For således elskede Gud verden…Det vers kender vi kristne rigtigt godt. Det er evangeliet i ét vers. Men i hvilken forbindelse siger Jesus dette?

Lad os derfor se på Johannesevangeliet kapitel 3 vers 1-21

”Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd.  Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.” (v. 1-2)

Nikodemus var medlem af jødernes råd. Jødernes råd var den øverste jødiske domstol. Det blev ledet af en ypperstepræst og beskæftigede sig med religiøse forhold, politik og samfund. Han var også farisæer, han var altså medlem af et religiøst parti, som lagde meget vægt på at overholde Moseloven. Han opsøgte Jesus og ville gerne tale med ham selv. Opsøg Jesus ”under fire øjne” og stil ham nysgerrigt nogle spørgsmål og lyt til ham  – i din Bibellæsning og i bøn , det tror jeg er en god idé!

Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« (v. 3)

At se Guds rige ville for jøderne være det at komme i himmerige efter døden. Jøderne mente, at de var garanteret en plads i himlen fordi de var efterkommere af Abraham (David Guzik i https://enduringword.com/bible-commentary/john-3/ ) . Men Jesus siger til Nicodemus, at man skal fødes på ny for at se Guds rige.

Det er helt sort snak for Nicodemus. Han forstår det overhovedet ikke. Jesus uddyber:

»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.  Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. (v. 5-6)

At blive født af vand, hvad vil det sige? Det kan tolkes på flere måder (David Guzik i https://enduringword.com/bible-commentary/john-3/ ). Nogle mener at Jesus hentyder til dåben, andre mener at det drejer sig om at blive født på ny af Guds ord. At tro på Guds Ord er ikke uvæsentligt, hvilket vi kan læse andre steder i Bibelen. Kirken helliges ved at den renses i vand ved Ordet (Ef 5, 26), vi er rene pga. det ord, Jesus har talt til os (Joh 15,3) og vi er genfødt ”af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord” (1 Pet 1,23). Nogle mener, at det at blive født af vand menes at blive født af Helligånden, det levende vand (Joh 7,38-39). Endelig er der den betydning, at Jesus refererer til Ezekiels profeti af renselsen ved den nye pagt (og Nikodemus har som farisæer nok kendt til denne profeti):

”Jeg vil stænke rent vand på jer, så I bliver rene. Jeg renser jer for al jeres urenhed og for alle jeres møgguder;  jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød.  Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud” (Ez 36,25-27).

Nogle kristne i USA taler meget om, at det gælder om at være born-again-Christians. Når jeg har hørt dem nærmest råbe om det, får jeg mærkelige forestillinger om nogle særligt åndsfyldte, som kan noget helt særligt åndeligt med Helligånden, er dygtig til at tale i tunger eller et eller andet. Jeg håber ikke, at det er dét, de taler om.

Som jeg ser dét, er vi fattige i ånden. Vi kan ikke gøre noget for at blive mere kristne eller åndelige eller åndsfyldte. Når vi tror på Jesus, bor Helligånden i os, det er Guds gave til os. Vi kan ikke gøre noget selv ud over at tro, og samtidig er troen en gave. Det handler heller ikke om, at nogle har en større tro end andre. Alle kristne er på én gang både gamle og nye mennesker, idet vi stadig har en syndig natur og også har Helligånden. Ånden og kødet strides:

”kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil.” (Gal 5,17)

Som sagt er vi som kristne både gamle og nye mennesker. Vi kæmper mod synden, og samtidig hjælper Helligånden os. I Romerbrevet kapitel 8 læser vi, at kødet (menneskets syndige natur) vil død, fjendskab med Gud, kan ikke underordne sig Guds lov og kan ikke være Gud til behag. Mens Helligånden, som bor i os, vil liv og fred og hjælper os med dræbe legemets gerninger (så synden ikke skal have magten?) (Rom 8,5ff ) og skriver loven på vores hjerter.

Farisæerne mente, at de var gode mennesker, fordi de var efterkommere af Abraham, kendte Moseloven godt og overholdt den (det mente de selv at de gjorde), og at dermed havde adgangsbillet til Guds rige. Men det talte Jesus imod. Han sagde, at de skulle fødes på ny.

At blive født på ny er at tro på Jesus, at tage imod ham:

”Dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn. De er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud” (Joh 1,12-13).

Lad os lige se på det vers, hvor Jesus snakker om vejret – eller om vinden.

Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.« (v. 8)

Jeg kommer fra Vestjylland. De fleste dage blæser det meget i Vestjylland, men det er forskelligt, hvor vinden kommer fra. Hvad mener Jesus med, at den som er født af Ånden er ligesom vinden?
Man kan virkelig erfare blæstens kraft, når det stormer, når der er orkan, eller når man står ved et Vesterhav, som har høje bølger. Det er utroligt, at nogle dage er helt vindstille, og andre dage stormer det – også om sommeren. På denne måde er Helligånden, som er en person i Treenigheden både uforudsigelig, utrolig og gådefuld.

At fødes på ny er noget, som Gud gør i os, det er Hans værk og Hans ære alene. Det handler om at tro på Jesus, og samtidig er det noget, som kun Gud forstår fuldt ud. ”Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud.” (1 Kor 2,11).

Gud ville ikke, at verden skulle blive dømt

Joh 3,16 er et meget opmuntrende vers, og samtidig står det i en barsk kontekst, som hverken er moderne eller politisk korrekt, men der står dette i skriften:

”den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.” (v.18)

”Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde.  For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres.  Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.«” (v. 19-21)

Vi ved fra Joh 1,4-9 og Joh 8,12, at lyset, som er kommet til verden, er Jesus. Hvis Jesus er lyset, er mørket måske djævelen. Jesus kalder i Johannesevangeliet djævelen ”denne verdens fyrste”. Om mennesker, der hader lyset, kan vi også læse i Rom 1

 ”For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed.” (v. 18)

”De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen” (v. 25)

”Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig:  De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder,  de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre;  de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige.  De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.” (v. 28-32)

Denne ondsindethed og det med at bifalde andres onde gerninger finder vi i verden. Men kan nogen af os sige, at vi aldrig er griske, misundelige, sladrer, bagtaler, praler, ukærlige og ubarmhjertige? Dér har vi det gamle menneske, den syndige natur. Dér har vi kødet, som vil død og fjendskab med Gud og ikke kan være Gud til behag.

Kobberslangen

Jesus ved, at Nikodemus og alle de andre farisæere, ja alle de andre jøder ikke kan overholde Moseloven. Det er ikke tilfældigt, at Jesus sammenligner sig selv med kobberslangen. I 4 Mos 21 er Israel for længst blevet befriet fra trældommen i Egypten, og Gud har lige givet kana’anæerne i Israels magt. Gud bekæmper israelitternes fjender og giver dem føde, alligevel bliver folket utålmodigt. Det bliver træt af at være i ørkenen og den mad de får, og de beklager sig til Moses og Gud. Der sendte Gud slanger, som bider folket, og mange døde. Det minder om syndefaldet. Adam og Eva blev ”bidt af” slangens ord og syndede, og derefter sendte Gud dem væk og sagde at de skulle dø.

Israelitterne som havde mødt de mange slanger, erkendte deres synder

”Vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!«” (v. 7)

Moses bad for folket, og Gud sagde til ham, at han skulle lave en kobberslange:

”og Herren sagde til Moses: »Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet.«  Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet.” (v. 8-9)

Det er denne beretning Jesus refererede til, da han sammenlignede sig selv med kobberslangen.

”Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.” (Joh 3,14-15)

Den ophøjede Menneskesøn er Jesus, som ophøjes, idet han døde på korset for os. Hvis vi er blevet bidt af en slange, dvs. hvis – eller rettere når – vi har syndet, skal vi rette vores blik mod Jesus, skal vi tro på Jesus, tro på, at han i vores sted døde for os.

Et andet sted i Johannesevangeliet hører vi om, at jøderne var meget optagede af at gøre gode gerninger. Så de spurgte Jesus:

Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?«  Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.« (Joh 6,28-29)

Mange mennesker, især i dag, er optagede af at gøre godt. De bliver også rost for at være fleksible, tilpasningsdygtige, effektive og produktive, og mange unge mennesker har idealer om at være dygtige på deres uddannelsessted, få høje karakterer, være sociale, have mange venner, have et fritidsarbejde, dyrke sport og spise sundt og have flere fritidsinteresser. Det er menneskeligt at være optaget af at være dygtige og spørge: ”Hvad skal vi gøre?”

Til både farisæerne, jøderne og nutidens mennesker bringer Jesus et helt andet perspektiv. Han vil have en relation med os. ”Skilt fra mig kan I slet intet gøre”, siger han (Joh 15,5). Pga. han døde på korset, pga. Helligånden, som bor i os, kan vi – i sammenspil med Bibellæsning, bøn og med det kristne fællesskab – have en personlig relation til Jesus. Jeg tror, det er noget af det Jesus mener, når han siger, at Guds gerning er den at tro på Ham, som Gud har udsendt.

Hvor kom vi fra? I Joh 3, taler Jesus meget om dom og frelse. For Nikodemus kunne ikke vide sig sikker på, at han ville blive frelst. Det var ikke nok, at han var efterkommer af Abraham og meget optaget af at opfylde Moseloven. Jesus sagde til Nikodemus, at han skulle tro på ham. Jeg tror, han sagde det til ham af kærlighed.

Med alle de andre vers i baghovedet, lad os nu kigge på Joh 3,16

”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”

Gud elsker verden. Der står ikke, at Gud elsker dig. Der står Gud elsker verden. Jøderne troede, at Gud kun elskede Israel, men Gud elsker hele verden.

Hvordan elsker Gud verden? Han elsker den på den måde, ”at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”

Han gav verden sin eneste søn. Han gav. Han gav Jesus, han ofrede sine eneste søn for os som en gave. Det med at Gud giver os Jesus, som også betyder “Herren frelser”, nævnes også i Ef 2,8

”For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.”

Gud ville ikke at verden skulle fortabes. Han ville hverken at menneskeheden pga. synd skulle dø af slangebid, at de skulle sendes langt væk fra Edens have og dermed fjernt fra Gud og fællesskabet fra Ham. Gud ville, at de skulle have evigt liv sammen med ham.

”Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.” (Joh 3,17)