“Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
Herrens herlighed er brudt frem over dig.
For se, mørket dækker jorden,
mulmet dækker folkene;
men over dig bryder Herren frem,
hans herlighed viser sig over dig.
Folkeslag skal komme til dit lys,
og konger til din stråleglans.” (Es 60,1-3)
Fornyligt så jeg en livestreaming af et foredrag med Christian Hjortkjær. Christian Hjortkjær er teolog, forfatter og lærer på en højskole. Han talte, om hvordan vores samfund har ændret sig det sidste århundrede. Børn og unge i 1950’erne voksede op med forbud, i 1968 kom oprøret mod alle forbuddene. Flere årtier gik med færre og færre forbud, mere og mere “du må gerne” og flere af flere muligheder. Christian Hjortkjær sagde, at nutidens unge er vokset op med ubegrænsede muligheder, som de forventes at udnytte, og forbuddene er blevet til påbud. Forbud giver skyldfølelse, mens påbuddene giver skamfølelse.
Skyld og skam er ikke det samme. Psykoterapeut forklarer skyld og skam på denne måde:
Skyld er en følelse, der opstår over en handling – noget man ikke skulle have gjort, men som man har gjort sig skyldig i. Skyld er altså en fortrydelse af en handling. Når man føler sig skyldig kan dette afføde skam. Hvor skyld handler om at gøre noget forkert, handler skam om at være noget forkert. Skam er altså direkte forbundet med ens selvværd og evnen til at acceptere og elske den man er. Skam kan altså have med nogle meget svære følelser omkring sit værd at gøre, og ved en meget svær skamfølelse, kan man føle sig uværdig til at eksistere.
Skam dækker over den følelse og sindstilstand, der opstår, når der kommer for stor afstand mellem hvordan vi gerne vil være, og de muligheder vi i virkeligheden har. (https://psykoterapeutforeningen.dk/psykoterapi/psykiske-lidelser/skam-og-skyld)
Ud fra ovenstående beskrivelse, ser vi, at skamfølelse har at gøre med at have dårligt selvværd, og det svære i, at der er en “for stor afstand mellem hvordan vi gerne vil være, og de muligheder vi i virkeligheden har.“
Kort sagt får de unge at vide, at de skal udnytte deres muligheder, gå efter at blive den bedste, være gode verdensborgere og drømme stort.
Christian Hjortkjær kritiserede påbuddene, som giver sig til udtryk i nutidens børne-t-shirts -slogans:
Dream big, believe in yourself
Keep smiling
Shine like a diamond
Shine like a star
Disse t-shirts-slogans ligner de mange memes vi f.eks. ser på Facebook:
Choose happiness
Tænk positivt!
Elsk dig selv
Be yourself
Facebook er et spejl af én selv, den enkelte følger den og dem, som han/hun er enige med, og kommunikationen bliver hurtigt envejs. Den enkelte søger opmærksomhed, bekræftelse og anerkendelse fra en anden, men den anden søger selv opmærksomhed og anerkendelse. Den enkelte vil roses og elskes, men dem, som er på Facebook, har i virkeligheden brug for fællesskab. Men fællesskab er svært at finde bag en skærm og på Facebook, og det fællesskab der er, er mangelfuldt.
T-shirts-sloganene og mange Facebook-memes sætter selvet i centrum. Disse slogans forholder sig sjældent til et du – hverken ens næste eller Gud. Når der er høje forventninger til selvet, får man enten dårligt selvværd og skam eller bliver selvglad, egoistisk og narcissistisk.
Korte fraser har bevæget sig over i Facebookkristendommen: at dele ét citat fra en berømthed, at dele ét kristent udsagn eller ét Bibelvers. Gerne et af de vers, som de fleste kristne kender. I dag viste min Facebookfeed mig:
God is in control
Be strong in the Lord and in the power of His might
God was intentional when he made you
Choose Jesus
Disse fragmenter er bedre end de populære slogans, for de handler ikke altid om én selv. Nu kommer Gud eller Jesus på banen. Dog præger disse fragmenter fra vores Facebookfeed vores tro, når vi hyppigt siger enkeltstående Bibelvers eller “kristne” sætninger til os selv og hinanden. Vi gør det for at opmuntre, opbygge, og peptalke os selv og hinanden, men det kan aldrig stå alene. Det kan aldrig stå alene uden nuancerende, reflekterende dialoger i telefonsamtaler eller fysiske møder. Det kan ikke stå uden fordybelse i mere end ét Bibelvers, ro og stilhed, personlige andagtsstunder og refleksioner, personlig bøn og det kristne fællesskab. Disse små ord kan aldrig stå uden den levende Gud selv.
Lad os tage et eksempel mere på Facebookkristendom:
Arise, shine for your light has come
Dette er den engelske oversættelse af Es 60,1
Es 60,1 lyder “Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet”
Hvordan er Bibelen og kristendommen anderledes fra vores kultur og de t-shirts-slogans, som Christian Hjortkjær kritiserer? Er kristendommen ikke fyldt med forbud og påbud?
Vi kan ikke ignorere loven og buddene. Vi må heller ikke ignorere Paulus’ formaninger eller påbud. Vi finder i Ef 5 noget, der minder dig om “Rejs dig, bliv lys”:
“Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig.” (Ef 5,14)
Es 60 er en profeti af Jesus, og at han får kirken til at lyse. Så hvor kommer lyset fra i Es 60? Det er Kristus, som lyser for os og får os til at lyse ved Helligånden, som bor i vores hjerter. Herligheden, som er brudt frem (Es 60,1) er den herlighed, som Jesus har:
“Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.” (Joh 1,14)
Jesus er det lys, som er kommet og gør, at vi kan skinne, blive lys:
Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. (Joh 1,9)
Jesus er livet, og han er det lys, som skinner i mørket:
I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. (Joh 1,4-5)
Således er “rejs dig, bliv lys” noget andet end t-shirts-slogans, vi ikke kan leve op til. Det er ikke et påbud om, at vi skal lede efter noget inde i os selv, som vi ikke har, fordi i os, i vores kød “bor der intet godt”. Vi har viljen, men vi kan ikke udføre det gode (Rom 7,18). Derfor er det ikke os selv, som skal skinne.
Kristendommen byder på noget bedre end “believe in yourself” og “Keep smiling”. Tænk hvis Gud havde sagt til Job, som var en mand, som havde mistet alt og alle og havde store smerter: “keep smiling”?
Sådan er Gud ikke. Gud blev menneske, han trådte ned på vores jord, som er dækket af mørke. Jesus Kristus brød frem, han er kommet, og han viser os sin herlighed. Han gør, at vi kan stå op, for han lyser for og i os.
Fortsættelse følger
Skriv et svar