I år bør vi ikke tage til påskefrokost i familien. Vi kan ikke fare land og rige rundt. Vi bør ikke besøge den ældre generation og de, som har en sygdom, og vi bør i det hele taget ikke være sammen med andre mennesker end dem vi bor sammen med. Vi bør ikke tage på ferie. Vi bør blive hjemme. Vi kan ikke tage i byen og forlyste os, for alle restauranter, teatre, koncerthuse, museer, butikscentre, diskoteker og natklubber er lukkede. Alle fodboldkampe og håndboldkampe er aflyst. Vi skal bruge teknologigen. Vi kan høre koncert online og gå på kunstmuseum fra sofaen.

Vi kan heller ikke tage i kirke til påske, for kirkerne er lukkede. Men selve kirken er ikke murstenene, men de levende sten, de kristne. Derfor kan vi sagtens have gudstjeneste med vores egen Bibel samt gå online til gudstjeneste og fejre digital nadver.

Mange har gang i have- og husprojekter, og det er også muligt, hvis vi holder afstand og viser omtanke, når vi handler ind til projekterne.

Vi er mange som fejrer familien og fællesskabet i påsken, men denne gang må vi holde os til vores egen husstand og telefonere og skype med andet familie og venner. Vi skal være sammen – hver for sig. Nogle bor helt alene og må ikke få besøg. Vi må huske de ældre og de kronisk syge. For dem er coronatiden særlig hård. Igen må vi tage de digitale redskaber til hjælp.

Vi bør dog også huske at slukke for skærmen og gå en tur i naturen – mens vi holder afstand, og vi bør tage et spil rommy eller andet med vores børn og partner.

Utroligt nok kan aktivitetsniveauet stadig have et højt niveau, selv om vi er hjemme det meste af tiden. Vi har travlt og har svært ved at være stille. Mange ting er ellers slukket for os, hvilket betyder, at der nu er mulighed for, at vi i påsken kan vise endnu mere omtanke, sætte farten ned, give os tid til at lytte og tænke os godt om samtidig med at vi holder afstand og både passer på dem, vi kender, og dem, vi ikke kender.

De mange i fronten

Der er nogle som giver sit liv for os. Det er togførerne, alle chaufførerne, de ansatte i supermarkederne, dagplejerne, pædagogerne, de som laver takeaway, postbudene, buddrengene, politikerne, politiet, brandvæsenet, og også journalisterne, og det er også de som gør rent, de som arbejder i produktionen (og andre jeg har glemt?) som gør sit for at samfundet kører og for at passe på os alle sammen. Det er også alle de som har lukket deres butik, er gået konkurs eller er blevet fyret for at passe på os allesammen. Det er i den grad også sygeplejerskerne, sosu’erne, lægerne og alle ansatte, også de pensionerede, i sygehusvæsenet. De stiller op for os hver eneste dag. De giver os deres liv. De gør hvad de kan for at passe på samfundet og for at redde vores liv. De risikerer selv at blive smittet, og nogle af dem ender med selv at dø.

Alle disse mange tusinde mennesker skylder vi ikke bare at sige tak, men også at blive hjemme for og holde afstand for dem og for de sårbare. Vi skylder dem at give dem vores sociale liv i en periode. Det sociale liv vi ellers ville haft i påsken af festligheder og familiesammenkomster. Vi skylder dem at give vores forlystelsesliv. Vi skylder dem at vi lader være med at stimle sammen i parker, og vi skylder dem at vi lader være med at kramme og give hånd til andre end vores børn og livsledsager. Vi skylder dem at fornægte vores eget behov og vores ego. Vi skylder dem at fornægte os selv.

Det er ikke nemt for os indvidualister, som er vant til først at tænke på os selv og vores allernærmeste. For første gang nogensinde skal vi så vidt muligt undertrykke alle vores behov og ønsker, for det vil redde liv.

Det er nemmere sagt end gjort. Der er blevet skældt meget ud på Facebook på hamstrere og de som alle var taget hen i den samme park, da solen skinnede. Men før vi peger fingre af andre mennesker, må vi forstå, at vi selv begår fejl, måske endnu flere fejl end en person, som fyldte en indkøbsvogn med toiletruller.

Hvordan kommer vi videre herfra? Hvem kan lære os om at give sit liv for andre?

Han gav sit liv for os

Der er ikke så mange som er klar over det, men den primære grund til at vi har fri i påsken er de begivenheder der skete i Israel for snart 2000 år siden. Jesus gav sit liv for os.

Jesus var ikke tvunget til at dø. Han kunne have valgt at flygte fra alle de sure præster. Han kunne have valgt at gøre modstand i Getsemane have og have slået soldaterne ned. Han kunne have valgt at gøre oprør mod romerne. Han kunne have valgt at holde par piskeslag ud og så have sagt: “Så er det nok!” Han kunne have rejst sig og truet jøderne og soldaterne ligesom han truede stormen i søen. Han kunne have tilkaldt en hærskare af engle og vist i sig i al sin guddomsfylde.

Men det var ikke sådan Jesus var. Han ydmygede sig og fornægtede sig selv.

Han, som havde Guds skikkelse,

regnede det ikke for et rov

 men gav afkald på det,

tog en tjeners skikkelse på

og blev mennesker lig;

og da han var trådt frem som et menneske,

 ydmygede han sig

og blev lydig indtil døden,

ja, døden på et kors.

Fil 2:6-8

Han gav ikke efter sin angst, da han lå på grædende knæ i Getsemane have og var fortvivlet til døden. Han bad om, at hans Fars vilje måtte ske. Han vidste at det var nødvendigt at gå i døden .

Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner (Joh 15:13)

Jesus døde ikke blot for de fromme jøder, for sine disciple, for sin familie, for Israel eller for kun for de to forbrydere på korsene ved siden af ham. Han døde ikke kun for sine venner, og han døde ikke kun for de kristne. Han døde for alle mennesker, for hele verden, både for sine venner, for dem som ikke kender ham, og han døde for sine fjender.

Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god;  men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. (Rom 5:7-8)

Jesus døde ikke kun for dem som elskede ham. Han døde for hele verden, fordi han elsker os.

Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder. 1 Joh 4:10

Ved at han døde for os i vores sted og tog vores straf, gav han os liv, evigt liv for den som tror på ham. Han gav os tilgivelse for alle vores synder og han satte os fri fra synden, døden og det onde.

Må vi reflektere over ovenstående i påsken. Må vi tænke over, hvordan vi hverisær er forbundne og får liv fra mange og må give liv til mange. Må vi lytte til og reflektere over påskens beretninger i Bibelen om alt det som Jesus har gjort for os.

Ovenstående gik pludselig op for mig i går, da jeg hængte vasketøj op. Det er svært at forklare, alt det med Jesus. Selv jeg, som har været kristen i en del år, skal have det forklaret en gang imellem. Jeg kan anbefale dig, at du selv læser beretningerne om påsken i evangelierne. Johannesevangeliet og Romerbrevet kan jeg helt klart også anbefale. Bed Helligånden hjælpe dig med at forstå budskaberne.