Jeg har gået langt
I mit sind
ømme fødder
Sort hud
mudder, nedfaldne blade
hundelort
Klistrende sved
Beskidte tæer
sparker til endelserne på usagte ord

Buk et hjørne
klip negle
Skjul hullet ved storetåen

skosålen har åbnet sin mund
Bogstaverne står tøvende
Tankerne strammer
Hvad skal jeg sige?

Jeg kalder et navn
Vil han kendes ved,
Sådan en som mig?

Nogen tager mine sko og strømper af
Jeg kigger ned
Han sidder på hug foran mig
Hans ansigt
Bløde træk
Øjne som et lams

Hvorfor. Da ikke mig!
Han nikker
Vasker mine fødder
Tørrer dem
Han er den, som tjener

v12 Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? v13 I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. v14 Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. v15 Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. v16 Sandelig, sandelig siger jeg jer: En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham. (Joh 13:12-16)