En rejse i Tro og Kreativitet

Tag: Gud (Side 1 af 2)

Herren bringer frihed

Lærke – Kilde: pixabay

Lærken svæver højt på himlen
synger om friheden
som Herren bringer:
I, som vandrer i mørke
I skal se et stort lys
Lyset skinner for jer
der bor i mørkets land


Herren er det evige lys
Han bringer godt budskab
Til jer, som er fattige
Han frigiver fanger
Han sætter undertrykte i frihed
Han bryder ondskabens lænker
Han læger jeres knuste hjerter

Han trøster jer, der sørger
Herren giver jer lovsang
Frem for svigtende mod
Han genopbygger fortidens ruiner
Han lader retfærdigheden spire
Han lader lovsangen gro

Skrevet over Es 9,1 ; Es 61 og Luk 4,18-19

Se på fuglene (del 2)

I sidste uge skrev jeg om de ubekymrede fugle. I dette indlæg ser jeg på det, at bruge dét, Gud giver.

Du skal bruge dét, der er

Fugle er gode til at bruge dét, der er. Som Jesus siger: fuglene hverken sår, høster eller samler i lade (Matt 6,26). De spiser den mad, de finder – frø på foderbrætter, bær på buske og regnorme i en have.

De drikker fra og bader i det vand, de finder. Ingen solsort føler sig for fin til at bade i en mudret vandpyt.

(Et lille indskud: Jeg synes, Jesus har noget tilfælles med solsorte. Der er ingen have eller græsplæne, der er for kedelig til ham, og han har heller ikke noget imod lidt mudder.)

Mht. redebyggeri fælder fugle ikke træer, men samler de kviste, blade og grene, de finder på jorden og bygger ivrigt.

Også Gud bruger dét, der er. Jesus prædikede for tusinder, og da han havde talt i flere timer og så, at hans tilhørere så lidt blege og ukoncentrerede ud, gik det op for ham, at deres blodsukker måtte være lavt. De måtte være ekstremt sultne! Det var ikke sådan, at alle fem tusind hver især havde madpakke med. Disciplene mente, at skarerne skulle få ”frikvarter” og sendes til landsbyerne og købe sig noget mad. Jesus havde dog andre planer. Den eneste mad, der var, det var fem brød og to fisk. Det syntes Jesus var nok. Han velsignede maden, og den blev delt ud til alle de fem tusind. Alle fem tusind blev mætte, og der var endda 12 kurve mad tilovers (Mark 6,35-44). Derfor: Gud bruger dét, der er, og så er der rigeligt til alle.

Vi skal bruge dét vi har i 2022

Også i dag skal vi bruge dét, Gud giver. Da covid19 lukkede alt ned, både skoler, indkøbscentre og – ja selv kirkerne – var vi i chok. Det her var ikke en katastrofefilm, vi så i fjernsynet en fredag aften. Nej, det var en virkelighed, vi alle stod midt i. Virussen var sluppet ud af Kina og bredte sig til hele verden.

Vi var nødt til at tilpasse os. Arbejdspladser, skoler og kirker måtte bruge dét, der var: teknologien.

Fyns Valgmenighed forstod at udnytte teknologien. Ikke kun gudstjenesterne var online, også cellegrupperne (livsgrupperne), Bibelgrupperne og morgenbøn foregik online (i skrivende stund har kirken stadig online-morgenbøn på zoom hver eneste dag kl. 10!).

Læs mere

Skabelse – tanker og ord (del 2)

Gud skabte verden med ordet. Vi skaber også eller alternativt ødelægger med ordet. Vi skal veje vores ord, om de er til velsignelse eller forbandelse. De ord vi siger om hinanden og os selv er historier og præger vores identitet virkelighed. Udsagnene “Du er dum”, “du er sød”, “jeg er dum”, “jeg er sød” skaber hver især historier og er identitetsskabende.
Jeg har i fornyligt læst, at der på mange skoler er danske og engelske bandeord og i det hele taget en grim tone udpræget hos børnehaveklasserne. Børnene lærer de grimme gloser af forældrene samt fjernsynet og Internettet.

“Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand; også tungen er en ild. Som selve den uretfærdige verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede. For enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket; men tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift. Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse.” (Jak 3:5-9)

Bag ved ordene ligger tankerne. Gud så (og tænkte) at alt hvad han havde skabt var godt (1 Mos 1:18). Vi har et lager af tanker, der rumsterer inde i os. Tankerne kommer fra hvad vi hører, læser og ser i ugeblade, i fjernsyn, radio og især diverse digitale kanaler på Internettet (youtube, snapchat, Facebook, nyheder, twitter etc.). Bøger og aviser påvirker også, men der er færre og færre læsere af aviser og bøger. Jeg mener at de fleste store aviser (ikke tabloid) og bøger udøver en mere gunstig påvirkning på vores tanker, da det er uddybet, reflekteret, researchet tekst frem for kortvarige overfladiske fragmenterede manipulerende sensationsklip. Når vi læser aviser og bøger, sætter vi også tempoet ned, når at læse i dybden og selv aktivt tænke med, mens vi får en mere overfladisk passiv og fragmenteret oplevelse i fjernsynet og især på Internettet.
Med alle disse vanedannende forstyrrelser fra diverse medier, der hele tiden påvirker vores hjerner, formår vi så at skabe rum, tid, ro og stilhed til vores familie, venner og Gud og deres ord og tanker? Er vi opmærksomme på vores nærmeste og lytter vi til deres ord, tonefald og kropssprog med oprigtig åbenhed, nysgerrighed og respekt? Og er vi opmærksomme på Gud? Får vi læst i vores Bibel, får vi lyttet til evangeliske Kristus-centrerede prædikener, får vi bedt og får vi lyttet til Gud?
Hvor kommer dine tanker fra, og hvilke ord og handlinger skaber disse tanker?

Skabelse (del 1)

“Husk ikke på det, der skete tidligere, giv ikke agt på fortiden; nu skaber jeg nyt,nu spirer det frem, ved I det ikke? Ja, jeg lægger vej i ørkenen og floder i ødemarken;” (Es 43:18-19)

Vi skal ikke tænke på fortiden, i hvert fald ikke det negative i fortiden. Gud husker i hvert fald ikke på fortiden. Gud skaber nyt. Det gør han også åndeligt. Det er Gud, der skaber liv, han er alt livs ophav. Læg mærke til ordet nu. Gud skabte ikke kun i går og vi skal ikke vente på at han skaber i fremtiden. Han skaber også i dag, selv om vi ikke kan se det. Gud er altså handlekraftig og skabende. Han tøver ikke og står ikke stille, han er ikke passiv, men han er ikke en undertrykker eller en, der tvinger. Han er skabende.
Han lægger veje i ørkenen (DK er en åndelig ørken, men også der vil Gud gerne lægge veje). For Gud er alt muligt. Vil vi tillade Gud, vil vi gerne, at han skaber nyt og lægger veje?

Læs mere

Vær velkommen Herrens år

Med årets sidste blogindlæg fra min hånd vil jeg ønske dig et velsignet og lykkebringende nytår.
Julen er en travl tid og man kan føle sig forspist, men jeg håber du alligevel har haft tid til at slappe af og opleve julefreden sammen med dine kære.
Efter festlighederne nyder jeg roen og slapper af sammen med mine børn. Der er tid til at tænke lidt på nytårsaften,  og der er tid til at tænke over det sidste år samt over livet.

For nogle uger siden sad jeg i flyet fra London til Boston. Selv om rejsen blev anderledes end ventet, fik jeg på denne flytur ro til at reflektere og bede. Jeg skammede mig over at jeg var en dårlig kristen, jeg skammede mig over mit indre mørke og syndighed, men det ufattelige var, at Gud tilgav mig. Det ufattelige var, at Jesus elskede mig.
Når jeg tager imod Guds nåde, bliver jeg hel. Helet. Når jeg tager imod Guds nåde, kan jeg blive mig selv, være mig selv. Jeg erkendte, at jeg var ligesom mariehønen, der kravlede på væggen, da vi juleaftensdag tog træet ind. Jeg var lille og måtte overgive mig til Guds hænder. I Johannesevangeliet læser jeg, at skilt fra Jesus kan jeg intet gøre, og jeg må erkende, at det er sandt.

Jeg ved ikke hvad 2018 byder mig, men jeg vil sige vær velkommen Herrens år og lægge mit sind, mine tanker, mine hænder og mit hjerte, mit liv i Guds hænder. Ske dine planer, din vilje, ikke min, Herre.

At de må være ét

De blunder
lyset kigger ind
ad vinduet
Far og søn hviler
I hinandens åndedræt
hud mod hud
i tro og tillid

Jeg holder vejret sammen med dem
Jeg beder for dem, du har givet mig,
Alt mit er dit, og dit er mit
Jeg beder for
De må være ét

Fader, jeg beder for,
At den kærlighed,
du har elsket mig med,
Skal være i dem,
Og jeg i dem

Mig er der ikke noget galt med

Småblundende, småsovende
Småliggende
Mine øjne har samme farve
Som mobilens lys
Jeg læser, scroller, spiller, trykker synes godt om, klikker, scroller
Jeg bedøver mig selv
Med internet, cola, kaffe og kage.
Småsovende
Træthed
gråvejr

“Hvordan går det?”
“Fint”
“Hvordan går det?”
“Godt”

Alt det jeg ikke bliver spurgt om, og det jeg ikke vil fortælle, spytter jeg ned i kruset med kaffe, lægger det i  maven, i skærmen og cyklen på fitnesscenteret.

Når jeg prøver at få det lidt bedre, så løfter jeg nogle vægte i fitnesscenteret, spiser en gulerod mere, går en halv time tidligere i seng eller drikker en ekstra kop kaffe, tager til lægen, til psykologen, til coachen, begynder at drikke cola light i stedet for cola sukker og trykker synes godt om endnu en gang.

Verdens lykkeligste folk?

Læs mere

En verden fuld af dråber

Hvad hvis vi sætter farten ned
Slukker for fjernsyn, radio og mobil
Går i stedet for at lyne af sted
Standser
bliver siddende
Og ser

Dug i græsset
Regndråber
Fugtige bladstængler
Dråber på glasset
Ringe i vandet
Vandhanens dryp
Dråber af
kaffe
Olie, fedt
På bunden af gryden

Mennesker
sved
Blod
Sår
ar
Snot
Blanke øjne
Mennesker
En flod af tårer
Af medfølelse
Angst
Afmagt
Træthed
Bekymring
Smerte
Sorg
Taknemlighed
latter
Glæde
skaberværket

Gud
ser sin skabning
“hvor er alt smukt og godt”
Gud ser alle dråber
Gud elsker sit skaberværk.

« Ældre indlæg

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑