En rotte farer hen over det fugtige gulv. Jeg kravler ind i det fjerneste hjørne, og jeg flytter hænderne fra mine knæ til ørerne ved lyden af menneskelarmenen udenfor. Et skrig minder om skriget fra en kvinde, da hun opdagede at jeg havde gennemboret brystet af hendes baby. Der var det, at jeg vendte om og stak hurtigt og sikkert sværdet igennem hendes hjerte. Det var prisen for min kamp. Romerne skulle væk, og jeg skulle være fri.

Jeg sætter en streg mere i rækken af tynde streger på væggen. Solen er ved at gå ned, det er lige meget at jeg er sulten, jeg kan ikke sove mere. Snart hænger jeg fast på træet og tager min sidste vejrtrækning.

Vagten låser min celle op, han griber mig i armen og fører mig ud til den jublende og hujende folkemængde. Han giver slip på mig med et skub. Det giver et sæt i mig og jeg kigger op på ham.

Læs mere