En rejse i Tro og Kreativitet

Tag: farisæere

Hvad er det, som gør os urene? (Del 1)

Da kom der nogle farisæere og skriftkloge fra Jerusalem til Jesus og spurgte:  »Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker ikke deres hænder, før de spiser.«  Men han svarede dem: »Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld?  For Gud har sagt: ›Ær din far og din mor!‹ og: ›Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.‹  Men I siger: Hvis nogen siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være tempelgave!  så behøver han ikke at ære sin far. I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering.  Hyklere! Esajas profeterede rigtigt om jer, da han sagde:

 Dette folk ærer mig med læberne,

men deres hjerte er langt borte fra mig,

 forgæves dyrker de mig,

for det, de lærer, er menneskebud.«

 Og han kaldte skaren til sig og sagde: »Hør og forstå:  Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden, det gør et menneske urent.«  Da kom hans disciple hen til ham og sagde: »Ved du, at farisæerne tog anstød af at høre den tale?«  Men han svarede dem: »Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode.  Lad dem være, de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.«  Peter bad ham: »Forklar denne lignelse for os!«  Han sagde: »Er også I stadig uforstandige?  Fatter I ikke, at alt det, som går ind gennem munden, kommer ned i maven og forsvinder ud igen?  Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent.  Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser.  Det er det, som gør et menneske urent. Men at spise uden at vaske hænder gør ikke et menneske urent.« (Matt 15,1-20)

For nogle uger siden var min mand og jeg på restaurant og fik buffet. Vi opdagede, at vi var de eneste, som sprittede af, før vi tog mad. Vi undrede os, men fortsatte med at spise. Det havde været slemmere at undlade at bruge håndsprit for to år siden. Min mand og jeg gjorde sikkert selv noget andet forkert, som var endnu værre end at glemme at bruge håndsprit. Det er nemmere at se andres fejl end sine egne.

Farisæerne og de skriftkloge var skarpe iagttagere. De var hurtige til at påtale andres fejl og dømme dem. Jesus gennemskuede med det samme deres hykleri. Han påtaler, at de giver penge til templet i stedet for give penge til deres forældre, og dermed  bryder de et af de ti bud: ”ær din far og mor”. Jesus fortsætter sin kritik med at citere Esajas: ”Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.”

Jesus siger om farisæerne og de skriftkloge, at de kun udadtil dyrker Gud. De dømmer andre mennesker, og de er nogle dårlige jøder, fordi de ikke vasker hænder, inden de spiser. De lægger vægt på det ydre, på menneskebud og traditioner. Andre steder i evangelierne hører vi om, at de ikke mener, at man må helbrede et menneske på en sabbat.

Med rette kritiserer Jesus flere gange farisæerne og de skriftkloge. De er selvretfærdige og er meget optagede af, om andre ser, at de er nogle pæne, fromme jøder. De takker Gud for, at de er ”bedre” mennesker end syndere. De står længe og beder højt på et gadehjørne. De giver almisse og faster synligt, og de viser sig frem i deres fromme tøj med lange bederemme og lange kvaster. De lægger stor vægt på hele moseloven, men de overholder ikke selv alle bud.  ”De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger.” (Matt 23,4). Farisæernes og de skriftkloge er optagede af det ydre og gerninger, men Jesus ser det indre. Han kender deres hjerter og tanker.

Farisæerne og de skriftkloges adfærd er en advarsel til alle kristne – alle os ”almindelige” danskere, som lever et almindeligt, borgerligt liv og som har været kristne i mange år. Vi kender alle buddene. Vi ved, hvad en god kristen gør. Gid vi aldrig må tro, at vi er bedre end andre mennesker. Gid vi aldrig må gå og dømme andre mennesker og tro, at vi selv er uden synd. Gid vores hjerter aldrig må forhærdes, så det kun bliver med læberne, at vi ærer Gud.

Jeg ser nogle gange på Internettet eksempler på påstande og ydre regler, som nogle mener, en såkaldt god kristen skal overholde:

Læs mere

Modstand fra farisæere og skriftkloge

Så kom han hjem, og der samledes igen en skare, så de ikke engang kunne komme til at spise.  Og da hans slægtninge hørte det, gik de hen for at få fat i ham, for de mente, at han var ude af sig selv.

 Og de skriftkloge, der var kommet ned fra Jerusalem, sagde: »Han er besat af Beelzebul! Det er ved dæmonernes fyrste, at han uddriver dæmonerne.«  Så kaldte han dem hen til sig og sagde til dem i lignelser: »Hvordan skulle Satan kunne uddrive Satan?  Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, så kan det rige ikke bestå.  Og hvis et hus er kommet i splid med sig selv, så kan det hus ikke bestå.  Og hvis Satan har rejst sig mod sig selv og er kommet i splid med sig selv, så kan han ikke bestå, men det er ude med ham.  Der er heller ingen, som kan trænge ind i den stærkes hus for at røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke. Først så kan han plyndre hans hus.

 Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter.  Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.«  De havde jo sagt: »Han er besat af en uren ånd.«

Mark 3.20-30

I starten af Markusevangeliet kapitel 3 hører vi om, at Jesus er inde i en synagoge. Her møder Jesus en mand, som har en vissen hånd. Farisæerne holder skarpt øje med Jesus. De holder øje med, om han vil helbrede ham på sabbatten, så de havde noget at anklage ham for (Mark 3,2).

Hvad sker der lige for farisæerne? Hvad er det, der står om Sabbatten i Moseloven? På sabbatten skal man hvile, og man må ikke lave noget som helst arbejde (2 Mos 31,15-16). Farisæerne tolker det at helbrede som et arbejde. De mente, at der kun måtte helbredes på en sabbat, hvis det gjaldt liv eller død.

Tidligere, i en anden diskussion om sabbatten, har Jesus sagt til farisæerne: »Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld.  Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.« (Mark 2,27-28).

Jesus sætter ord på i synagogen hvor vanvittig farisæernes fortolkning er. Han beder manden med den visne hånd om at stille sig i midten (Mark 3,3), og Jesus siger så:

Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at slå ihjel?«” (Mark 3,4)

Farisæerne svarer med tavshed, og Jesus ved, at deres hjerter er forhærdede (Mark 3,4-5).

Jesus helbreder mandens hånd, og straks beslutter farisæerne, at Jesus skal slås ihjel (Mark 3,5-6).

Så forhærdede er farisæerne og herodianerne, at de på så løs og falsk en anklage ikke bare vil have Jesus sat i fængsel, men have ham slået ihjel.

Jesus fortsætter med at helbrede og uddriver også onde ånder. Nu kommer de skriftkloge og kommer med en helt vild anklage: “Han er besat af Beelzebul! Det er ved dæmonernes fyrste, at han uddriver dæmonerne.«” (Mark 3,23).

Beelzebul er et andet navn for Satan. De skriftkloge anklager Guds søn for at være Satan. Noget de har intet belæg for at hævde.

Igennem hele sit liv oplever Jesus forfølgelse og modstand. Farisæerne og de skriftkloge kender Det Gamle Testamente rigtigt godt. De kender alle Messias-profetierne, og de har brugt lang tid på at studere skrifterne.

Bibelkundskab er ikke altid lig med overbevisning om og tro på Jesus. Troen kommer ikke af menneskelig visdom, intelligens og årelange studier. Det er Gud, som giver troen. Troen kommer ved Helligånden.

Farisæerne og de skriftkloge kender deres Bibel rigtigt godt, men de vil ikke anerkende Jesus. De anklager selveste Guds søn igen og igen, selv om de møder ham personligt, hører selv hans undervisning og forkyndelse, som et andet sted bliver beskrevet, at Jesu undervisning i synagogen sker med en myndighed, de bliver forundret over (Luk 4,32). Farisæerne og de skriftkloge anklager Jesus, selv om de er øjenvidner til alle hans undere.

Ingen kan tænke sig til at erkende, hvem Jesus er. Uanset hvor meget vi studerer, hvor godt vi kender Bibelen, så er det Helligånden der giver troen.

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑