Elsket
Vundet
Altid aktiv – abba, Far!
Nidkær
Guddommelig
Evigt
Levende
Inderlig
Underfulde
Menneskesøn
Tag: digt
Det regner
På de tomme grene
Blade falder
Regnen falder
Tomme træer
Kolde tæer
Rodet stue
Tankerne larmer
November er mørk
Det regner
Det er koldt
Dagene er korte
Trætte blade falder
Himlen er grå
Der høres en kalden
Uden for døren
De blunder
lyset kigger ind
ad vinduet
Far og søn hviler
I hinandens åndedræt
hud mod hud
i tro og tillid
Jeg holder vejret sammen med dem
Jeg beder for dem, du har givet mig,
Alt mit er dit, og dit er mit
Jeg beder for
De må være ét
Fader, jeg beder for,
At den kærlighed,
du har elsket mig med,
Skal være i dem,
Og jeg i dem
Solen skinner
På de foldede hænder
Jeg er kun støv
Himlens forhæng
revet itu
Hovedet fyldt
Med dit ord
Dagen sover ikke mere
Venter på lammet
Med bøjede knæ
jeg ligger stille
i skyggen
Af dine vinger
Kun du, Herre, kan slukke
Tørsten
I min sjæl
Evige du
Du, den eneste Gud
Du er mit liv og mit lys
Du er den du er
Det regner
Jeg er træt
Jeg kan ikke mærke mig selv
En fugl flyver ind i ruden
Kroppen er en sten
Vil ikke stå op
De kolde fingre
Vil ikke mere skrive
Jeg er træt og sulten
Jeg kan ingenting
Hovedpine, efterårsstorm, oktoberregn, flytterod, tomhed
Jeg er magtesløs
Min første kærlighed
mødte mig en morgen
Ordløs
Omfavnede mig
Strømmede igennem mit hjerte
Badede mig blødt
At sætte sig ved tasterne og møde stejle klippeskråninger. Mission impossible. Nej, ikke filmen. Impossible? Forkert. Mission I AM possible. Hvorfra kommer a’et? Fra alfabetet, fra klaveret, fra kammermusikken, fra a’et der skal siges, så munden kan åbnes? Fra appelsinerne? Nej. Fra det abstrakte? Nej. Fra anderledeshed? Nej. Fra akkusativ, ablativ? Nej. Fra råbet efter Abba? Ja. Det er Gud Fader, som siger I AM Possible. I AM. Jeg er. Jeg er mulighed. For mig er alt muligt, siger Gud. JAHVE. Han er den han er. Duelig, magtfuld, stærk, fuld af styrke. Så stærk at han kan vælge at være magtesløs, at han kan vælge at dø, at han kan vælge at ydmyge sig selv, at han kan vælge at ofre sig selv. Så stærk at hans nåde er ubetinget, hans kærlighed grænseløs. Så stærk at han kan tilgive. At han kan flytte bjerge. At han kan flytte grænser. At han kan elske de uelskede. At han er hos de som ingen vil være sammen med. Han er så hellig at han elsker alle. At han elsker hele sit skaberværk. Hele sin skabning uendeligt. Ubetinget. Lidenskabeligt. Han gik i magtesløsheden. Han gik i døden, men overvandt døden, synden, djævlen. Han er den stærkeste. Han er styrke. Ikke bare stærke overarme, men stærk. Almægtige Gud.
Men jeg er svag. Lille. Magtesløs. Skrøbelig. Skrantende. Skræppende. Syndfuld. Skamfuld. Jeg har mange torne. Jeg er ikke noget godt menneske.
Men jeg ser på Jesus. Jeg bliver tavs.
Øjne triller rundt
Bladrer frem og tilbage
Hvad skal vi gøre? Hvad skal der til?
Bygmestrene arbejdede forgæves
De ser ikke
hører ikke
Vi er øer
Jorden brændende
under fødderne
forsvinder
Om lidt styrter vi ned
Kald på hans navn
Åbn jeres dør
Hans død er jeres liv
Han er en bro
En portal
Han er vejen ud herfra
-“Hvad ønsker du dig i julegave?”
– “jeg ved det ikke, jeg skal tænke over det. Jeg ringer tilbage senere.”
Jeg går en tur
Igennem gråvejr
Regnvejr
Ruskevejr
Mørke
Jeg kan ikke mere se vejen
Jeg falder
Ned i en grøft
i et brombærkrat
Rådne bær
Skarpe torne
Skraber hul på min hud
Jeg kæmper mig tilbage til vejen
går forbi pigtrådshegnet
En brombærgren rager ud
Strejfer min arm
Jeg skulle være blevet hjemme
Skyerne flytter på sig
Månen vågner
Jeg får øje på en stjerne eller to
lygtepæle i det fjerne
De står ranke
Blæsten kan ikke rokke dem
Lygtepælene ligner kors
Der er lys i korsene
Jeg tænker på ham,
Som hang på et kors
Han ofrede sig
Han løskøbte os
Tog vores straf
Det står der i Bibelen
Jeg ønsker mig ikke noget
Jeg har fået, hvad jeg
(ikke vidste at jeg)
ønskede mig
Ordene om hans død på Golgata er gavepapiret
Når jeg pakker gaven ud
Forstår jeg.
Jeg ser Guds store faderhjerte
Gud ofrede sin elskede søn for os
Fordi han elsker os
Dybt hælder november i sin gang
Træerne blotter deres spinkle grene
En dråbe glider ned
af egebladets kind
De sidste blomster visner hen
Stormen rusker af sted
Regndråber styrter ned
Vi savner sommerens lys
og vores kære, som har forladt os
Fjernsynet briefer os
om dårlige nyheder
Eiffeltårnets lys er slukket
Hjerternes by græder
Frihed, broderskab og lighed
er blevet angrebet
børn, brødre, søstre, mødre og fædre
er blevet dræbt
af Mørkets Fyrste
Morderne savner en fader og moder
De ligger under ondskabens magt
Deres hjerter er blinde
De ved ikke, hvad de gør
I hele verden
bliver mennesker dræbt
af ord, bomber, knytnæver og had
mennesker falder
forføres
af mørke stemmer
Hjerter bliver til sten
fryser til is
er som tilstoppede kloakker
ligesom det skete for Adam og Kain
Men
det skete i de dage
for 2000 år siden
at lyset
Det sande lys
kom til verden
Han valgte at tjene menneskeheden
og betale alle menneskers gæld
idet han, selv uskyldig,
ofrede sit liv på korset
så han kunne sætte os fri,
blive vores (kloak)mester
og rense vores hjerter
På grund af Jesu dyrebare blod
har hverken synd, død
eller Mørkets Fyrste
det sidste ord
“Det er fuldbragt”
lød det på korset
det er et kald til håb, kærlighed
og tro
Gud har vist os en langt bedre og himmelsk vej
bedre end vores underjordiske tunneller
Lad os vandre med Ham i lyset
og i Ånden
Naturen dør
Mennesker dør
Vi fælder en tåre af sorg
og af glæde
En dag bliver det igen vår
i vores have
i vores hjerter
Mens vi venter
på nye blomster
Lad os tænde et lys
for hinanden
og for Gud
Lad os folde vores hænder
og bede Gud hjælpe os
med vores kloakker
Seneste kommentarer