnet kigger på mandens øjne
Deres øjne møder hinanden
Manden smiler
Han kilder babyens fødder
Babyen griner
”Du er min elskede søn”

Påbud, del 1: Rejs dig, bliv lys

Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,

Herrens herlighed er brudt frem over dig.

 For se, mørket dækker jorden,

mulmet dækker folkene;

men over dig bryder Herren frem,

hans herlighed viser sig over dig.

 Folkeslag skal komme til dit lys,

og konger til din stråleglans.” (Es 60,1-3)

Fornyligt så jeg en livestreaming af et foredrag med Christian Hjortkjær. Christian Hjortkjær er teolog, forfatter og lærer på en højskole. Han talte, om hvordan vores samfund har ændret sig det sidste århundrede. Børn og unge i 1950’erne voksede op med forbud, i 1968 kom oprøret mod alle forbuddene. Flere årtier gik med færre og færre forbud, mere og mere “du må gerne” og flere af flere muligheder. Christian Hjortkjær sagde, at nutidens unge er vokset op med ubegrænsede muligheder, som de forventes at udnytte, og forbuddene er blevet til påbud. Forbud giver skyldfølelse, mens påbuddene giver skamfølelse.

Skyld og skam er ikke det samme. Psykoterapeut forklarer skyld og skam på denne måde:

Skyld er en følelse, der opstår over en handling – noget man ikke skulle have gjort, men som man har gjort sig skyldig i. Skyld er altså en fortrydelse af en handling. Når man føler sig skyldig kan dette afføde skam. Hvor skyld handler om at gøre noget forkert, handler skam om at være noget forkert. Skam er altså direkte forbundet med ens selvværd og evnen til at acceptere og elske den man er. Skam kan altså have med nogle meget svære følelser omkring sit værd at gøre, og ved en meget svær skamfølelse, kan man føle sig uværdig til at eksistere.
Skam dækker over den følelse og sindstilstand, der opstår, når der kommer for stor afstand mellem hvordan vi gerne vil være, og de muligheder vi i virkeligheden har. (https://psykoterapeutforeningen.dk/psykoterapi/psykiske-lidelser/skam-og-skyld)

Ud fra ovenstående beskrivelse, ser vi, at skamfølelse har at gøre med at have dårligt selvværd, og det svære i, at der er en “for stor afstand mellem hvordan vi gerne vil være, og de muligheder vi i virkeligheden har.

Kort sagt får de unge at vide, at de skal udnytte deres muligheder, gå efter at blive den bedste, være gode verdensborgere og drømme stort.

Christian Hjortkjær kritiserede påbuddene, som giver sig til udtryk i nutidens børne-t-shirts -slogans:
Dream big, believe in yourself
Keep smiling
Shine like a diamond
Shine like a star

Disse t-shirts-slogans ligner de mange memes vi f.eks. ser på Facebook:
Choose happiness
Tænk positivt!
Elsk dig selv
Be yourself

Facebook er et spejl af én selv, den enkelte følger den og dem, som han/hun er enige med, og kommunikationen bliver hurtigt envejs. Den enkelte søger opmærksomhed, bekræftelse og anerkendelse fra en anden, men den anden søger selv opmærksomhed og anerkendelse. Den enkelte vil roses og elskes, men dem, som er på Facebook, har i virkeligheden brug for fællesskab. Men fællesskab er svært at finde bag en skærm og på Facebook, og det fællesskab der er, er mangelfuldt.

T-shirts-sloganene og mange Facebook-memes sætter selvet i centrum. Disse slogans forholder sig sjældent til et du – hverken ens næste eller Gud. Når der er høje forventninger til selvet, får man enten dårligt selvværd og skam eller bliver selvglad, egoistisk og narcissistisk.

Korte fraser har bevæget sig over i Facebookkristendommen: at dele ét citat fra en berømthed, at dele ét kristent udsagn eller ét Bibelvers. Gerne et af de vers, som de fleste kristne kender. I dag viste min Facebookfeed mig:
God is in control
Be strong in the Lord and in the power of His might
God was intentional when he made you
Choose Jesus

Disse fragmenter er bedre end de populære slogans, for de handler ikke altid om én selv. Nu kommer Gud eller Jesus på banen. Dog præger disse fragmenter fra vores Facebookfeed vores tro, når vi hyppigt siger enkeltstående Bibelvers eller “kristne” sætninger til os selv og hinanden. Vi gør det for at opmuntre, opbygge, og peptalke os selv og hinanden, men det kan aldrig stå alene. Det kan aldrig stå alene uden nuancerende, reflekterende dialoger i telefonsamtaler eller fysiske møder. Det kan ikke stå uden fordybelse i mere end ét Bibelvers, ro og stilhed, personlige andagtsstunder og refleksioner, personlig bøn og det kristne fællesskab. Disse små ord kan aldrig stå uden den levende Gud selv.

Lad os tage et eksempel mere på Facebookkristendom:
Arise, shine for your light has come

Dette er den engelske oversættelse af Es 60,1
Es 60,1 lyder “Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet”

Pixabay



Hvordan er Bibelen og kristendommen anderledes fra vores kultur og de t-shirts-slogans, som Christian Hjortkjær kritiserer? Er kristendommen ikke fyldt med forbud og påbud?

Vi kan ikke ignorere loven og buddene. Vi må heller ikke ignorere Paulus’ formaninger eller påbud. Vi finder i Ef 5 noget, der minder dig om “Rejs dig, bliv lys”:

“Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig.” (Ef 5,14)

Es 60 er en profeti af Jesus, og at han får kirken til at lyse. Så hvor kommer lyset fra i Es 60? Det er Kristus, som lyser for os og får os til at lyse ved Helligånden, som bor i vores hjerter. Herligheden, som er brudt frem (Es 60,1) er den herlighed, som Jesus har:

“Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.” (Joh 1,14)

Jesus er det lys, som er kommet og gør, at vi kan skinne, blive lys:

Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. (Joh 1,9)

Jesus er livet, og han er det lys, som skinner i mørket:

I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. (Joh 1,4-5)

Således er “rejs dig, bliv lys” noget andet end t-shirts-slogans, vi ikke kan leve op til. Det er ikke et påbud om, at vi skal lede efter noget inde i os selv, som vi ikke har, fordi i os, i vores kød “bor der intet godt”. Vi har viljen, men vi kan ikke udføre det gode (Rom 7,18). Derfor er det ikke os selv, som skal skinne.

Kristendommen byder på noget bedre end “believe in yourself” og “Keep smiling”. Tænk hvis Gud havde sagt til Job, som var en mand, som havde mistet alt og alle og havde store smerter: “keep smiling”?

Sådan er Gud ikke. Gud blev menneske, han trådte ned på vores jord, som er dækket af mørke. Jesus Kristus brød frem, han er kommet, og han viser os sin herlighed. Han gør, at vi kan stå op, for han lyser for og i os.

Fortsættelse følger

Du skinner for alle

Du, vores evige lys,
Kommer til os
Som vandrer i mørke
Du skinner for alle
Der bor i mørkets land

Du skinner for alle
Der bor i vintermørket
I nattens mørke
I storbyens mørke gyder
I ensomhedens mørke
Du skinner for alle
Der kæmper med mørke tanker

Du skinner
På de mørke grusveje
På markerne
på de frosne, nøgne trækroner

Kilde: Mbll, pixabay

Du, Evige Fader,
skinner
For de trætte hyrder
For de udmattede okser
Og de vildfarne får
For den unge moder med mørke rander under øjnene
Du skinner
For det grædende barn


Du skinner
For de som har mistet en bror, en mor,
For de som sørger over en ven, en ægtefælle eller et barn

Vi fryser på vejene, som er glatte af sne. Vi prøver på at nå alt det, vi vil. Vi tager på arbejde, i skole og børnehave. Vi tager til mødregruppe, tandlæge og læge og på sygehuset. Vi tager på indkøb, vi tager vasketøjet ned, vi tager opvasken og vi tager en panodil. Vi tager på jobcentret og plejehjemmet. Vi tager på herberget og værtshuset, og vi tager os en smøg og en kop sort kaffe.

 Det folk, der vandrer i mørket,

skal se et stort lys,

lyset skinner for dem,

der bor i mørkets land.

es 9,1

Du, vores evige lys
Verdens lys
Du kommer os i møde
Du giver os en nyhed
Ikke om inflation og energikrise
Ikke om krig og klimaforandringer
Men en nyhed
Som forkynder os en stor glæde

Du, vores evige lys
Du, vores underfulde rådgiver
Vores vældige Gud
Evigheds Fader
Freds fyrste
Du kom til os
Du lod dig føde som et barn
Din dyne var af halmstrå
Du blev født i en kold stald
På herberget
Havde de ikke plads til dig

Læs mere

Herren bringer frihed

Lærke – Kilde: pixabay

Lærken svæver højt på himlen
synger om friheden
som Herren bringer:
I, som vandrer i mørke
I skal se et stort lys
Lyset skinner for jer
der bor i mørkets land


Herren er det evige lys
Han bringer godt budskab
Til jer, som er fattige
Han frigiver fanger
Han sætter undertrykte i frihed
Han bryder ondskabens lænker
Han læger jeres knuste hjerter

Han trøster jer, der sørger
Herren giver jer lovsang
Frem for svigtende mod
Han genopbygger fortidens ruiner
Han lader retfærdigheden spire
Han lader lovsangen gro

Skrevet over Es 9,1 ; Es 61 og Luk 4,18-19

Verdens lys

Jesus, må du være vores lys, selv når solen skinner,  når lamperne er tændte, når månen lyser, selv når bålets flammer op, selv når stjernerne vælder frem, selv når stearinlysene blafrer. Når dagen gryr, når gnisterne gnistrer, glødepæren lyser, når vores ansigter slår folder, når ryggene synker sammen, når øjnene lukker sig, når mundvige vender nedad, når blikke sænkes, når skuldrene kryber op til ørerne, når stjernerne falder ned, når skyerne samler sig, når bladene falder, når regnen styrter ned, når frosten stikker, sneen glider ind i sokkerne, tåen stikker ud fra strømpespidsen, når krummer hober sig op i sofaen, når vasketøjsbunken er større end vasketøjskurven, når kroppe gaber, når solen går ned, når bladene triller ned af bakken, når stormen vælter træet, når bladene visner, når spisekammeret er tomt, når håret filtrer, når hjernen synes tom, når kreativiteten løber tør, når øjnene er blinde, når bilerne stimler sammen fredag kl. 14, når julegaverne er pakket op, når halse er pakket ind, når postkasserne er tømt, når vinduerne er sorte, når vi ikke ved, hvad vi skal skrive, når vi venter på svar, når vi venter på at blive raske, når vi venter på at komme videre, når vi venter på Gud, når vi venter på bussen, når vi venter på at køen skal vågne op, når vi venter på at vandet bliver varmt, når vi venter på sommer og vi venter på at solen vågner, når vi venter på at blive mætte, når vi venter på at holde op med at have lyst til cola, Facebook, ros, opmærksomhed,og underholdning, når vi venter på at kunne fornægte os selv, følge Herren og adlyde ham i kærlighed frem for frygt, Når vi venter på at holde op med at søge verdens glæder. Når vi venter på at vi kan holde op med at spise småkager. Når vi venter på at vi kan holde op med tænke på os selv. Når vi stopper med at vente. Når vi ikke mere ved, at vi venter, må du da være vores lys, Jesus.

Lys i mørket

Gåture
inde
i mig selv
Mørke
fare vild
storm
regnvejr
sidder fast
Mørke
i mig selv
rusk
kuldens tænder
Jeg kommer ingen steder
i den lange nat
i dødens skygge
Mørke
ansigt til ansigt
med natten
med muren
med døden
Mørket
Inde i mig selv

Langt væk
langt borte
Et glimt af et lysglimt fra
en lighter
en tændstik
en blinkende lygtepæl
et vindue
i mørket
Langt væk
Langt borte
fra mig selv
I går så jeg intet
I dag ser jeg lysglimt
I morgen kan jeg ikke finde det
Om jeg kan se eller ikke se
gnisten er der
Bag ved regnens tunge skyer
inde i storbyens tåge og byger
bag nattens mure
bag dødens skygger
Jeg rækker ud
griber fat
i usynlighed
i gnisten
Fingerspidser
tanker
hjertesuk
sjælens råb
griber fat
Gnisten holder mig fast
som et anker
holder mig fast
Jeg driver ikke væk
strømmen fører mig ikke bort
Gnisten holder mig fast

En gråspurv på taget

Mørket kommer hver aften og lægger sig som en tung skygge hen over vores ansigter. Det flytter ind i vores stuer, og unge mennesker – ensomme, fremmede, unge mennesker går ud i mørket og ofrer andre og sig selv for en tanke, et ord, et løfte, for en sag, som jeg ikke vil forstå. Inde i mig vokser der jern, der smedes til noget kendt og ukendt. Jeg kryber sammen.

I dag hilser solen på mig igennem gardinerne. Jeg tager sko og jakke på samt en sort hue. En gråspurv sidder på taget. I morgen har jeg glemt den. Men Gud glemmer ikke. Frygt ikke, synger den lille spurv. Solen skinner. Fuglene synger. Det er forår. Træerne er trætte og blege, men der er erantisser, vintergækker, påskeliljer og krokusser. Vandet risler i den lille bæk. I mudderet er der spor fra traktordæk. Det høje tynde træ spejler sig i en vandpyt.

 

 

Med hvilke øjne…?

Hvor gode er dine øjne og ører?
Hvad hører du og ser igennem? Bruger du dine egne ører og øjne, eller ser du verden gennem en smartphone, computerskærm og en fjernsynsskærm?
Hvem eller hvad lader du fortolke verden for dig? Ser du virkeligheden gennem Breaking headline, to-minutters-videoklip, Internettets lysaviser, verdens nyheder om verdens krige og kampe? Ser du virkeligheden gennem andre menneskers erfaringer, oplevelser, samtaler og hvisken?
Ser du virkeligheden gennem dine egne følelser, tanker, fornuft og umiddelbare synsindtryk?
Hvis din hjerne og dit hjerte kan smage og spise, hvad indtager de så mest? Søde bolcher og fyldt chokolade, der giver dig velbehag et øjeblik eller stærke chilier, der giver dig koldsved, hjertebanken og åndenød eller sure citroner, der giver dig rynkede pander og mundvige, der hænger nedad?
Lader du dig fylde med Guds ord eller er Guds ord statister i dit liv eller er vikarer, de sidder på spidserne af øreflipperne og øjenkrogene? Lader du dit hjerte og hjerne smage på, tygge på, sluge og fordøje Guds ord?
Hvorfra kommer dit daglige lys’ kilde? Fra køleskabet og fryseren, fra lyspærerne og lygtepælene, fra computeren, fjernsynet og din smartphone? Hvor meget tid bruger du på dine skærme? Eller kommer dit lys fra vintersolen, der nogle gange trænger igennem skydækket?
Eller kommer dit lys fra det usynlige lys, som kun troen kan se et glimt af, det sande lys fra Gud, der er lysenes fader, i hvem der intet mørke er? Lader du lysenes fader tænde lyset i dig og tage bolig i dit hjerte?

Hvilke øjne bruger du? Din familie og venners øjne, nogle fremmedes øjne, dine egne øjne, eller prøver du på at se verden med Guds øjne? Beder du Gud åbne dine øje og dit hjerte for hans udsyn og blik? Beder du Gud vise dig, hvad han ser? Hvilke ører bruger du? Din familie og venners ører, nogle fremmedes ører, dine egne ører, eller prøver du at lytte til verden med Guds ører? Beder du Gud åbne dine ører og dit hjerte for hvad han kan høre? Beder du Gud fortælle dig, hvad han hører?

Hvor mange briller, solbriller, masker, gardiner, forhæng og vinduer har du i dit liv? Er du villig til at fornægte alt dit eget, lade Guds ord og Ånd gennemtrænge alt dit og smadre og nedrive alle ruder, mure og forsvarsværker? Er du villig til at opgive alt dit eget, andres og egne teorier og fordomme, vende dig om og stå ved siden af Jesus og se på verden gennem hans øjne?

Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger v5  og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus, (2 Kor 10:4-5)

« Ældre indlæg

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑