Hver aften kl. 23 lød der skrig fra værelset. Jeg løb hen til hende og bar hende hen til sofaen. Vi holdt om den skrigende pige, aede for hende og talte beroligende til hende, men skrigene ville ikke stoppe. Hendes krop vred sig ud af vores favn og hendes fødder sparkede ud efter os. Skrigene voksede og forvandlede sig til et monster i vores ører.
En aften kom vi i tanke om Drømmehaven. Drømmehaven er en kort børneudsendelse, der foregår i en have eller en skov. I programmet er der stille instrumental musik, solen, som altid skinner på de evigt grønne træer og det evigt grønne græs, blomsterne, Opsi Daisy, Ickle Pickle og alle de andre farverige tøjvæsener, som har deres daglige gang i Drømmehaven. De har ikke noget forståeligt sprog, men pludrer, og der er en rolig voksen fortæller.
Tag: Jesus (Side 6 af 10)
Vores samfund er indrettet efter tanken om, at intet er godt nok, og der er altid for lidt. Sodavandsflaskerne, chipsposerne og slikposerne er vokset. Skønhedsindustrien tjener på, at vi stræber efter at ligne nogle på 20. Kursusindustrien tjener penge på os, som gerne vil være mere positive, succesfulde og attraktive. Fjernsynet viser konkurrencer i dans, sang, bagning, og strikning. Vi stræber efter at blive nr. 1. Hvem vil ikke gerne ligne en Hollywood-stjerne, have et Bo Bedre-hjem og en veltrimmet have?
Vil du tro på, at du er god nok? At du har værdi, fordi du er dig? Det gør ikke noget, at du begår fejl. Det gør ikke noget at du ikke er perfekt. Jeg er heller ikke perfekt. Ser du, perfektion er en illusion. De stilrene villaer og slanke bikinimodeller du ser i ugebladene og i reklamerne er falske. De er fotoredigerede og manipulerede.
Rigdom i Kristus
Jeg higer ofte efter andre menneskers ros og anerkendelse, selv om jeg i virkeligheden ikke har brug for den. Jeg tager mig i at være utilfreds, selv om jeg allerede har alt, hvad jeg har brug for. I virkeligheden er jeg rig. Jeg er rig, fordi jeg har Kristus. Lad mig komme med en illustration.
Jeg prøvede på at bede. Ingenting skete. I mine tanker kaldte jeg på Jesus.
Jesus gik midt i en folkemængde. Han standsede og kiggede i min retning, da jeg kaldte på ham.
“Hvad vil du at jeg skal gøre?” spurgte han.
“Jeg har brug for din hjælp,” Sagde jeg.
Jeg troede at kristne hele tiden skulle have det dårligt med sig selv pga. synden. Jeg troede, at en kristen skulle være glad hele tiden. Jesus sagde der var ikke nogen regler for hvilke følelser jeg skulle have. Han sagde jeg ikke måtte basere min tro på følelser, men på Ordet.
Jesus sagde, jeg kunne frimodigt komme til ham og bede ham om hjælp til alt.
Jessus åbnede mine øjne for, at jeg ikke skal ikke lægge vægt på følelserne. Jeg skal også holde op med at lave regler for min tro. Bøn må ikke blive vasketøj for mig.
Nogle andre der fik åbnet deres øjne, var de to blinde ved Jeriko.
To tekster om kærlighed
Kærlighed er ikke bare en teori, en tanke eller flygtig idé.
Kærligheden er større end det. Kærligheden er levende. Kærlighed ofrer sig selv. Kærligheden må ikke være kold eller lunken. Den skal være brændende varm. Ikke en ildebrandsfarlig, ikke en vulkanagtig varme.
Glem ikke den første kærlighed. Glem ikke barnets glæde, uskylden, troen, håbet og tilliden. Latteren, livsglæden, fordybelsen, passionen, selvforglemmelsen. Glem dig selv, så du husker at elske.
Selvforglemmelse
Glem de andres tanker
Glem selvhadet, mindreværdsfølelsen, utilfredsheden, bitterheden, selvmelidenheden, sammenligningerne
Glem fortrydelserne
Glem perfektionen
Glem skammen
Kærlighed skjuler synd
Se på Jesus
Gem dig i ham
Læs kærlighedens højsang, 1 Kor 13
Kærlighedsfordring (Matt 22,36-40)
Glem dig selv
Husk Gud
Elsk Gud først
Elsk det andet menneske
Som dig selv
Se dig selv i det andet jeg
Elsk det dobbelte jeg
Jeg er dig
Du er mig
Vi er en
Ægteskab, venskab, fællesskab
samhørighed, menighed
Enighed om at elske Jesus
Enhed
v20 Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, v21 at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. v22 Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, (Joh 17:20-22)
Jesus, må du være vores lys, selv når solen skinner, når lamperne er tændte, når månen lyser, selv når bålets flammer op, selv når stjernerne vælder frem, selv når stearinlysene blafrer. Når dagen gryr, når gnisterne gnistrer, glødepæren lyser, når vores ansigter slår folder, når ryggene synker sammen, når øjnene lukker sig, når mundvige vender nedad, når blikke sænkes, når skuldrene kryber op til ørerne, når stjernerne falder ned, når skyerne samler sig, når bladene falder, når regnen styrter ned, når frosten stikker, sneen glider ind i sokkerne, tåen stikker ud fra strømpespidsen, når krummer hober sig op i sofaen, når vasketøjsbunken er større end vasketøjskurven, når kroppe gaber, når solen går ned, når bladene triller ned af bakken, når stormen vælter træet, når bladene visner, når spisekammeret er tomt, når håret filtrer, når hjernen synes tom, når kreativiteten løber tør, når øjnene er blinde, når bilerne stimler sammen fredag kl. 14, når julegaverne er pakket op, når halse er pakket ind, når postkasserne er tømt, når vinduerne er sorte, når vi ikke ved, hvad vi skal skrive, når vi venter på svar, når vi venter på at blive raske, når vi venter på at komme videre, når vi venter på Gud, når vi venter på bussen, når vi venter på at køen skal vågne op, når vi venter på at vandet bliver varmt, når vi venter på sommer og vi venter på at solen vågner, når vi venter på at blive mætte, når vi venter på at holde op med at have lyst til cola, Facebook, ros, opmærksomhed,og underholdning, når vi venter på at kunne fornægte os selv, følge Herren og adlyde ham i kærlighed frem for frygt, Når vi venter på at holde op med at søge verdens glæder. Når vi venter på at vi kan holde op med at spise småkager. Når vi venter på at vi kan holde op med tænke på os selv. Når vi stopper med at vente. Når vi ikke mere ved, at vi venter, må du da være vores lys, Jesus.
Følgende indlæg er baseret på Bibelen og artikler på Biblehub.com, kristendom.dk og religion.dk.
Vi kender historien om Moses. Moses myrder en egypter, som havde slået en hebræer ihjel. Derefter flygter han og kommer til at bo og stifte familie i et land, som kaldtes Midjan.
På en ganske almindelig dag er Moses ude og vogte sin svigerfars får, og der er det at Moses møder Gud i en brændende busk. Dét er et helligt og frygtindgydende øjeblik. Gud fortæller Moses, at han har set sit folks lidelser og hørt deres klageråb. Gud kalder Moses til at føre dem ud af Egypten.
Moses spørger Gud
“Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?”
Gud svarede Moses:”Jeg er den, jeg er!” Og han sagde: sådan skal du sig til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.” (2 Mos 3:13-14)
“Jeg er den jeg er” og “Jeg Er” er en oversættelse af Guds navn JHVH. I Bibelen står der JHVH, og jøderne mener ikke må sige Guds navn, så i stedet siger de af ærefrygt Adonaj, dvs. Herren. Der er uenighed blandt forskerne, om hvordan JHVH ordet skal udtales. Nogle mener det er Jehova, men det er udbredt at mene, at det er Jahve. Det er den sidste tradition, jeg følger. Jahve betyder at være tilstede. Haja betyder at være. Jahve betyder “Jeg er”, “Jeg er tilstede”, “han er tilstede”, “han lader noget blive til”, “han er der” eller “jeg vil være det som jeg vil være.”
Ego eimi
I evangelierne, og især i Johannesevangeliet siger Jesus selv ego eimi, “jeg er”, “jeg er den jeg er” og “jeg er…”, jeg er den gode hyrde, jeg er livets brød, jeg er vejen, sandheden og livet. I Mark 14:62 spørges der “Er du Kristus, søn af den velsignede?” Hvorpå Jesus svarer, “det er jeg”, altså jeg er. På engelsk “I am”.
I Matthæusevangeliet kap. 14 er disciplene havnet i en storm på åbent hav. Et utroligt syn møder disciplene. De ser en skikkelse vandre på vandet, og de skriger af frygt.
At sætte sig ved tasterne og møde stejle klippeskråninger. Mission impossible. Nej, ikke filmen. Impossible? Forkert. Mission I AM possible. Hvorfra kommer a’et? Fra alfabetet, fra klaveret, fra kammermusikken, fra a’et der skal siges, så munden kan åbnes? Fra appelsinerne? Nej. Fra det abstrakte? Nej. Fra anderledeshed? Nej. Fra akkusativ, ablativ? Nej. Fra råbet efter Abba? Ja. Det er Gud Fader, som siger I AM Possible. I AM. Jeg er. Jeg er mulighed. For mig er alt muligt, siger Gud. JAHVE. Han er den han er. Duelig, magtfuld, stærk, fuld af styrke. Så stærk at han kan vælge at være magtesløs, at han kan vælge at dø, at han kan vælge at ydmyge sig selv, at han kan vælge at ofre sig selv. Så stærk at hans nåde er ubetinget, hans kærlighed grænseløs. Så stærk at han kan tilgive. At han kan flytte bjerge. At han kan flytte grænser. At han kan elske de uelskede. At han er hos de som ingen vil være sammen med. Han er så hellig at han elsker alle. At han elsker hele sit skaberværk. Hele sin skabning uendeligt. Ubetinget. Lidenskabeligt. Han gik i magtesløsheden. Han gik i døden, men overvandt døden, synden, djævlen. Han er den stærkeste. Han er styrke. Ikke bare stærke overarme, men stærk. Almægtige Gud.
Men jeg er svag. Lille. Magtesløs. Skrøbelig. Skrantende. Skræppende. Syndfuld. Skamfuld. Jeg har mange torne. Jeg er ikke noget godt menneske.
Men jeg ser på Jesus. Jeg bliver tavs.
På vej hjem fra et julebesøg så jeg et plastiklegehus ligge ude på en mark. Julestormen havde kastet det lille hus langt væk fra dets have.
Jeg kommer i tanke om historien om de tre små grise og den store stygge ulv. To af grisenes huse holdt ikke til ulvens stormfulde pust, men det gjorde den sidste gris’, hvilket blev de alle tre grises redning.
Vi er ved at have spist de sidste brune kartofler og have ryddet gavepapiret af vejen. Flere har endda taget julepynten væk. Inden vi råber godt nytår og sender en nytårsraket af sted, er der mulighed for at stoppe op, en mulighed for at tænke tilbage og tænke frem. Der er noget at fortryde, noget at glæde sig over og noget at håbe på. Mange af os er spændte på, hvad det nye år bringer os af muligheder.
Lige nu har vi mulighed for at stoppe op og spørge os selv, på hvilket fundament vi bygger vores hus?
Jesus fortæller lignelsen om den kloge mand og hans holdbare hus:
v24 Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. v25 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. v26 Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. v27 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.« (Matt 7:24-27)
Jesus taler om, hvor vigtigt det er dels at lytte til Guds ord og også at handle efter dem. Jert hus skal bygges på Ordets klippegrund, som en salme lyder. Hvordan kan vi sørge for at læse i Bibelen, tage ordene til os, gemme dem i vores hjerter og handle på dem? Det første skridt må være at bede Gud om hjælp og også at læse i Bibelen. Vi kan ikke bygge vores hus eller vores liv alene. Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves (Sl 127:1). Det er Guds ord, som er fundamentet og byggestenene, og vi mennesker kan ikke bygge alene. “Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus” (1 Kor 3:10-12). Jesus er det Guds Ord som blev til kød og tog bolig i blandt os (Joh 1:14). Guds Ord og Jesus er altså udadskilleligt. Skrifterne vidner om Kristus. At bygge sit hus eller sit liv på Ordets klippegrund er altså at lytte til Guds ord og handle derefter, at lade Herren bygge og lade Jesus være grundvolden.
Hvordan er tåben, der bygger sit hus på sand? Svaret er oplagt: den som ikke kender Bibelen og ikke tror på Jesus. Men det er det er ikke den eneste tåbe.
Det var et helt specielt øjeblik, da jeg for ni år siden stod med en positiv graviditetstest i hånden. Det var forunderligt at se ultralydsscanningen af min søn og høre hans hjerte slå. Det var fantastisk første gang jeg mærkede ham sparke. Det var fuldstændig vildt, da han ni mdr efter pludselig lå i mine arme. Det var fantastisk at blive mor for første gang. Det var også fantastisk at blive mor anden gang. Og det er dejligt at se dem vokse ud af tøjet og lytte til hvad de tænker over og undrer sig over.
Livet er et mirakel.
Mor til Kristus
For over 2000 år siden fik en ung kvinde en utrolig besked. Hun fik ikke besked via en graviditetstest, men modtog beskeden fra en engel. Den unge kvinde, Maria, skulle være mor til et helt særligt barn, Messias, altså Kristus, som var undfanget ved Helligånden. Hvor meget vidste Maria? Vidste hun, hvilket hårdt liv hendes søn ville få? Vidste hun, hvor meget han ville blive ydmyget og hvor meget han ville komme til at lide for hele menneskeheden? Vi ved ikke, hvor meget hun vidste, men hun troede på englenes budskaber og sagde ja til det hele. Hun sagde: “se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord,” og hun gemte alle ordene i sit hjerte (Luk 1:38, Luk 2:19).
Jeg tror ikke Maria var guddommelig. Jeg tror hun havde en masse menneskelige fejl, og jeg tror hun var et gudfrygtigt, ydmygt menneske, som elskede Gud meget højt.
Hun kunne have tvivlet og leet af hvad englen fortalte hende. Der er andre kvinder i Bibelen, som fik budskaber fra engle. Kvinderne var forskellige og reagerede på forskellige måder. Abrahams Sara lo, da hun fik at vide, at hun sent i sin alderdom ville få et barn. Hvordan kunne det dog være muligt? Folk vil grine af mig, sagde hun. Men for Gud er alting muligt. Sara og Abraham fik Isak og de fik flere børn end ham.
Hvem var Jesus?
Tilbage til Maria. Mange andre end Maria hørte om at Jesus ville blive født. De havde GT’s profetier at læne sig op af, og flere mødte engle, og andre fulgte en helt bestemt stjerne. De tre vise mænd troede på at Messias blev født, og de fulgte den helt særlige stjerne. Intet herberg ville tage imod Maria, som havde veer. Jesus endte med at blive født i en stald og lagt i en krybbe, altså et fodringstrug. Mange i Betlehem var forundret over det der var sket. De havde hørt, at Jesus var et helt særligt menneske. Mon de vidste hvordan hans liv ville blive? Mange jøder ventede, at han var en stor konge i kostbare klæder, som vil skabe revolution og vælte den romerske besættelsesmagt. Andre kunne ikke tro på, at Jesus var andet end en tømrersøn fra Nazaret. Men evangelierne fortæller os at Jesus var mere end en almindelig tømrersøn og han var alt andet end en militær konge klædt i guldklæder. Jesus var en mand, som gik i simple klæder og sandaler. Han red sagtmodigt på et æsel ind i Jerusalem, og han var venner med tiggere, spedalske, samaritanere og kvinder – de folk, der dengang var lavest rangerede i samfundet. Jesus gik længere ned og lod sig frivilligt blive forrådt, pisket, hånet og spyttet på og hængt på et kors sammen med to forbrydere. Nogle mennesker troede på, at Jesus var Guds søn, andre mennesker kunne ikke forstå det og ville ikke tro på det.
Der er mere mellem himmel og jord
Også i dag sker der mirakler. Nogle tror på miraklerne, andre tror ikke på dem. Også i dag diskuterer vor tids vismænd og professorer, hvem Jesus var. Jeg læste fornyligt en artikel på videnskab.dk om, hvorvidt Jesus havde levet. I artiklen stod der, at Jesus og hans disciple var blevet nævnt nogle andre steder end i Bibelen og af andre end kristne. Men det var stadig så gamle kilder, at forskerne ikke anså dem som pålidelige efter nutidens videnskabelige stardarder, så de mente ikke, at de kunne bevise, at Jesus havde levet.
Vores sind kan spekulere i lang tid og tvivle på alt, men flertallet af danskerne på, at der er mere mellem himmel og jord. Vi er nogle, som mener vi har oplevet noget metafysisk, nogle mirakler og/eller Guds nærvær og hans nåde. Men vi kan ikke bevise det. Vi kan heller ikke måle eller bevise kærlighed.
Spørgsmålet er, om vi vil holde os til det som kan bevises, eller om vi også vil gribe det, som er uforklarligt og rækker ud over os selv? Er den kristne tro aktuel i 2016? Jeg vil sige ja. Evangeliet er stadig den aktuelle gode nyhed om Jesus Kristus, Gud, som blev menneske og blev lagt i en krybbe i en stald i Betlehem, voksede op som det menneske, som var Guds elskede søn, som frivilligt gik lidelsens vej, lod sig korsfæste, ofre på et kors som et lille lam og genopstod igen fra de døde til syndernes forladelse og frelse til det evige liv. Det evangelium er også i dag en god nyhed, en invitation fra Gud til et hvert menneske om at gribe, grunde over, tage imod i tro og tillid og gemme i sit hjerte. Mirakler sker stadig.
For Gud er alting muligt.
I dag vågnede jeg med Hella Joofs katekismus i tankerne. For nogle uger siden udkom Hellas katekismus og det afstedkom mange debatter. Jeg har ikke fulgt med, men i dag besluttede jeg at læse hendes katekismus. Jeg er i den situation at jeg læser katekismussen ud fra de positioner, at jeg tidligere har læst teologi, og i dag er jeg ikke præst, men en Kristus-troende lægmand.
Inden jeg vil komme ind på, hvad jeg mener om hendes katekismus, lad os så se på selve ordet katekismus. Katekismus kommer af latin og betyder at give undervisning. En katekismus er en kort indføring til og forklaringer af centrale temaer i kristendommen. Meningen er at undervisningen skal kunne bruges i forhold til børn og unge. Luther skrev sin Lille Katekismus i 1529 fordi han så et behov for at undervise lægfolket i kristendommen og dets sakramenter. Vi finder en forkortet udgave af Luthers Lille Katekismus i salmebogen. Her udlægges De Ti Bud, Fadervor, trosbekendelsen, dåben, skriftemålet og nadveren. Jeg medgiver at Luthers sprog bærer præg af det 16. Århundredes sprog, og det har brug for forklaringer til nutidens mennesker. Men Luthers katekismus er bibelsk og falder i tråd med den protestantiske lære. Kort sagt, (her mine formuleringer) vi er alle syndere, og skulle dømmes, men Jesus døde for os alle, og ved troen er vi retfærdiggjorte. Med troen får vi Helligånden, som hjælper os med at elske og giver os en iver til at elske og adlyde Gud. Med andre ord er gode gerninger frugter af troen. Derfor starter Luther også hver udlægning af de Ti bud:
“Vi skal frygte og elske Gud, så vi…”
Nuvel, hvad med Hellas katekismus. Jeg holder af hende som person og skuespiller. Hun har en smittende livsglæde og frisk humor, og hun har en fantastisk evne til at formulere sig. Hella har skrevet en fantastisk og letforståelig tekst, som siger mange gode og rigtige ting, men hvor er det ærgerligt, at teksten har fået overskriften katekismus. Hvorfor ikke kalde teksten “Hellas livssyn”, “Hellas leveregler” eller “Hellas personlige tro”?
Seneste kommentarer