Skrig. I det øjeblik hvor foden mærkede den skarpe smerte, brød mine læber ud i et skrig. For 20. Gang havde jeg brugt gryden med det løse håndtag. En gryde var en gryde. Maden var færdig, og jeg skulle til at hælde vandet fra bønnerne, da gryden gled imellem mine fingre. Gryden, bønnerne og grydelåget faldt ned på gulvet sammen med det kogende vand, som ramte min fod. Jeg skyndte mig at sætte foden under en løbende vandhane. Den dag var jeg ikke alene med børnene. Min mor kom med en balje vand til mig. Jeg satte mig ved spisebordet sammen med min balje. Begge mine børn kom og gav mig et kram. Mine forældre ryddede op på køkkengulvet, de satte maden på bordet, og de ryddede op, da vi havde spist. Mine forældre puttede børnene. Imens sad jeg med foden i en balje vand. Min fod fik det hurtigt bedre.
Jeg skulle for længst have holdt op med at bruge gryden med det løse håndtag.
Jeg skulle for længst have delt mine tvivl og bekymringer omkring min skrivning.
Seneste kommentarer