En rejse i Tro og Kreativitet

Tag: Fred

Konge på et æsel

Bryd ud i jubel, Zions datter,

råb af fryd, Jerusalems datter!

Se, din konge kommer til dig,

retfærdig og sejrrig,

sagtmodig, ridende på et æsel,

på en æselhoppes føl. (Zak 9,9)

Da Jesus kom ridende ind i Jerusalem på et føl, var han i gang med at opfylde en Messiasprofeti. Overskriften for kapitel 9 i Zakarias’ bog hedder Davidrigets genoprettelse.
På Jesu tid var Israel besat af romerne, så folket troede, at Jesus nu kom og frelste dem fra romerne, derfor denne røre og jubel.

Jesus er Herren, og han er frelser; han er al tak, lov og ære værd. Hans arm er stærk, men jøderne måtte vente nogle flere år på at komme fri af romernes greb.

Siden har der været mange krige, tyranner og despoter, og mange mennesker har troet, at nu kom Herrens dag snart. Vi skal vi være vågne og være rede til at Jesus kommer igen. Lige siden Kristi opstandelse, himmelfart og Helligåndens komme Pinsedag har vi levet i det sidste tider. Det skriver Paulus og alle de andre om i deres breve. Jesus selv sagde, at vi skal være årvågne og have olie på lampen. Samtidig kender ingen dagen, det gør kun Gud fader, så ingen kan sige, at Jesus kommer igen på den og den dag.

Da jeg tænkte over indtoget i Jerusalem, tænkte jeg lidt på vores Kong Frederiks indtog i København for nogle måneder siden. Han virker ydmyg, tænkte jeg. Jeg ved godt, at han ikke er Jesus.

”Med hvem vil I sammenligne Gud? Hvad vil I sætte op til sammenligning med ham?”  (Es 40,18)

Vi skal ligne Jesus, men vi er ikke Jesus. Kristne er ikke hverken messias’er, guder eller miniguder.


Med hvem vil I sammenligne Gud?

Den største modsætning til Jesus, jeg kan komme i tanke om, er Putin. HAMAS er nok også ligesom Putin.

Jeg ville inderligt ønske, at både krigene i Mellemøsten og Ukraine stoppede. I hvert fald må vi bede for dem, som er i krige og hjælpe og støtte dem.

Mennesker er ikke ligesom Jesus. Mennesker vil gerne hyldes, roses, have ære og have magt.
I kapitlet før kapitlet, hvor Jesus rider ind i Jerusalem, forudsiger Jesus sin lidelse, korsfæstelse og opstandelse over for disciplene. Hørte Zebedæussønnerne overhovedet, hvad han sagde? De kom til ham med deres mor, som bønfaldt Jesus, om at hendes sønner måtte få plads ved siden af ham på tronen i hans rige, den ene søn på hans venstre side, og den anden søn på hans højre side. Jeg ved ikke, om deres mor var klar over, at Jesus var Guds søn.

Zebedæussønnerne være “kompagnoner” til Jesus eller konger sammen med ham. Jeg tror ikke, at de ville sige ja til at dø på et kors og bære hele verdens synd.


Det er en stor fare for mennesker at få magt. Mange, som blev borgmestre eller kom i folketinget, ændrede sig – desværre ikke til det bedre. Magten steg dem til hovedet. Magt korrumperer.

Det vidste Jesus:

”I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer.” (Matt 20,25).

”»Med hvem vil I sammenligne mig, så vi skulle være lige?« siger den Hellige.”  (Es 40,25)


Jesus er større og bedre end al verdens konger og fyrster. De er intet og tomhed (Es 40,23).

Jesus opfyldte Messiasprofetien. Han frelser og slipper fanger løs, men ikke på den måde, som vi forventer. Han styrtede ikke en ringmur i havet, og han tilintetgjorde ikke romernes hovmod. Han tilintetgjorde ikke vogne, heste og krigsbuer.

Zebedæussønnerne og alle andre mennesker er ikke en fast klippe, vi kan stole på.

”Det er bedre at søge tilflugt hos Herren

end at stole på mennesker.

 Det er bedre at søge tilflugt hos Herren

end at stole på stormænd.” (Sl 118,8-9)

Mennesker er som græs, det tørrer ind, og menneskers herlighed er som markens blomster, de visner. Men Guds ord forbliver til evig tid (Es 40,7-8). Guds trofasthed varer til evig tid.

Mennesker vil være store og have magt, men Jesus siger:

”den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl,  ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« (Matt 20,26-28)

I 2 Mosebog blev jøderne frelst fra trældommen i Egypten. Den frelse, Jesus kom med, var ikke en frelse fra undertrykkerne, men fra vores synders trældom (Joh 8,34-36).

   Jesus kom ikke for at bringe fred på jorden, men splid (Luk 12,51). Den fred, han giver, er ikke som den fred, verden giver (Joh 14,27). Den fred, som Jesus kom med, er ikke en fred imellem alle nationer, men mellem mennesker og Gud.
Om vi vil tage imod den fred, som rakte Gud til os i kærlighed, da Jesus gav sig hen for os og døde på korset for os. Ved ham forsonede Gud alt med sig, ved at stifte fred ved Jesu blod på korset (Kol 1,20).


Baghavekrige og et håb om et fredsrige

Som de fleste andre haveejere, har vi masser af græs. Vores have er vores have. Kun ukrudt, vilde dyr og naboernes katte kommer uanmeldt på besøg. De forskellige dyr har fået ejerfornemmelse over vores have. Naboens sorte kat sætter sig midt på græsplænen. Kommer der en anden kat, jager den sorte kat den væk.
Solsorte hopper efter hinanden. Vores faste duepar vil ikke have, at en tredje eller fjerde due går ind i vores have. Gråspurvene vil ikke dele fuglefoderet med hinanden. Musvitterne er forsigtige med at besøge vores foderbræt.
En dag sprang den sorte kat op på foderbrættet og fangede og dræbte en musvit, som den åd. Hjælp, der er krig i vores baghave!

En fredfyldt oase

På min faste gåtur finder jeg en anden ro. Hestene står stille i deres indhegninger og spiser. Køerne hviler sig i græsset, eller de spiser masser af græs. Hestene og køerne ser glade ud.
På min gåtur er der en permanent lille sø på en eng. I dag var der på græsset ved søen to gæs, to ænder og to svaner tæt på hinanden. De lå der stille og roligt. Måske var de venner?
En blishøne svømmede ind og gik op på bredden til de andre fugle. Blishøner har ry for at være hidsige, men der var stadig fred ved den lille sø.

Så fik jeg øje på en fiskehejre ude i vandet. Den stod helt stille og skjulte sig imellem sivene. Da jeg opdagede den, fløj den lidt væk og satte sig i noget græs. En krage kom hen til den. Fiskehejren lettede med det samme kragen kom, og den fløj langt væk.

Fredsriget er her alligevel ikke endnu. Der er baghavekrige og forskrækkede fiskehejrer, men ind imellem er der gode stunder, hvor Gud lader os ligge i grønne enge og leder os til det stille vand.

De fredelige fugle ved søen fik mig tænke på Esajas’ profeti om det kommende fredsrige:

Ulven skal bo sammen med lammet,
panteren ligge sammen med kiddet;
kalv og ungløve græsser sammen,
en lille dreng vogter dem.
 Koen og bjørnen bliver venner,
deres unger ligger sammen,
og løven æder strå som oksen.
 Spædbarnet leger ved slangens hule,
det lille barn stikker sin hånd
ind i hugormens hul.
 Ingen volder ondt eller ødelæggelse
på hele mit hellige bjerg;
for landet er fyldt med kundskab om Herren,
som vandet dækker havets bund.
 På den dag
skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene;
til ham skal folkene søge,
og hans bolig skal være herlighed.
(Es 11,6-10)

Kom til Jesus

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.  Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.  For mit åg er godt, og min byrde er let.«

Matt 11,28-30

Hvis du er lidt ligesom mig, har du læst disse vers masser af gange. Jeg udfordrer jeg dig til at læse versene igen. Prøv at tyg lidt på Jesu ord. Hvilket ord standser du ved?

Jeg standser ved hvile. Hvad er Jesu hvile? Hvad er det for en hvile, Jesus giver os, når vi kommer til ham? Når vi kommer til ham som vi er – med alle vores lidelser, sorger, bekymringer, synder, udmattelser, træthed og tunge byrder?

Er det en powernap? Er det en halv time på den ene side og så en halv time på den anden side (også kaldt en “morfar”). Er det en halv time med din mobil, hvor du tjekker dit Facebookfeed? Eller er det en kop kaffe og en kanelgiffel, mens du lytter til Radioavisen?

Jesu hvile er ikke at gå fem timer rundt i Rosengårdscenteret og juleshoppe på en lørdag. Det er heller ikke at gøre hovedrent i et helt hus og derefter lede efter den store kasse med julepynt.

Jesu hvile er en fred, som overgår al forstand og som bevarer vores hjerter og tanker i Kristus Jesus (Fil 4, 7). Hvilen er en fred, som Jesus giver os, og han giver ikke, som verden giver (Joh 14,27). Jesu hvile er at ligge i de grønne enge og ved det blikstille vand (Sl 23,2) tæt på Jesus, vores gode hyrde.
Augustin udtrykker det med disse ord: “du har skabt os til dig, og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig”. At komme til Jesus er at tage sig tid til komme i stilhed og se på ham. At komme til Jesus er at komme til ham og bare være sammen med ham uden at lave noget. At sidde i staver ved køkkenvinduet, lukke sine øjne og bede ordløst eller kun med ordene “kom Jesus!”. At komme til Jesus er at komme tæt på ham, tæt på hans ydmyge og sagtmodige hjerte og lære af ham. Det er at lære af Jesus, ikke kun med hjernen, men også med hjertet.

Jesu hvile er hvile for ikke bare hænder, fødder, ben, øjne og ører eller følelser og tanker, men også for sjælen – sjælefred. Jesu hvile for sjælen er med Augustins ord hvile for hjertet.

Kom til Jesus!

Kilde: Pixabay

Jesus siger: “Kom! og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. 

Hvor kan vi finde fred?

Sandkornene hvirvler ind i mit sind: Hvorfor ikke holde op, hvad gør det godt for, hvad nytter det, der er alligevel ingen som elsker dig, hvorfor bliver du ikke ligesom alle de andre, han findes alligevel ikke, kan du se ham nogen steder? Sæt dig ned, drik det her, så får du det bedre.
Svale salte sure skarpe seje friske tykke dråber af tjære ved mine næsebor. Fornægt fornægt fornægt, sig det de vil høre, det vil redde dit liv. De kan ikke reddes. Du har tabt.

Et grin prøver at gemme sig.

Mit hjerte er uroligt, hvor kan det finde hvile, finde fred?

Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast, siger Gud (Es 41:10)

Kom Immanuel – Gud med os (Es 7:14). Kom Jesus, Freds Fyrste

Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred. (4 Mos 26:24-26)

 Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! (Luk 2:14) Sang englene, da de bebudede evangeliet om Jesu fødsel.

Jesus kom med fred, men det var en anden fred end jøderne havde håbet på. Romerne blev ikke væltetaf pinden og hverken Jerusalem eller Bethlehem blev fri. Jesus kom med en anden fred.

Det hebraiske ord “Shalom” betyder fred. Det betyder også helhed, sundhed, velfærd, tryghed, rolighed, perfektion, hvile, harmoni. Jesus kom med Shalom fra Gud.

Hele verden var i fjendskab mod Gud, fordi de lige siden syndefaldet havde været i syndens lænker. Men Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme mennesker, men i kærlighed og for at enhver som tror på sønnen ikke skulle fortabes, men have evigt liv (Joh 3:17)

Vi er skyldige i at synde, men fordi Jesus døde for os på korset, er vi frelst af nåde og retfærdiggjort ved tro. Med sin død banede Jesus vejen for os, for at vi kunne få fred med Gud (Rom 5:1-3). Vi synder stadig, men vi er ikke slaver synden mere, for vi kan bekende vores synder, nagle dem fast til korset, og Gud vil med det samme tilgive os, og han husker ikke på vores synder, han bærer ikke nag. Han er barmhjertig.

Med troen har vi Helligånden (Joh 7:38) og fred er én af åndens frugter (Gal 5:22). Derfor kan vi være i Kristus, og han kan være i os. Således er vores fællesskab med Gud, således er den fred.

Intet kan skille os fra denne fred og kærlighed.

v31  Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os?v32  Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? v33  Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. v34  Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. v35  Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – v36  som der står skrevet:
      På grund af dig dræbes vi dagen lang,
      vi regnes for slagtefår.
v37  Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. v38  For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter v39  eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. (Rom 8:31-39)

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑