Findes der gode kristne? Dette emne vender jeg tilbage til om lidt, når du har været med en tur tilbage til min folkeskoletid.

 

For 20 år siden

Jeg legede ofte gemmeleg og stilleleg. Jeg ville gerne findes og blive lagt mærke til, men jeg blev genert og følte mig helt forkert, når nogen opdagede, at jeg sad på væggen og holdt en edderkop med selskab.
Jeg ville gerne være god til noget, men samtidig rakte jeg sjældent hånden op i timerne. Jeg kendte svarene, men jeg syntes alle de andre i min klasse skulle få lov til at give svarene. Jeg ville gerne ses, men jeg foretrak at holde mig helt i baggrunden. Jeg ville gerne høres, og alligevel foretrak jeg kun at sige noget, hvis det var helt strengt nødvendigt, for jeg kunne allerbedst lide at være stille. Jeg kunne godt lide at spille skuespil, men jeg ville aldrig have en hovedrolle. Efterhånden fik min adfærd nogle uheldige konsekvenser, men da det var det for sent for mig at stoppe det, som ikke mere var en leg.
Tilbage til det med at ville være god til noget. Jeg kunne glemme alt om idræt, det var håbløst for mig. Men så var der alt det andet. Måske kunne jeg blive god til det kreative, det musiske, det skriftlige, det…? Desværre tog det overhånd med det med at ville være god. Jeg skiftede fra at ville være god til noget til at ville være bedst og til at ville være perfekt og stræbte efter at få så høje karakterer som muligt. Det var en mission, der var dømt til at mislykkes.

Læs mere