Græsset var meget højt. Det var på tide at slå græs. Græsslåmaskinen tændte sin motor og larmede i hele byen. Alt græs skal slås, fuld fart frem! Pludselig begyndte motoren at hoste og hakke. Den gik i stå. Der blev stille.
En solstråle ramte et græsstrå. Her kravlede en mariehøne. Hvis ikke græsslåmaskinen var løbet tør for benzin, havde jeg ikke set mariehønen, og jeg havde kørt den over.
Jeg så mariehønen. Jeg så, at den var lille, at den var smuk, sand, god, rosværdig, og at den var værd at  elske. Også mariehønen er skabt af Gud.

Jeg så et glimt af noget større. Det, som jeg troede, jeg havde forstået, havde jeg ikke forstået. Det, som jeg troede jeg vidste, vidste jeg alligevel ikke.

Billedkilde: Ervin Gjata

Gud Herren kommer i styrke,
han hersker med sin arm.
Hans løn er med ham
hans fortjeneste går foran ham.
 Som hyrden vogter han sin hjord,
han samler dem med sin arm;
han løfter lammene op i sin favn,
han leder moderfårene.

Hvem har udmålt vandet i sin hule hånd,
afgrænset himlen med udspændte fingre?
Hvem har målt jordens støv i tønder,
vejet bjergene på vægten
og højene på vægtskåle?
 Hvem kan retlede Herrens ånd,
hvem kan være hans rådgiver og belære ham?
 Med hvem har han rådført sig for at få indsigt
og blive belært om den rette vej?
Hvem lærte ham kundskab
og viste ham vejen til indsigt?
 Nej, folkene er som dråber i en spand,
de regnes som støv på vægtskåle,
de fjerne øer vejer kun som fnug;

(…)

Herren er en evig Gud,
skaberen af den vide jord.
Han bliver ikke træt og udmattet,
hans indsigt kan ingen udforske.

(Es 40,10-15 og v 27-28)