I sidste uge skrev jeg om det at bruge dét, der er. Dette blogindlæg handler om at tage sig tid og være opmærksom.

At tage sig tid og holde øje

Noget mere fugle er gode til, det er at holde lytte til og øje med deres omgivelser og både kalde på og advare andre fugle.

Vi har et fuglefoderbræt i vores have. Sidste vinter havde vi besøg af dompap-par. Det var sjældent, at de begge var på foderbrættet samme tid. Som regel sad den ene dompap på foderbrættet, mens den anden sad i træ tæt på og holdt øje med, om dens mage kunne sidde i fred og spise, at der ikke var noget på færde.

Det kan vi også lære af fuglene. Ved Bibellæsning, bøn og at lytte til Helligånden, kan vi ligesom fuglene holde vagt. Vi kan holde øje med, hvad Gud fortæller os af både gode og risikable ting. På denne måde kan vi både opmuntre, trøste og formane hinanden – kærligt og i ydmyghed. I ydmyghed, fordi det er meget vigtigt at huske, at det er Gud, som er generalen. Det er ham, som kender sandheden. Det er ham, som kender det fulde billede. Han ved bedst. Det er alene Jesus, som har besejret synd, død og djævel (Es 53,4ff; 1 Kor 15,20-57)

”Hvis ikke Herren våger over byen, våger vægteren forgæves.” (Sl 127,1)

Mange fugle har gode ører. En solsort kan høre, om der er regnorme i jordoverfladen.

Da jeg skrev min afsluttende opgave, da jeg uddannede mig til pædagog, skrev jeg om langsomhedens pædagogik. Jeg er på det seneste blevet mindet om værdien af langsomhed.

Mange dyrearter lever deres liv i et mere roligt tempo. Mange dyr bruger meget af deres tid på at sove. Jeg tror ikke, stress er almindeligt blandt dyr, der lever ude i naturen.

Er Gud langsom eller hurtig?

Det er svært at sætte Gud ind i et hurtigheds/langsomhedsbegreb eller bruge et tidsbegreb om Gud i det hele taget. Vi mennesker er utålmodige i svære tider, men Gud er ikke for langsom:

”Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag.  Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse.” (2 Pet 3,8-9)

Jeg er ikke tvivl om, at Gud ser og hører os meget tydeligt. Han er endnu bedre til at vente og lytte end den fiskehejre, der holder til i den landsby jeg bor i. Denne fiskehejre sidder stille i lang tid, når den venter på, at en fisk dukker op.

Fiskehejre (kilde: pixabay)

Mange af de fejl jeg har begået i mit liv, har jeg begået, fordi jeg var utålmodig. Jeg skyndte mig og stoppede ikke op for at hvile mig, vente, lytte og se godt efter. Jeg har oplevet at Gud har kaldt mig på mig, så har jeg svaret, og så har jeg spurgt Ham:  ”hvad er det, jeg skal gøre?” Der har jeg været så grebet af at Gud kaldte på mig, at jeg farede ud af døren og selv fandt på et eller andet at gøre, og så gik det galt. Der er før gået flere år fra Gud har kaldt på mig, til han har fortalt mig, hvad jeg skal gøre. Jeg har dog også oplevet, at han var meget ”hurtigere” end det. Han har kaldt på mig, jeg har svaret, og så har han givet mig en opgave få dage eller allerede få timer efter.

Nøgleordene er: stands, vent, lyt og kig efter.

”Jeg venter på hans ord,
 min sjæl venter på Herren
mere end vægterne på morgen,
end vægterne på morgen.
 Israel, vent på Herren,
for hos Herren er der troskab,
hos ham er der altid udfrielse.” (Sl 130,5-7)