v12 Så gik Jesus ind på tempelpladsen, og han jog alle dem ud, som solgte og købte dér, og han væltede vekselerernes borde og duehandlernes bænke,v13 og han sagde til dem: »Der står skrevet: ›Mit hus skal kaldes et bedehus.‹ Men I gør det til en røverkule.« v14 Og blinde og lamme kom hen til ham på tempelpladsen, og han helbredte dem. v15 Men da ypperstepræsterne og de skriftkloge så de undere, han gjorde, og da de så børnene på tempelpladsen, som råbte: »Hosianna, Davids søn!« blev de vrede, v16 og de spurgte ham: »Hører du ikke, hvad de siger?« Men Jesus svarede dem: »Jo, har I aldrig læst: ›Af børns og spædes mund har du beredt dig lovsang‹?« v17 Og han forlod dem og gik uden for byen til Betania og overnattede dér. (Matt 21:12-17)
Også i 2016 siger Jesus: “Mit hus skal kaldes et bedehus. Men I gør det til en røverkule.” Det handler ikke bare om handel og marked, men hvad der egentlig foregår i kirken. Nogle steder er kirker kulturhuse i stedet for bedehuse. Der er masser af koncerter, foredrag, sangaftener og litteraturkredse. Det er ikke galt i sig selv, men det er galt, hvis det tager fokuset væk fra Jesus. Det er galt hvis humanisme og verdslighed fylder, men ikke bøn og evangeliet om Kristus. Kirkerne skal være Kristuscentrerede, og Kristus skal være fundamentet i hjørnestenen i kirken, for det er Jesus det hele handler om, og det er Gud, som bygger kirkerne.


Der sker meget andet end forkyndelsen af evangeliet og personlig bøn i kirkerne og i kristenheden. Nogle præster bekender sig til buddhistiske og hinduistiske principper, New Age og reinkarnation. Forleden spillede et satanistisk band en koncert i en folkekirke i Århus. Kirkens præst syntes det var fint, at de sang om djævlen. Hun sagde at djævlen allerede bliver nævnt Langfredag.
Men Langfredag er dagen, hvor Jesus sejrer over djævlen engang for alle! Djævletilbedelse hører ikke hjemme i en kirke. I trosbekendelsen siger vi, at vi forsager djævlen og alle hans gerninger. De ord skal være gyldige, og derfor skal vi sige nej til satanistisk musik i en kirke. Er Danmarks kirker bedehuse for den Treenige Gud?

Vi må tage ordene om bedehus alvorligt. Hvis vi altid snakker om Gud og snakker ud fra vores teoretiske viden om Ham, i stedet for at tale til Ham i Jesu navn og lytte til Ham, og hvis vi kun læser bøger om Gud, men ikke læser Bibelen, så risikerer vi at blive som ypperstepræsterne og de skriftkloge. Vi risikerer at blive opslugt i en røverkule. Vi risikerer at fare vild og blive forført af falske profeter og lærere.

Ordene om bøn er alvorlige. Som Kristustroende er jeg Guds tempel, og Guds ånd bor i mig (1 Kor 3:16) men mit fokus på Jesus er ikke stort nok. Ofte er jeg i min syndighed mere end røverkule end et bedehus.

Den gode hyrde

Men mine bønner afhænger ikke af, hvor god jeg er til at bede de rigtige bønner. Jeg må huske, at

“ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommenv20 ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, v21 og vi har i ham en stor præst over Guds hus.” (Heb 10:19-21).

Jesus  går i forbøn for mig, og Helligånden beder sammen med mig og giver mig kraft.

Når danske præster svigter deres menigheder ved at lede dem til djævletilbedelse frem for Gudstilbedelse, så må vi forstå at sådanne præster er troløse ledere. Vi må huske, at Jesus er den “store præst over Guds hus”. Jesus er den gode hyrde, som siger:
v27 Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, v28 og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.v29 Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. v30 Jeg og Faderen er ét.« (Joh 10:27-30)

“Mit hus skal være et bedehus for alle folkeslagene” siger Gud (Es 56:7) Guds løfter er store for de som holder fast ved Guds pagt og vælger hans vilje. De blinde og lamme vil komme til Jesus og blive helbredt. Børn og spædes munde vil råbe: “Hosianna, Davids søn!” (Matt 21:v. 14 og 16)

Vi må huske, at Jesus er sandheden, vejen og livet. Vi må huske, at Jesus har taget straffen for vores synder, da han døde på korset og stod op fra de døde på tredjedagen. Vi må huske, at Jesus er vores gode hyrde, og vi kaldes til frimodigt at bede i Jesu navn og have et personligt forhold til ham.