Med årets sidste blogindlæg fra min hånd vil jeg ønske dig et velsignet og lykkebringende nytår.
Julen er en travl tid og man kan føle sig forspist, men jeg håber du alligevel har haft tid til at slappe af og opleve julefreden sammen med dine kære.
Efter festlighederne nyder jeg roen og slapper af sammen med mine børn. Der er tid til at tænke lidt på nytårsaften, og der er tid til at tænke over det sidste år samt over livet.
For nogle uger siden sad jeg i flyet fra London til Boston. Selv om rejsen blev anderledes end ventet, fik jeg på denne flytur ro til at reflektere og bede. Jeg skammede mig over at jeg var en dårlig kristen, jeg skammede mig over mit indre mørke og syndighed, men det ufattelige var, at Gud tilgav mig. Det ufattelige var, at Jesus elskede mig.
Når jeg tager imod Guds nåde, bliver jeg hel. Helet. Når jeg tager imod Guds nåde, kan jeg blive mig selv, være mig selv. Jeg erkendte, at jeg var ligesom mariehønen, der kravlede på væggen, da vi juleaftensdag tog træet ind. Jeg var lille og måtte overgive mig til Guds hænder. I Johannesevangeliet læser jeg, at skilt fra Jesus kan jeg intet gøre, og jeg må erkende, at det er sandt.
Jeg ved ikke hvad 2018 byder mig, men jeg vil sige vær velkommen Herrens år og lægge mit sind, mine tanker, mine hænder og mit hjerte, mit liv i Guds hænder. Ske dine planer, din vilje, ikke min, Herre.
Seneste kommentarer