Hun sad i køkkenvindueskarmen kiggede på os. Hun var stor og lysegrøn, og jeg havde ikke set sådan en som hende før. Ifølge Google var hun en stor grøn hun-løvgræshoppe. Hun sprang hen på væggen, kravlede på de øverste køkkenskabe og gjorde længe holdt på en grydekant. Måske så hun en anden græshoppe i stålet. Hun vidste ikke, at det var hende selv hun så. Hun kravlede frem og tilbage hen over spidserne af de store køkkenknive på væggen. I fascination og frygt iagttog jeg hende den fremmede grønne skabning.
Efter at hun havde undersøgt vores køkken i ca. 2 timer, måtte det være tid til at hun kom hjem til naturen. Terrassedøren stod på vid gab, men hun fortsatte sin opdagelsesrejse i køkkenet. Min søn fik hende til at kravle ind i en frysepose, og vi gik ud på terassen. Græshoppen blev inde i posen, som blev hvirvlet rundt med blæsten. Vi rystede posen, men hendes ben sad fast i plastikket. Jeg lagde posen ned på fliserne og satte en fod på den ene ende, så posen ikke blæste rundt igen. Nu kravlede vores gæst ud og rejste hjem.
Tag: Guds trofasthed
I sidste indlæg fortalte jeg om, hvordan jeg oplevede en kunde skælde ud på en ung kasseassistent. Fordi jeg selv har lidt erfaring med at være kasseassistent, kaldte Jesus mig til at trøste hende, tale med hende og måske oven i købet bede for hende eller fortælle hende om Jesus. Jeg må desværre bekende at jeg syndede. Jeg er ked af, at jeg ikke adlød ham. Jeg kom til at synde, fordi jeg var chokeret, genert og bange. Jeg er så træt af min generthed, og Jesus har fortalt mig, at det er frygt, der begrænser mig og holder mig tilbage. Jesus kalder mig til at komme ud af min comfortzone, hvilket jeg gerne vil adlyde. Så det vil være grunden, hvis jeg pludselig gør vilde ting. Jeg ønsker at omvende mig fra min tilbageholdende, selvudslettende og frygtsomme adfærd.
Seneste kommentarer