I dag vågnede jeg med Hella Joofs katekismus i tankerne. For nogle uger siden udkom Hellas katekismus og det afstedkom mange debatter. Jeg har ikke fulgt med, men i dag besluttede jeg at læse hendes katekismus. Jeg er i den situation at jeg læser katekismussen ud fra de positioner, at jeg tidligere har læst teologi, og i dag er jeg ikke præst, men en Kristus-troende lægmand.

Inden jeg vil komme ind på, hvad jeg mener om hendes katekismus, lad os så se på selve ordet katekismus. Katekismus kommer af latin og betyder at give undervisning. En katekismus er en kort indføring til og forklaringer af centrale temaer i kristendommen. Meningen er at undervisningen skal kunne bruges i forhold til børn og unge. Luther skrev sin Lille Katekismus i 1529 fordi han så et behov for at undervise lægfolket i kristendommen og dets sakramenter. Vi finder en forkortet udgave af Luthers Lille Katekismus i salmebogen. Her udlægges De Ti Bud, Fadervor, trosbekendelsen, dåben, skriftemålet og nadveren. Jeg medgiver at Luthers sprog bærer præg af det 16. Århundredes sprog, og det har brug for forklaringer til nutidens mennesker. Men Luthers katekismus er bibelsk og falder i tråd med den protestantiske lære. Kort sagt, (her mine formuleringer) vi er alle syndere, og skulle dømmes, men Jesus døde for os alle, og ved troen er vi retfærdiggjorte. Med troen får vi Helligånden, som hjælper os med at elske og giver os en iver til at elske og adlyde Gud. Med andre ord er gode gerninger frugter af troen. Derfor starter Luther også hver udlægning af de Ti bud:
“Vi skal frygte og elske Gud, så vi…”

Nuvel, hvad med Hellas katekismus. Jeg holder af hende som person og skuespiller. Hun har en smittende livsglæde og frisk humor, og hun har en fantastisk evne til at formulere sig. Hella har skrevet en fantastisk og letforståelig tekst, som siger mange gode og rigtige ting, men hvor er det ærgerligt, at teksten har fået overskriften katekismus. Hvorfor ikke kalde teksten “Hellas livssyn”, “Hellas leveregler” eller “Hellas personlige tro”?

 

Hella er et spændende menneske og en fantastisk skuespiller, men præst er hun ikke. I hendes såkaldte katekismus har hun fat i noget af kristendommens kerne. Jeg elsker hendes udlægning af det femte bud:

“Det femte bud: Du må ikke slå ihjel.

Det vil sige: Du må ikke tage et andet menneskes liv. Selvfølgelig må du ikke det. Men du må heller ikke ødelægge et andet menneskes livsglæde. Du må ikke mobbe, og du må ikke lægge fælder. Og du må ikke glæde dig, når det går andre dårligt. Eller når din veninde har fået stor røv og forkølelsessår.”

Hvad med Jesus?

Men jeg synes Jesus får en meget lille plads i hendes katekismus, når man tænker, på at Jesus Kristus er det centrale i kristendommen. Om anden trosartikel skriver hun:

“Og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Det vil sige: I er alle Guds børn. Jesus var Guds søn, og vi andre er hans søskende. Alle er vi Vorherres børn. Ingen nævnt, ingen glemt. Det er derfor, Gud hedder Vorherre. Vi er menneskebørn men samtidig guddommelige, fordi vi er skabt af Gud. Vi er netop den ene sædcelle og det ene æg, som fandt hinanden, som gjorde, at vi blev dem, vi er. Hvilket mirakel!”

Hvad med korsfæstelsen? Hvad er Kristus uden kors?

Om 2. Trosartikel skriver Luther:

“Jeg tror, at Jesus Kristus, i sandhed Gud født af Faderen i evighed og i sandhed menneske født af jomfru Maria, er min Herre, som har genløst mig fortabte og fordømte menneske, har erhvervet og vundet mig fra alle synder, fra død og fra Djævelens magt ikke med guld eller sølv; men med sit hellige, dyrebare blod og med sin uskyldige lidelse og død, for at jeg kan være hans og leve under ham i hans rige og tjene ham i evig retfærdighed, uskyldighed og salighed, og ligesom han er opstået fra de døde, lever og regerer i evighed. Det er vores tro.”

Guds kærlighed

Det er rigtigt, hvad Hella skriver, at Gud er kærlighed og at størst af alt er kærligheden. Ja, Gud elsker verden, men hvori består Guds kærlighed?
“For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.v17 For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham” (Joh 3:16-17)

Af kærlighed gav Gud Jesus for at mennesker IKKE skal gå fortabt.

Ja, det er rigtigt at vi skal elske os selv og vores næste. Det er rigtigt at kærlighed er størst af alt, men ud fra Bibelens skrifter, må vi erkende, at det er umuligt at adlyde buddene. Har vi brudt bare et bud, har vi brudt hele loven. I bjergprædikenen radikaliserer Jesus budene: vi skal ikke bare elske vores næste, vi skal også elske vores fjender.  Jesus minder os om at vi skal ikke bare elske Gud ligesom vi f.eks. elsker chokoladekage. Vi skal elske Gud af hele vores hjerte, hele vores sind, hele vores styrke og hele vores sjæl. Dét er umuligt! Kun Jesus kan opfylde loven. Vi er syndere. At synde er som at skyde forbi målet, som når man skyder med bue og pil og sjældent rammer midten af skiven. At synde er, som Hella siger, ikke kun at slå ihjel, men også at være skadefro, være misundelig, bagtale og lyve. Derfor er vi allesammen syndere, derfor havde vi alle mistet herligheden fra Gud, og dérfor har vi brug for Jesus. Vi kan ikke adlyde loven, derfor har vi virkelig brug for Jesus, som døde for os på korset og frelste os ved nåde. Ved nåde betyder helt gratis og ufortjent. Når vi har fattet , når vi har grebet det, at Jesus døde for os og at alle vores synder er tilgivet af Gud, så ser vi, at Gud ikke ser os som syndere, men som perfekte, fordi Han ser på os igennem det som Jesus gjorde for os på korset.
Med troen på Jesus får vi Helligånden, som hjælper os med at elske Gud og adlyde ham. Af troen kommer frugterne, de gode gerninger. Men at vi har Helligånden, betyder ikke at vi holder op med at være syndere. Vi har stadig brug for Jesus.
Måske er ovenstående sætninger kringlede og uforståelige, men det hele er baseret på Bibelen, især evangelierne og Paulus’ breve. Hella har desværre ikke fat i hele kernen.  Gud er kærlighed, men Jesus Kristus er altså det vigtigste i kristendommen!