Overskriften er et citat fra Zak 4:6.

Jeg tror, vi kristne har en tendens til at sige til hinanden og til os selv at vi skal gøre dette og dette af gode ting, for det gør en god kristen. Jeg blev opmærksom på noget, da jeg hørte en undervisning af en messiansk jøde. Han sagde at vi skulle rense vores indre tempel, vores hjerte og vores hus for ting, fx afguder, synd og andet som ikke behagede Gud. Jeg studsede over, at han sagde, at det var os, der skulle rense os selv. Da tænkte jeg, jamen, vi kan jo ikke rense os selv, det kan kun Jesus. Der ligger selvfølgelig også noget at gøre på vores side. Vi skal erkende hvad der er forkert og tage et aktivt valg om at omvende os og sige nej. Men hvad er det der gør, at vi erkender, at noget i vores liv er forkert? Det er Helligånden, for det er Helligånden, der overbeviser om synd (Joh 16:8-11). Vi skal bekende vores synder til Jesus, som så vil tilgive og rense os (1 Joh 1:9). Underviseren kunne formulere det på en anden måde. Han kunne sige, at når Helligånden har overbevist os om at noget er synd, skal vi bekende de synder til Jesus, omvende os og bede ham hjælpe os med at blive renset, og vi skal bede om at blive fyldt med Helligånden. Er jeg nu en ordkløver i forhold til underviseren? Nej, jeg mener at det er en vigtig pointe, at renselsen kun aktivt kan ske ved Jesus. Gud spiller en stor rolle i vores helliggørelse. Helliggørelsen begynder netop først, når vi er kommet til tro på at Jesus har båret vores synder på korset og at vi derved er frelst ved nåde og er blevet Guds børn.

 

Magtesløsheden

Paulus siger “når jeg er magtesløs, er jeg stærk.” (2 Kor 12:10). I Paulus’ udsagn ligger der flere pointer. Når vi erkender, at vi er magtesløse og har brug for Guds hjælp, så kan han komme til i sin styrke. Når vi kommer til kort og erkender at vi ikke kan selv, så begynder vi at række ud efter Gud og bede om hans hjælp.
Mange har denne livsindstilling: kan selv og vil selv. Den tanke begynder på en allerede i 2-års-alderen, og denne indstilling et naturligt led i barnets udvikling og begyndende selvstændighed. Hvis kan-selv-vil-selv-attituden fylder for meget i den voksnes liv, bliver den et problem. Den voksne møder problemer, men vil altid løse dem selv og ikke bede om hjælp. På et eller andet tidspunkt erkender man, at man ikke kan alt selv, og man har brug for hjælp, og man søger hjælp hos andre mennesker. I mange tilfælde er det hos de professionelle og eksperterne vi søger hjælp. Fx når vi bliver syge med andet end influenza eller forkølelse, ringer vi til lægen. I de fleste tilfælde kan andre mennesker, professionelle, familie, venner eller andre hjælpe os. Vi har forskellige evner og kvalifikationer, så vi kan hjælpe hinanden. Gud sender mennesker til hjælpe os. Han sender også nogle til at hjælpe os med det personlige, sociale og åndelige. Men husker vi at bede Gud om hjælp? Vi kan komme til at søge hjælp de forkerte steder. Vi kan komme til at søge hjælp hos mennesker der bringer os i en anden retning end til Gud. Nogle gange bruger vi substitutter for det som vi i virkeligheden har brug for. Vi søger stimulanserne og trøsten i kaffe, cigaretter, kage, narkotika, alkohol, spil, Internet eller andre ting, som slet ikke kan hjælpe os med vores dybeste behov.

Uanset hvor vi søger hjælp, skal vi huske at alt det gode, kærligheden, lyset, livet og sandheden kommer fra Gud. Ingen løsninger bliver til uden Guds indvirkning. Hvis vi har tillid til Gud og beder ham om hjælp, vil han sende de mennesker eller instanser vi har brug for. Nogle gange vil Helligånden hjælpe os direkte igennem et syn, en drøm, et Bibelvers, en prædiken, en andagt, en sang eller en hellig berøring. Jeg kan ikke understrege det nok. Det kræver at vi erkender at vi er små og magtesløse og får tillid til Gud og beder ham om hjælp. Derfor siger Gud: “min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed” (2 Kor 12:9).
Paulus skriver om magtesløsheden i forbindelsen med kampen mod en synd hos sig selv: “Og for at jeg ikke skulle blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig. Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig,” (2 Kor 12:7-8). Vi har nogle brister og nogle synder er svære for os at undgå. Kun Gud kan hjælpe os med at lade være med at synde. Så længe vi er på jorden, vil noget synd stadig bo i os. Selv om Paulus bad Gud om hjælp, ville Gud ikke fjerne al synden, og Gud sagde:” min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.”
Vi er skabt i Guds billede og vi er skabt med mange evner og talenter, alligevel er der ingen af os, der kan alt. For os alle er der en grænse for hvor meget vi kan, og vi kommer til kort og føler os magtesløse. Men magtesløsheden får ikke det sidste ord. Guds magt udøves i magtesløshed.
Må vi erkende at vi er afhængige af Gud. Ligesom Jesus intet kan gøre uden sin Fader: “Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen” (Joh 5:19), kan vi intet gøre uden Jesus. Skilt fra mig kan I intet gøre, siger Jesus (Joh 15:5).