En rejse i Tro og Kreativitet
Vandløb
At leve er at leve
At leve er at bevæge sig
dag for dag
Der er mere end
naturens guld i november.
Punktum er måske ikke det sidste
Vi ved ikke
hvornår foråret kommer
i dette menneske
Strøm i bækken
Blade ældes med ynde
Det indre fornyes
At leve er at have kilden med levende vand
At leve er at blive bevæget
At leve er at blive i ordet
ufortjent
Jeg er træt
af at spille stikbold
Jeg er træt
af at spise mit feed
jeg er træt
Forbi
Hvem vil værne om de små?
en kirke
flager på halvt
hør vor bøn, Herre, hør vor bøn om nåde
Er der plads til de skæve, kantede?
Lyden af vinduesviskere
Radioen spiller
What if God was one of us?
Blæsevejr
falmede blade flyver omkring
Imod mig cykler en mand
han træder hårdt i pedalerne
på ryggen bærer han et kort:
Danmark er dækket af blod
Hvor er Guds lam?
O du Guds lam
derfra al trøst begynder;
miskundelig
forbarm du dig!
2
O du Guds Lam!
med korsets skam,
du bar al verdens synder,
dermed al fred begynder;
af kærlighed
giv os din fred!
3
O du Guds Lam!
med korsets skam,
du bar al verdens synder,
derfra vort liv begynder;
vor død til trods
opliv du os!
Blade må falme og falde
Løv må visne
Grene må stå tomme tilbage
vente
Det gamle menneske er dødt
Lad de døde blive i deres grave
Der er ingen genfærd
ingen zombier
ingen spøgelser
Frankensteins monster skulle blive i jorden
så var der intet monster
Rod ikke i skraldespanden
Gem ikke de rådne bananer
Sæt ikke en ny lap på en gammel frakke
Dit gamle tøj er slidt op
Jesus har nyt tøj til dig
(og det er ikke kejserens nye klæder)
Du må ikke lægge din hånd på ploven og kigge dig tilbage
Lad Ham bo i dit mørke
Han renser dig
Se, det gamle er forbi
Han river det gamle ned
og bygger nyt
Lad ham bygge dit hus
Noget nyt spirer frem
Han skaber nyt
Grønne spirer
Skyder op af den frosne jord
”Er nogen i Kristus
er han en ny skabning
Det gamle er forbi
Se noget nyt er blevet til.”
Es 43,18-19; Mark 2,18-22; Sl 127,1 ; Joh 2,19-21 ; Ef 4,22-24
2 Kor 5,17
Det regner
På de tomme grene
Blade falder
Regnen falder
Tomme træer
Kolde tæer
Rodet stue
Tankerne larmer
November er mørk
Det regner
Det er koldt
Dagene er korte
Trætte blade falder
Himlen er grå
Der høres en kalden
Uden for døren
Dybt hælder november i sin gang
Træerne blotter deres spinkle grene
En dråbe glider ned
af egebladets kind
De sidste blomster visner hen
Stormen rusker af sted
Regndråber styrter ned
Vi savner sommerens lys
og vores kære, som har forladt os
Fjernsynet briefer os
om dårlige nyheder
Eiffeltårnets lys er slukket
Hjerternes by græder
Frihed, broderskab og lighed
er blevet angrebet
børn, brødre, søstre, mødre og fædre
er blevet dræbt
af Mørkets Fyrste
Morderne savner en fader og moder
De ligger under ondskabens magt
Deres hjerter er blinde
De ved ikke, hvad de gør
I hele verden
bliver mennesker dræbt
af ord, bomber, knytnæver og had
mennesker falder
forføres
af mørke stemmer
Hjerter bliver til sten
fryser til is
er som tilstoppede kloakker
ligesom det skete for Adam og Kain
Men
det skete i de dage
for 2000 år siden
at lyset
Det sande lys
kom til verden
Han valgte at tjene menneskeheden
og betale alle menneskers gæld
idet han, selv uskyldig,
ofrede sit liv på korset
så han kunne sætte os fri,
blive vores (kloak)mester
og rense vores hjerter
På grund af Jesu dyrebare blod
har hverken synd, død
eller Mørkets Fyrste
det sidste ord
“Det er fuldbragt”
lød det på korset
det er et kald til håb, kærlighed
og tro
Gud har vist os en langt bedre og himmelsk vej
bedre end vores underjordiske tunneller
Lad os vandre med Ham i lyset
og i Ånden
Naturen dør
Mennesker dør
Vi fælder en tåre af sorg
og af glæde
En dag bliver det igen vår
i vores have
i vores hjerter
Mens vi venter
på nye blomster
Lad os tænde et lys
for hinanden
og for Gud
Lad os folde vores hænder
og bede Gud hjælpe os
med vores kloakker
© 2025 Diakon og Skribent
Tema af Anders Noren — Op ↑
Seneste kommentarer