Følgende indlæg er inspireret af Daniels bog, kapitel 4 og s. 50-52 i Lad de små børn komme til mig af Marian M. Schooland. Indlægget er også inspireret af nutidens begivenheder i Danmark og af evangeliet om Jesus Kristus.
Nebukadnesar var en stor konge. Han havde mange tjenere og en stor og stærk hær. Han havde bygget en stor by, der havde smukke haver og slotte, og byen strålede af guld. Byen hed Babylon.
Nebukadnesar syntes han var en stor og fantastisk konge. Han var meget stolt af Babylon og af sit kongerige, som han mente han selv havde skabt. Nebukadnesars hovmod fik konsekvenser. Gud tog kongeriget fra ham, og han blev sendt ud at bo på en mark.
En dag gik Nebukadnesar en tur og fik øje på himlen. Han begyndte at prise Gud: “Hans herredømme er et evigt herredømme, hans kongerige varer i slægt efter slægt, og jordens beboere er for intet at regne.” (Dan 4:31)Nebukadnesar erkendte, at han selv var lille, og Gud er stor. Gud gav ham kongeriget tilbage.
Vi har ofte travlt med vore egne projekter og stoler så meget på vores egne evner, at vi glemmer, at alt godt er til Guds ære. Alt, hvad vi skaber og bygger skyldes ikke os selv, men Gud alene. Det er ham, som er Skaberen og giver rundhåndet.
På mange måder er Danmark et godt og rigt land. Vi har rent vand, mad, flot natur, flotte bygninger, slotte og kirker. Vi har sygehuse, skoler, demokrati og ytringsfrihed.
De sidste årtier har Danmark forandret sig. Kristendommen har fået en meget lille plads i vores samfund. Vores velfærdssystem er ved at blive afviklet. Fremmede religioner vinder indpas. De rigeste i landet får mere og mere magt.
Læs mere
Seneste kommentarer