I sidste indlæg fortalte jeg om, hvordan jeg oplevede en kunde skælde ud på en ung kasseassistent. Fordi jeg selv har lidt erfaring med at være kasseassistent, kaldte Jesus mig til at trøste hende, tale med hende og måske oven i købet bede for hende eller fortælle hende om Jesus. Jeg må desværre bekende at jeg syndede. Jeg er ked af, at jeg ikke adlød ham. Jeg kom til at synde, fordi jeg var chokeret, genert og bange. Jeg er så træt af min generthed, og Jesus har fortalt mig, at det er frygt, der begrænser mig og holder mig tilbage. Jesus kalder mig til at komme ud af min comfortzone, hvilket jeg gerne vil adlyde. Så det vil være grunden, hvis jeg pludselig gør vilde ting. Jeg ønsker at omvende mig fra min tilbageholdende, selvudslettende og frygtsomme adfærd.
Side 19 af 25
Da jeg trådte ind i mit lokale supermarked, hørte jeg en stemme råbe vredt til den unge kasseassistent. Han var ikke tilfreds med prisen for en vare. Om han selv havde taget fejl, eller om det var tilbuddet, der ikke var gået igennem, fordi stregkoden ikke var rettet, ved jeg ikke. Jeg tror ikke kasseassistenten havde begået en fejl. Men han råbte. Hun prøvede at få ham til at falde ned og måtte også til sidst hæve stemmen. På et tidspunkt havde han endelig forladt butikken, og hun sad ved kassen med tårerne trillende ned ad sine kinder. Nogle kunder prøvede på at trøste hende med nogle ord. Jeg kæmpede selv i stille bøn, men jeg gjorde ikke, hvad Jesus kaldte mig til at gøre. Hvorfor jeg ikke adlød Jesus, vil jeg komme ind på i mit næste indlæg.
I dette indlæg vil jeg hylde alle vores borgere, unge som gamle, med små og store jobs. Jeg er taknemlig for hver eneste gang min skraldespand bliver tømt, for rengøringen af offentlige arealer, for posten som bliver bragt ud, og for kasseassistenterne, der betjener mig i mine indkøb. Jeg er taknemlig for alle i vores land, der gør deres arbejde, som gør, at din og min hverdag hænger sammen. Hver eneste arbejdsopgave er betydningsfuld.
I korte perioder i mit liv har jeg selv været avisbud, gjort rent, og jeg har siddet i kassen i Bilka. Jeg var selv ung og arbejdede på de travle lørdage, hvor jeg blev udsat for fejl i stregkoder, tilbud der ikke gik ind, og regler, som jeg skulle overholde. Engang måtte jeg selv bede en kunde gøre noget andet end han havde lyst til, fordi han og jeg skulle overholde Bilkas regler. Han svarede mig vredt og bandede til mig. Det er desværre de aggressive kunder man husker. Jeg ved, hvordan de har det i servicejobbene.
Jeg ville ønske at ingen så ned på nogen, at vi alle blev mere venlige, talte høfligt til hinanden og alle indså, at alle mennesker har ubetinget værdi. Jeg ville ønske, at Gud ville vække vores land, at menneskers hjerter tog imod evangeliet, at vi værnede mere om vores kristne værdier, og at kærligheden til Gud og næstekærligheden ikke bare var en teori, men en levende realitet.
Jesus, hjælp os, forbarm dig over Danmark!
De næste uger for mig byder på nattøjs-formiddage og familieudflugter, men det er umuligt at forudsige hvilke fantastiske, finurlige, forfærdelige og overraskende begivenheder sommeren har i vente for os. Fornyligt meldte England sig ud af EU, og nu har Island overrasket ved EM i fodbold. Island var i starten af kampen mod England bagud 1-0 pga. Englands scoring på straffespark, men islændingene formåede med løftet pande og fornyet kampgejst at tæmme bold og englændere på den franske plæne, hvormed de kvalificerede sig til kvartfinalen. Ingen havde ventet, at holdet fra øen mod nord, med dets blot 332.000 indbyggere og vilde vulkan-natur, ville skabe pragtpræstationer mod store fodboldnationer.
En lille fårehyrde
Jeg kommer til at tænke på en fyr, som levede for længe siden i et lille land langt væk fra både Island og Danmark. Læs mere
Skyerne buldrede uden for stuevinduet, afbrudt af lyn. Blæsten tog tilløb og himlen eksploderede i vand. Vandstråler styrtede ned og gav fliserne lussinger. Jeg kiggede på blæsten, der rystede trampolin og trætoppe, og jeg iagttog vandeksplosionerne. Plaskene var billeder i mit sind. Plask. Den uafbrudte nyhedsstøj. Plask. Briterne tager sig til hovedet og stirrer tomt på valgresultatet. Plask. Lars Løkke ligner en, der lige har begravet sin mor. Med tung mine kalder han det en skilsmisse. Plask. Europæeren får et puf med en albue og slår øjnene op. Hvad sker der nu? Plask. I en storm sejler en båd med 12 bange mænd (Matt 8:23-27). Dryp. Regnen holdt inde. Blæsten lagde sig ned. Stilhed og fuglesang. En dråbe løb ned ad ruden. Dryp. Omvend dig. Hvem er din Gud? Læs mere
Det summer af sommer i H.C. Andersens fødeby. Min svigermor og jeg går på museum og i butikker. Skilte råber udsalg. Vi går igennem Brandts Passage og ser en genbrugsbutik med festkjoler. Idet jeg går ind i butikken, fanger ginen med den blåviolet kjole mit blik. Vi går hurtigt rundt i butikken, og jeg skal lige til at gå ud af butikken, da ginen stopper mig. Det blåviolette stof smyger sig forførende rundt om den imiterede kvindekrop. Det lille prismærke siger “Før 2000, nu 450.” Kjolen er i min størrelse. Ekspedienten vrister kjolen af ginen. Jeg kan lyne kjolen, som sidder elegant på min ryg. Foran poser kjolen i store folder. Mine bryster er for små til kjolen, konstaterer min svigermor og jeg. Jeg giver kjolen til ekspedienten igen. Min svigermor og jeg er i flere tøjbutikker, men jeg får kun købt noget træningstøj. Min svigermor og jeg klukker og taler om, hvor svært det er at finde tøj til ens uperfekte krop.
I aften sidder jeg i sofaen i mit gamle falmede sommertøj. Jeg har sparet 450 kr. Jeg kunne begynde at spare op til et par nye bryster? Nej, jeg har for mange år siden accepteret min lille barm. Læs mere
Da jeg afleverede min datter i børnehaven, var der en af drengene, der lavede grimme fagter og bandede til mig. Jeg kunne mærke ordene bore sig ind i mit bryst ligesom pile.
Et øjeblik var jeg vred, og derefter blev jeg ked af det. Jeg kørte hen til fitnesscentret for at træne, som jeg havde planlagt, men jeg tænkte på, om jeg ville bryde sammen i gråd.
Mange mennesker siger det er lige meget, hvad vi siger. At det er lige meget, om vi bander og taler grimt til hinanden. Men det er slet ikke lige meget. Vi kan velsigne eller forbande med vores ord. Ord kan smile og omfavne, men de kan også slå. En tunge kan starte en ildebrand (Jak 3:1-12)
Jeg tog hen og trænede. Det var ikke vægtloddene, der var tunge , men mit hjerte.
Jeg går på en bro
Solen skinner på min kind
Jeg vender mig om
Sommeren blæser
Kirsebærtræer blomstrer
Fuglen synger højt
Græsstrå visner hen
Hvide blomster blæser væk
Vi fødes og dør
Livet flyver væk
Jord og himmel skal forgå
Skyggerne flygter
Jeg vender mig om
Guds ord er til evig tid
Vi dør og lever
Det er mørkt. Der kommer lys ind fra et hul. Et hul til en anden verden. De kan ikke gøre andet end at sidde sammen og råbe. De er endnu ikke store nok til at komme væk, selv finde mad på jorden og flyve verden rundt. Men de er ikke forladt.
Deres mor og far kommer hele tiden og giver dem mad og holder udkig efter farer.
“ Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den.
v30 Men på jer er selv alle hovedhår talt. v31 Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.” (Matt 10:29-31)
Vi var lænkede til mørket
Vi stirrede ind i en mur
Vi slæbte på tunge kæder
Vores håndled bar snærende bånd
Vores hjerter var bygget af jern
Vores læber var syede sammen
Vores kroppe hængte på kødkroge
Jesus
Lod sig tage til fange
Som var han en morder
Han sagde ingenting
lod sig binde
Og piske
lod sig Føre
til slagtning
Han sagde ikke noget
Hans krop blev hængt
På et kors
Hans blod løb
Fra tværbjælken
Ned på jorden
hver dråbe blod
Købte os fri
I et “Det er fuldbragt”
Købte han os fri
Fra vores lænker
Fra vores mure
Fra vores kæder
Og snærende bånd
Fra ståltråd i læberne
Fra jernhjerter
Fra kødkroge
Fra mørket
Fra synden
Fra døden
Fra djævlen
Vi er ikke mere døde
Men lever
I Kristus
Som lever i os
Tæt på mig
som en sommerbrise
puster Han
sagte
hvisker
aer
omfavner blidt
tænder lys
varmer
fortæller stille
vækker mig
Gør mig levende
Seneste kommentarer