De sidste dage inden vi skulle hjem til var jeg begyndt at få hjemvé. Selv om jeg ikke er så vild med rugbrød, var jeg begyndt at savne rugbrød, fordi jeg ikke kunne finde noget groft brød i Boston. Jeg savnede også æbleskiver. Men allermest savnede jeg mine børn. Hver gang jeg så et barn, kom jeg til at savne mine egne børn helt vildt.
D. 10. December dagen før vi skulle hjem, fik jeg pakket det meste ned, og næste dag pakkede vi det sidste. Vi gik ned i foyeren og spiste morgenmad. Min mand tjekkede sin e-mail på sin mobil. Han havde fået en e-mail om, at vores fly var aflyst pga. Sne i London. Vi skulle i stedet med en flyver næste dag. Vi kunne heldigvis blive en nat mere i samme hotelværelse. De der skulle køre os til lufthavnen kunne også godt køre os næste dag.
Nu skulle vi prøve at få tiden til at gå et døgn mere, før vi kunne komme hjem. Jeg glædede mig meget til at komme hjem.