Diakon og Skribent

En rejse i Tro og Kreativitet

Side 3 af 25

Tanker om julens gode nyheder

”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.  Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.  Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.  Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.  Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.  Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt.  Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:  I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.  Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«  Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:

Ære være Gud i det højeste og på jorden!

Fred til mennesker med Guds velbehag!

Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.«  De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben.  Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.  Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.” (Luk 2,1-20)

Livet består af gentagelser. Gentagelser er både tryghed og glæde samt en mulighed for at kede sig eller overse noget. Jeg har hørt juleevangeliet mange gange, og jeg læser det hurtigt igennem for at gå videre til julemad, juletræ og julegaver. Men måske finder jeg i år noget at standse op ved?

Jeg tænker også over et vers fra Johannesevangeliet kapitel 1:

”Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.” (Joh 1,18)

Far, mor og børn

I vores tid, hvor mange bor alene,  og hvor familier og andre relationer både er betydningsfulde og skrøbelige, der bliver vi stillet over for den lille nybagte familie: Jesus, Maria og Josef. Josef var tømrer, Maria var en ung pige, og udadtil var Jesus en lille dreng, som blev født under barske forhold – i en stald. Det er umiddelbart ikke en fødsel af en rockstjerne eller en konge. Og dog var Jesus jødernes konge, ikke fordi han er barn af en konge, men fordi han er Messias, den salvede frelser, Guds søn, som jøderne ventede på. Men Jesus levede ikke et liv som konge eller med de privilegier dronning Margrethe har, og de fleste jøder anerkender ikke, at Jesus er den, Han siger, Han er.

Jesus, Maria og Josef er et billede på vores egen familie og familiære relationer samt alle mulige familier i hele verden. De er også et billede på relationen, der er mellem Jesus sønnen, Helligånden og Gud faderen.

Den lille nybagte familie er billede på en ny begyndelse og genoprettelse af menneskets relation med Gud, som blev vanskelig pga. syndefaldet. Mennesket er skabt til fællesskab med hinanden. Mennesker kan ødelægge hinanden, men de kan også støtte hinanden: ”For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op.” (Præk 4,10)
Dog er mennesket først og fremmest skabt til fællesskab til Gud, og Gud gør vores fællesskaber og relationer stærkere. Jesus er både menneske og Gud, og han er også med i relationen mellem Josef og Maria. I førnævnte afsnit af prædikerens bog ser vi det fællesskab, som har Gud med, udtrykt således:
”Tretvundet snor brister ikke så let.” (Præd 4,12)

Jesus er Guds barn. Jesus er i faderens favn (Joh 1,18). På græsk er ordet for favn ”kolpos”, og det betyder bryst/brystkasse. Jesus er tæt på Gud fader. Han er ved hans bryst, ved hans hjerte. Han kender Gud faders hjerte.

Vi er alle skabt af Gud. I hans øjne er vi elskede og værdifulde, hvilket vi kan kan læse om i Sl 139. Det forunderlige er, at hvis vi tror på Jesus, er vi Guds børn:

”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud” (Joh 1,12-13)

Hvis det er sådan, at mennesker bliver ved med at være børn, må vi bede om at kunne se barnet i vores næste – eller Jesusbarnet i vores næste.

Når vi tror på Jesus, er vi børn af Gud, og vi får en relation med den treenige Gud, både med Gud Helligånd, Jesus sønnen og Gud Faderen. Som sagt: det afgørende for denne relation er troen på Jesus. Vil vi lære Gud at kende, må vi lære Jesus at kende.

Hyrder og får

I juleevangeliet møder vi får og hyrder. Hyrderne fik af englen det glædelige budskab om, at Kristus var blevet født, at han er frelseren og kommer med fred og Guds velbehag (Luk 2,10-14). Den fred Jesus kommer med, er især den fred, som blev stiftet mellem Gud og mennesker, ved Jesu sonofferblod, da Jesus døde, og retfærdiggørelsen ved tro (Rom 5,1 og Rom 3,24-28).

Hvad hyrderne og fårene ikke vidste, var at Jesus er den gode hyrde. Således var det profeteret ved Esajas:

”Som hyrden vogter han sin hjord, han samler dem med sin arm; han løfter lammene op i sin favn, han leder moderfårene.” (Es 40,11)

Jesus siger om sig selv, at han er den gode hyrde (Joh 10). Han er døren til Gud:

”Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange” (Joh 10,9)

Lammet

Hyrderne vidste ikke, at Jesus er den gode hyrde, som satte sit liv til for fårene (Joh 10,11). De vidste heller ikke, at Jesus er Guds lam, som var profeteret i Es 53, og om hvem Johannes Døberen sagde:

”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.” (Joh 1,29)

Hyrderne vidste ikke, at hvis de blev disciple af Jesus, skulle de lide med ham for at herliggøres med ham. (Rom 8,17)

”Men hvis I tåler lidelser, når I gør det gode, så er det tak værd for Gud.  Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor:  Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund, han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt; på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt.  For I fór vild som får, men er nu vendt om til jeres sjæles hyrde og tilsynsmand.” (1 Pet 2,20-25)

Jesus  – Guds tolk

”Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.” (Joh 1,18)

At Jesus er blevet Guds tolk, er det græske ord ”eksegesato”, som kommer af ”eksegeomai”. Det ord  ses anvendt i år 75 e.Kr. som en teknisk betegnelse rabbinerne havde for at fortolke Moseloven. Fra dette ord kommer ordet eksegese, som betyder fortolkning. Eksegese er det Bibelfortolkning kaldes på teologistudiet. “Eksegesato” betyder at beskrive detaljeret, forklare dybt og forklare/fortælle på en måde, der gør det klart, hvad der er det vigtigste. Bogstaveligt er Jesus selv en forklaring eller oversættelse af, hvem Gud er. Jesus er Gud, som blev menneske – Ordet, som blev kød (Joh 1,14). Det er altså først og fremmest Jesus, som forklarer, hvem Gud er. (https://apostolicacademics.com/2015/05/22/the-supreme-translation/)

”Eksegeomai” betyder også at udfolde noget i undervisningen og at være en leder (https://biblehub.com/thayers/1834.htm).

I denne artikel har vi set på, at

Jesus er Guds søn

vores leder

døren til Gud

den gode hyrde

læreren og forklaringen på hvem, og hvordan Gud er

Og for resten er han formidleren mellem Gud og mennesker:

”der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle.” (1 Tim 2,5-6)

Ud af mørket

Blæsten rusker i trækronerne
Regnen slår mod ruden
Visne blade danser hen over betongulvet
Luften strømmer koldt igennem væggene
Babygråd
Forladt
Mørke

Det knirker
Døren står på klem
Der lyder en banken
En kat stikker langsomt snuden frem
Katten kigger op på mandens øjne
Han står udenfor i kulden
i døråbningen
Den slikker de fremmede revnede støvler
gnider sig op ad de lappede bukser
Nu er døren helt åben

Manden bøjer sig ned
Løfter med stærke arme
hurtigt babyen op
Han svøber barnet i et tæppe
og går ud af huset
Katten går med

Manden går til højre på korsvejen
hen til en lysning
han tager barnet med ind i en hytte
der er fuld af lys
Kakkelovnen er tændt
Han giver barnet sutteflaske
lun mælk
Barnet falder i søvn i mandens arme

Morgen vækker barnet
Solen skinner fra en skyfri himmel
Barnet kigger på mandens øjne
Deres øjne møder hinanden
Manden smiler
Han kilder babyens fødder
Babyen griner
”Du er min elskede søn”

Glimt af håb

Jeg talte med et familiemedlem om en julekalender på DR 1. Vi talte om, at flere julekalendere foregår i 18-tallet.


“Men der er noget, de ikke viser” sagde hun, “og det er at mange mennesker døde dengang. Der var mange børn, som mistede deres forældre, og der var mange børn som døde,” sagde hun.

Det havde hun ret i.

Mennesker fødes, mennesker dør. Sådan er det i dag, og sådan var det på Jesu tid. Kong Herodes hørte om, at en konge skulle fødes, altså Jesus. Han ville have ham slået ihjel. Da det ikke blev nemt for ham at få Jesus slået ihjel, gav han befaling om at alle drenge på to og derunder i Betlehem og omegn skulle dræbes (Matt 2,16). Jesusbarnet fik lov til at leve, hans forældre flygtede med ham til Egypten. Men mange børn døde.


Et barns fødsel er en stor glæde, noget at fejre. Vi fejrer vores egne børn, og vi fejrer, at Jesus blev født. Samtidig får masser af børn af forskellige grunde aldrig et liv. Og en del fædre og mødre dør for tideligt.

Hvis du kender noget til Bibelen, ved du måske, at på Bibelens tid var der mange krige, og mange mennesker mistede livet i disse krige. Nu har vi 2023, og også i vores tid har vi despoter som ledere, som vil myrde. Mennesket har ikke forbedret sig. Børn og unge og voksne mister livet i krigen i Ukraine, Israel og Gaza og andre steder i verden. Der er desværre ikke fred på jorden.

Der er liv og død, lys og mørke. Der er ikke meget liv, når vi kigger ud ad vinduet. Sne lyser op, men den er kold. Træerne har ingen farver, blomsterne er visnet, og mange dage er grå og mørke. Året er ved at dø. Selv vores hudceller dør.

Alligevel er der et glimt af håb. Jesus blev født. Gud trådte ned på jorden og gik rundt imellem mennesker. Jesus fik ikke et langt liv. Han blev nogle og tredive. Han var det eneste menneske, som var bedre end alle os syndere og mordere, og alligevel tog han vores skyld på sig og blev dræbt.

Det lignede, at Gud havde tabt. Det lignede, at intet var forandret og livet fortsatte sin vante gang for de skriftkloge og farisæerne, romerne og saddukæerne, kongen og statholderen, de spedalske og de vanføre – og alle de andre. Men det forunderlige skete, at Jesus stod op fra graven. Jesus er Guds søn, og han lever!

Ved Helligånden banker han på vores hjerter. For Jesus er intet skjult, alt er blottet. For ham er vi nøgne. Han kender os. Han kender vores hjerter. Han ser både lyset og mørket. Alligevel vil han os.

Hvor kan man få varmen?

Jeg bakker ud ad indkørslen
Grene har tabt deres blade
Rosen er visnet
Græsset er dækket af sne

En mand sidder uden for Netto og spiller harmonika
Der er et bæger med nogle enkroner

Vi tænker på dem
vi har mistet
Vi fortryder
det onde vi har gjort
De har betalt prisen for vores lort
Er der tilgivelse for sådan nogle som os?

Sikke en tåge
Kan du finde vej
i guirlander, gavebånd
papir og marcipankonfekt?
Hvor kan man få varmen
hvis man ikke kan li’ gløgg?
Er det ok at sige nej
til en julebryg?

Nu skal træet pyntes
Der er mange stjerner
Har du et julehjerte?
Jesusbarnet – hvor er det?

Ventetid

Blade og buske
grene er klædt i hvidt
Hun leger

Jeg venter
på at blive tømt for snot
Vi venter
på sne til snemænd
Vi venter på hinandens juleønsker

De venter i bilkøen
på at komme hjem

Snart bliver det mørkt
vi venter på lyset

Far, vi venter på din søn

Pixabay NickyPe

Badet i solskin

Dybe toner
stormen rusker i træerne
ingen blade mer’
fugle trækker væk


Fjernsynet og forskerne fortæller
isen på Antarktis smelter
jeg lægger mig under dynen
til et program om victorianske haver
Den gamle brite har lige sået ærter
mine øjne går til ro

De vågner ved morgen
mørkegrå lys
lytter til stilheden

Jeg bliver i sengen
længe
trasker ind i stuen
som er badet i solskin

Beskidte tallerkener
vasketøjsbjerge
tallerkener stables
Jeg kigger ud ad vinduet

Nu må jeg –
De går tur med deres hunde
solsorte sidder i buske
solen blænder mig
alting stråler
i det evige nu

Jeg er snart hjemme
jeg ser en ryg på en eng
katten ser noget, jeg ikke ser

Vi er nøgne grene
Gud ser dig
Han ser mig
Jesus siger
Du er tilgivet

Adventus Domini

Klokken er 17:05
Biler parkerer
kolde hænder, indkøbsvogn
mørke, kø
Vi venter

Engang var her ingen Spar
Kiwi findes ikke mer’
Engang var her ingen biler
Ingen huse, ingen marker
Engang var der tomt og øde
Gud Faders stemme lød: ”Der blive lys!
Vi venter på at vente på at vente

Vi tager ind i dyneland
Vi venter på at solen står op
Vi venter på at tænde det første lys
Vi venter på
det sande lys
kommer til verden
oplyser mennesker

Vi venter på Guds enbårne søn
– Ordet, som blev kød
– Kristus, som gav afkald
 tog en tjeners skikkelse på
blev mennesker lig
vi venter på Guds elskede søn
som bøjede sig ned i støvet
Guds søn, som blev pint under Pontius Pilatus
i lydighed
til døden på et kors



Vi venter på den enbårne søn
som havde hvide klæder
og som blev forvandlet
som skubbede gravstenen væk
Han er opstandelsen og livet


Vi venter sammen
med Helligånden
Sandhedens ånd
som taler om Jesus
lyset fra evangeliet om Kristus
skinner i vore hjerter
vi venter
på at blive forvandlet
fra herlighed til herlighed

Klokken er 23.59
Vi venter
på et nyt Herrens år
Vi venter
på at erkende fuldt ud
at se ansigt til ansigt
Vi venter
På Menneskesønnens komme
på himlens skyer

Hjælp os med at skifte bane

Mågeskrig
Mørke skyer
Billygternes skær blander sig med dråber på forruden
En susen
i ring
Midterspor

Du, som er troens fuldender,
Jesus, hjælp os
med at skifte bane

En musvit hilser på mig
ved mit stuevindue

Lad os sætte en
ny gammel sang på
For dette er Herrens dag
fuld
af glæde, solskin
Hans nåde er ny hver morgen

Blade ældes

Vandløb
At leve er at leve
At leve er at bevæge sig
dag for dag

Der er mere end
naturens guld i november.
Punktum er måske ikke det sidste
Vi ved ikke
hvornår foråret kommer
i dette menneske

Strøm i bækken
Blade ældes med ynde
Det indre fornyes

At leve er at have kilden med levende vand
At leve er at blive bevæget
At leve er at blive i ordet
ufortjent

Hvad skal vi med lidelse?

Engang havde jeg så mange smerter, at jeg fik lyst til at dø. Sådan følte jeg, men jeg gjorde ikke noget ved det. Jeg har ADD og er til gene for samfundet. Jeg har haft nogle depressive tilstande, hvor jeg havde selvmordstanker. I dag er jeg virkelig glad for, at jeg ikke gjorde noget ved mine selvmordstanker. Hvad hvis jeg bliver deprimeret igen og får selvmordstanker, vil staten så hjælpe mig med at ende mit liv? Det er jeg bange for, hvis aktiv dødshjælp indføres.

Jeg forstår dem, som er alvorligt syge eller terminale og gerne vil dø, og jeg forstår også deres pårørende, men der er allerede passiv dødshjælp og palliativ sedering:

”Palliativ sedering er at lindre smerter eller symptomer hos den uafvendeligt døende patient med medicin i doser, der kan fremskynde døden, som en mulig eller sikker bivirkning. Passiv dødshjælp er at undlade eller tilbageholde potentielt livsforlængende behandling, hvor formålet er at fremskynde patientens død.” (https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/arkiv/sygeplejersken-argang-2016-nr-6/sygeplejersker-palliativ-sedering-er-ikke-aktiv-doedshjaelp-light/).

Engang blev de spedalske, mennesker med handicap og psykisk syge gemt væk –  ”Ude af øje, ude af sind”. Flertallet af befolkningen vil vist gerne slippe af med disse personer – altså at de dør, hvis de selv ønsker at dø. Men hvad ville motivet være for at ville dø? Jeg er bange for, at der ville være personer, som ikke ønsker at være andre mennesker til besvær.
Fra lande hvor aktiv dødshjælp er tilladt, er der flere eksempler på unge mennesker, som har et handicap eller er autister eller har en depression, som har fået aktiv dødshjælp.

Jeg betvivler ikke, at sygdomme er lidelsesfulde. Men løsningen på lidelse burde være palliativ eller passiv dødshjælp i de tilfælde, hvor personen i forvejen er døende, og i de andre tilfælde, burde de lidende og deres pårørende få hjælp – aktiv livshjælp.

Livet er mere end en morgengave. For mig har alt liv værdi. Jeg bryder mig ikke om, når store, sunde træer fældes, og jeg bryder mig overhovedet ikke om krig, jeg er også imod dødsstraf, og som sagt er jeg imod aktiv dødshjælp. Vi risikerer at miste mange, som kunne have fået hjælp til at leve deres liv.

Mit kristne livssyn gør også, at jeg er imod aktiv dødshjælp. Det er ikke bare pga. De Ti Bud. I Guds øjne er skaberværket og alle skabninger værdifulde. Gud skabte verden, og han så at det var godt. Hans tanker for os er dyrebare (Sl 139,17). Vi er dyrebare og højt agtede i Guds øjne (Es 43,4). Gud sammenligner sig selv med en mor, som elsker sit barn: ”Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig.” (Es 49,15).

Sygdomme og lidelser kom som konsekvens af syndefaldet, og Gud synes ikke, at lidelse er godt. Fra evangelierne ved vi også, at Jesus har medfølelse med de lidende, og han helbredte og genopvækkede døde:

”Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.  Og rygtet om ham nåede ud i hele Syrien, og de kom til ham med alle, der led af forskellige sygdomme og var plaget af lidelser, og med besatte, månesyge og lamme, og han helbredte dem. ” (Matt 4,23-24)

Jeg tror på, at Jesus også helbreder i dag, enten “direkte” via Helligånden eller gennem læger og medicin. Der er nogle, som, mens de er her på jorden, ikke bliver helbredt, og jeg ved ikke, hvorfor de ikke bliver helbredt.

Der findes helbredelsesprædikanter, som lover guld og grønne skove og helbredelser til alle, som tror på Jesus, men det er ikke bare falske løfter, det er også ubibelsk.

Lidelse er hårdt, men er ikke noget der bliver fortrængt eller ignoreret i Bibelen. Også på Bibelsk tid blev syge og mennesker med handicap ringeagtet af samfundet. Både spedalske og lamme blev udstødt af samfundet eller levede på kanten af samfundet.

Job

I Det Gamle Testamente er der ikke kun lovbøger, profetbøger, salmer, ordsprog og kongebøger, der er også Jobs bog på 42 kapitler.

Vi hører i kapitel 1, at Job var den rigeste mand i Østen (jeg ved ikke hvor stor Østen var, men det må have været et område, som ikke kun indbefattede Israel). Han havde ti børn, var gift og ejede syv tusind får, tre tusind får kameler, en hel masse okser, æseler og en masse trælle.

Gud og djævelen har en samtale og laver en slags væddemål om Job, som jeg ikke forstår. Hvis nogen har et bud på, hvad Gud har tænkt og hvorfor han gjorde, som han gjorde, er I velkomne til at dele det i kommentarfeltet.

“Job”, Gert Grube

Job mistede sine dyr, sine karle og sine børn, og derefter ramte djævelen ham med bylder fra isse til fod (Job 2,7). Han havde en stor tillid til Gud, men hans kone sagde dette til ham:

”holder du stadig fast ved din retsindighed? Forband Gud, og dø!” (Job 2,9)

Han venner ville vise ham medfølelse, være hos ham og trøste ham (Job 2,11-12).

Job led meget og ønskede at dø. Hans venner sagde en masse til Job, og de prøvede på at hjælpe ham. De hjalp ham ikke med at ende sit liv, men de blev forfærdede over hans lidelser og betændte bylder. De sagde, han selv var skyld i al ulykken, de mente, han ikke var troende og gudsfrygtig nok. De var selvretfærdige og talte fordømmende til ham.

Jesus

Vennerne tog fejl af Job. Han var meget gudsfrygtig og meget barmhjertig. På flere måder mindede Job om Jesus, som også blev svigtet af sine venner.
Som Guds søn havde Jesus magt til at vælge at leve et fyrsteligt liv, og han kunne have nægtet at lade sig tage til fange, torturere, piske, håne, lide, blive forladt af Gud og dø på et kors. Alligevel valgte han at gøre Guds vilje, at tjene mennesker, ydmyge sig selv og gå lidelsens vej og dø en pinefuld død.

Jesus vidste, at det ville blive hårdt for dem, som følger ham:

”Der kommer en time, ja, den er kommet, da I skal spredes hver til sit og efterlade mig alene. Men jeg er ikke alene, for Faderen er med mig.  Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.«” (Joh 16,32-33)

På korset besejrede Jesus synden, døden og det onde. Han genopstod fra de døde, og det giver os et håb og et løfte om genopstandelse til det evige liv sammen med Ham i Himmeriget.

Vi har blevet lovet, at en dag vil al lidelse ende.  ”Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os.” (Rom 8,18)

Om den herlighed, der engang kommer, læser vi bl.a. i Johannes Åbenbaringen:

Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.” (Joh åb 21,1-4)

I Guds øjne er lidelse altså ikke godt, men det, at vi lider, gør ikke livet værdiløst. Ofte føles lidelse meningsløs, men i stedet for at lade de lidende i stikken, skal vi være hos dem, hjælpe dem og elske dem.

Og så kan der komme noget ud af lidelse:

”Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.” (Rom 8,28)

Ord til eftertanke

Ikke alt bliver helbredt, men lidelse kan lindres. Lidelser er hårde og uforståelige, men jeg tror ikke, at vi kan udrydde lidelse.
I Bibelen findes masser af vers til trøst og refleksion. Her er nogle vers, og mange af dem er skrevet af mennesker, som har mærket lidelse på egen krop. De har lidt, de har kæmpet mod synd, de har været syge, og de er blevet forfulgt, tortureret og har siddet i fængsel. Nogle af dem blev slået ihjel for deres tro på Jesus.

”Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag.  For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed,” (2 Kor 4,16-17)

”Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags;  I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed.  Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.” (Jak 1,2-4)

”Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham” (Jak 1, 12)

”Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed,  udholdenheden fasthed, og fastheden håb.” (Rom 5,3)

”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud,  som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud.  For ligesom Kristi lidelser i rigt mål kommer til os, således kommer også den trøst, som Kristus giver, i rigt mål til os.” (2 Kor 1,3-5)

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑