Sidste indlæg handlede om, hvorfor vores hjerter er bedrageriske. Dette indlæg er sidste del af serien om, “Hvad er det, som gør os urene?” Lad os se på, hvorfor der alligevel er håb.

Loven bliver skrevet på hjerter

Vi får at vide, at vi skal være helhjertet med Gud, og vi skal elske Ham af hele vores hjerte. I hele Det Gamle Testamente læser vi om, hvordan jøderne gang på gang mislykkes med at overholde loven og elske Gud.

Det er nedslående at kende buddet om helhjertethed, om at sætte Gud først og elske Gud af hele sit hjerte, når vi ved, at vores hjerter er bedrageriske og syndige.  Det er aldrig noget, som bliver nemt eller naturligt for mennesket, for kødet vil fjendskab med Gud (Rom 8,7).

Dog finder vi budskaber om nyt liv og nyskabelse i Bibelen. Mange år før Jesu fødsel og Helligåndens komme, profeterede Ezekiel om dåben (”rent vand”), og at vi ville få Helligånden (“ny ånd”):

”Jeg vil stænke rent vand på jer, så I bliver rene. Jeg renser jer for al jeres urenhed og for alle jeres møgguder;  jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød.  Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.” (Ezek 36,25-27)

Jesus tog vores straf for vores hjerters synd og bedrag, så vi ved hans blod helt ufortjent – ved nåde – blev frelst. Når vi tror på, at Jesus døde for os, gør hans retfærdighed os retfærdige, selv om vi ikke formår at overholde loven. Når vi tror på Jesus, får vi Helligånden. Ved Helligånden bliver Guds kærlighed udgydt i vores hjerter (Rom 5,5), og Helligånden skriver loven på vores hjerter (1 Kor 3,3 og Ezek 36,27). Dermed bliver det nemmere for os at overholde loven. Uden Helligånden er det umuligt.

I Johannesevangeliet finder vi en slags parallel til vigtigheden af tillid til Gud, som det er beskrevet i Jer 17,5-10. Jesus taler om, at den som tror på ham, skal ikke tørste (Joh 4,14), og han fortæller i Joh 15, at Han er det sande vintræ. Når vi tror på Ham og ved Helligånden holder os tæt til Ham, vil vi bære meget frugt. Skilt fra Jesus kan vi intet gøre (Joh 15,1-8).

Et andet sted i Bibelen læser vi om et træ, der er plantet ved en bæk.

Lykkelig den, som har sin glæde ved Herrens lov

Lykkelig den, som ikke vandrer

efter ugudeliges råd,

som ikke går på synderes vej

og ikke sidder blandt spottere,

 men har sin glæde ved Herrens lov

og grunder på hans lov dag og nat.

 Han er som et træ,

der er plantet ved bækken;

det bærer frugt til rette tid,

og dets blade visner ikke.

(Sl 1,1-3)

”Herrens lov” er Bibelen. At have tillid til Gud er bl.a. at glæde sig over Guds Ord, Bibelen. Jeg møder mange, som mener, at det ikke passer, det, der står i Bibelen, eller at det er kun nødvendigt at læse i Det Nye Testamente. For nyligt talte jeg med én, som sagde til mig, at han er troende, men ikke behøvedes at læse i Bibelen. Han fortalte mig, at han ikke havde lyst til at læse i den. Han havde altså ingen glæde ved Bibelen. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til ham.

Om Bibelen er Guds Ord, er et spørgsmål om tro. Vi kan ikke bevise, om ordene er sande eller ej. Vi får ikke noget ud af at køre Bibelen igennem videnskabsmaskinen, ligesom vi ikke kan bevise Guds eksistens.

Men vil du vide mere om Jesus – vil du lære den Treenige Gud at kende, er det nødvendigt at læse Bibelen. Bibelen bevæger hjerter. Guds ord er dommer over hjertets tanker og meninger:

For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.  Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for. (Heb 4,12)

Kan vi, hvis vi stoler på Gud, læser vores Bibel og har Helligånden, nu ånde lette op, hvad angår vores hjerters tilstand? Nej, desværre.

Dog er troen, livet i daglig omvendelse og nåden en opmuntring og trøst. Det er ikke op til os selv at rense vores hjerter. Jesu blod renser vores hjerter. Jesus går i forbøn for os, hans offer gælder til evig tid, og Helligånden vejleder os. Jeg vil slutte med at citere Hebræerbrevet:

Kære søstre og ”Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, og vi har i ham en stor præst over Guds hus.  Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand.” (Heb 10,19-22)