Salomo var et godt eksempel for os i forhold til bøn. Salomo bad Gud om visdom og forstand, ikke et langt liv, rigdom eller fjenders død (1 Kong 3:5-14). Gud gav ham visdom og forstand og endnu mere. Gud gav Salomo stor rigdom og ære. Selv uden for sit lands grænser blev Salomo kendt for sin visdom, men han mistede sit fokus. Salomo var dameglad og fik mange hustruer. Ikke bare elskede han sine koner, han elskede også deres guder. Denne afgudsdyrkelse fik fatale følger for Salomo. Han mistede en stor del af Guds velsignelse, fik mange fjender og mistede stor del af sit kongerige (1 Kong 11). Det kan ikke have kommet bag på Salomo, at hans afgudsdyrkelse fik slemme følger. Gud havde advaret ham, og han havde kaldt til omvendelse:

“v13 Hvis jeg lukker himlen, så der ikke kommer regn, hvis jeg befaler græshopper at æde landet, eller hvis jeg sender pest over mit folk, v14 og mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land. v15 Ja, mine øjne skal være åbne og mine ører lytte til bønnen på dette sted. v16 Jeg har udvalgt og helliget dette hus, for at mit navn kan være dér til evig tid; mine øjne og mit hjerte skal altid være dér. v17 Hvis du vandrer for mit ansigt, sådan som din far David gjorde, og gør, ganske som jeg har befalet dig, og holder mine love og retsregler, v18 så vil jeg lade din kongetrone bestå i overensstemmelse med den pagt, jeg sluttede med din far David: ›Der skal aldrig mangle en af din slægt til at herske over Israel.‹ v19 Men hvis I vender jer fra mig og svigter mine love og mine befalinger, som jeg har lagt frem for jer, og går hen og dyrker andre guder og tilbeder dem, v20 så vil jeg rykke jer op af min jord, som jeg har givet jer, og jeg vil forkaste dette hus, som jeg har helliget til mit navn, og gøre det til spot og spe blandt alle folk.” (2 Krøn 7:13-20)

Hvis Salomo havde ydmyget sig, bedt og søgt Guds ansigt og vendt om fra sine onde veje, ville Gud have tilgivet ham. Men Salomo var ikke ydmyg. Han var blevet overmodig, stolt, hovmodig. Han glemte Gud. Han var ikke taknemlig og gav ikke Gud æren for alt det han havde opnået. Han glemte, at Gud er ophavet til alt godt og alt liv: “Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys” (Joh 1:3-4). Salomo glemte, at alt det gode, som han opnåede i sit liv, skete “ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!” (Zak 4:6).

Giv Gud æren

Salomo er ikke den eneste person, som glemte Gud. Mange mennesker drømmer om noget og søger at opnå noget. Drømmene kan være mange ting: at at få visdom og forstand, at stifte en familie, bo i et hus, blive god til at spille klaver, få en uddannelse, komme langt i karrieren, blive forfatter eller vinde en guldmedalje i OL.  Undervejs i deres stræben, slid og opnåelse af succes, har mange mennesker glemt Gud.

Der er intet galt i at drømme, så længe vi har Gud med og er ydmyge. Så længe vi er klar over, hvem der skal have æren, hvem der er Skaberen, livgiveren og giver alle de gode gaver (Jak 1:17). Så længe vi er klar over hvem der skal have førstepladsen i vores liv, hvem der er vores Gud, og så længe vi er bevidste om, hvilken sejrspris, der er vores slutmål. Det er ikke den forgængelige sejrspris, (guldmedaljen, familien, huset eller karrieren), men den sejrspris, der ikke visner, “sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus.” (Fil 3:14). Det er det evige liv, som ikke tilfalder verdens hurtigste løber, men tilfalder alle som tror på, at Jesus, Guds søn, døde og opstod fra de døde for syndernes forladelse til det evige liv. Må vi i taknemlighed for alt, hvad Gud har givet os, omvende os og ydmyge os. Må vi give Gud al æren og søge Hans ansigt.

“(Hvis) mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land.” (2 Krøn 7:14)